En historie om en lille kolonihaveforening, der er smukt placeret i en dansk købstad, er byens ældste og for nylig blev 100 år. Men først:

DI har udnævnt Herning til den danske kommune, der har det bedste erhvervsklima.  Tillykke med det. Jeg kender en kommune, der må være grøn af misundelse. Det er en typisk mellemstor, dansk kommune, der er så fidel og tjenesteivrig over for det lokale erhvervsliv, at det går ud over købstadens beboere – og i øvrigt er pinlig-komisk. 

Byens borgere har f.eks. fået kærligheden at føle på parkeringsområdet. Her er den overordnede politik tilsyneladende, at byboerne ikke bør have bil, for de optager pladsen for de mange, der kommer kørende til byen og insisterer på at tage bilen med helt ind i centrum, når de skal på arbejde, på shopping, på restaurant, eller hvad ved jeg. Erhvervslivets ve og vel frem for alt! 

I årtier har kommunen forsømt at få løst byens tiltagende P-problemer. I det herskende og stadig voksende kaos, myldrer P-vagter så rundt i byens gader og stræder og udsteder bøder for overtrædelse af de utallige forbud og andre restriktioner, byen efterhånden er dekoreret med. Kommunen har nu hentet en tvivlsom rekord: Intet sted i Danmark har så stor en procentdel af indbyggerne fået mindst én P-bøde. Og at udstede P-licenser til de byboere, der har brug for det, som man gør i andre byer med tilsvarende problemer, kommer ikke på tale. 

Set udefra må det tage sig umådelig komisk ud – men borgernes smil er efterhånden noget anstrengte.  

Tilbage til kolonihaverne. De er en pryd for øjet, og mange borgere lægger søndagspadsereturen forbi for at nyde synet. Nu ville foreningen fejre sin runde dag med en beskeden reception og søgte derfor kommunen om lov til at stille en beskeden teltpavillon op på et nærliggende engareal nogle få timer. Det blev et blankt afslag med begrundelsen, at det kunne danne præcedens. Kommunens tekniske forvaltning frygtede åbenbart at blive tæppebombarderet med ansøgninger fra utallige foreninger med 100-års jubilæum, der ville stille telte op på byens grønne arealer. Uha uha.

En af havelejerne skrev et rasende læserbrev i den lokale avis. Han påpegede bl.a., at byens bilforhandlere uden videre en lørdag hvert år fik lov at spærre hele byens centrale hovedstrøg af for trafik for at vise de nye bilmodeller frem. Men en kolonihaveforening med 100 års-jubilæum og et beskedent party-telt på strandengen… Uha nej. 

Nu var det, som om det gik op for nogle, at kommunen her var gået over stregen og var i færd med at gøre sig selv til grin. I hvert fald rykkede flere byrådsmedlemmer ud med undskyldende læserbreve, og tilladelsen faldt prompte. Da den store dag oprandt mødte flere af politikerne op og undskyldte igen, og i en tale blev kolonihaverne hyldet og kaldt et vigtigt stykke dansk kulturhistorie. Det blæste godt den dag, og alle var glade for at finde læ i teltet.

Nu knytter der sig en lille ekstra hale til historien, for tro ikke, at embedsmændene i kommunen var blevet blødsødne og sentimentale. Tilladelsen til at stille telt op var ledsaget af en betinget tilladelse til – helt undtagelsesvis – at parkere på strandengens græs, så man undgår trafikkaos ude på vejen. Det skulle dog aftales nærmere med parkerings-afdelingen, og chefen og en medarbejder mødte op og stoltserede rundt og besigtigede området. Chefen var, fortæller kilder tæt på begivenhederne, vist utilfreds med, at der ikke blev serveret frokost. I hvert fald optrådte han så uforskammet og arrogant, at formanden for kolonihaveforeningen, der ellers er et venligt og roligt gemyt, var ved at gå helt fra koncepterne. Men en aftale kom dog i stand.

Kort før fejringen trak kommunen så P-tilladelsen tilbage igen. Joe, for en nærliggende internet-tøjforretning holdt i netop de dage lagersalg, og det trak kunder fra nær og fjern. Der var et mylder af biler på de omkringliggende veje, og mange kunder parkerede ulovligt på strandengen – uden at få bøde. Måske tøjbutikken havde fået en tilladelse. Og så kan man naturligvis ikke have, at en 100-års jubilar også fylder op.

Tillad mig at konkludere, at der ikke er så meget perspektiv i at ignorere borgernes helt legitime behov for at kunne optræde hændervridende fidelt over for de erhvervsdrivende. Det er næppe det, DI mener med en progressiv erhvervspolitik. Der var da heller ikke nogen bare tilnærmelsesvis pæn placering i erhvervsklima-undersøgelsen at prale af for vores købstadskommune.