Haarder med højskolen i ryggen

Danmarks længstsiddende undervisningsminister Bertel Haarder har udgivet en erindringsbog og opdaget, hvad der var det helt særlige ved Grundtvigs folkehøjskoler

ugens uundgåelige

Af Laura Fischer Larsen | [email protected]

Tillykke med din nye bog 'Op mod strømmen – med højskolen i ryggen'. Hvordan besluttede du dig for at nedfælde dine erindringer?

Da jeg gik af som minister i 1993, gik jeg straks i gang med at skrive en bog, og senere skrev jeg en til. Jeg har fundet ud af, at det er rigtig god terapi, når man er gået af. Det modvirker tomhedsfølelse og abstinenser.

Har du lært noget af at skrive den – ser du måske anderledes på din opvækst og ungdom nu?

Ja, det har ført til nogle spændende refleksioner om, hvad det var, der var godt ved den gamle folkehøjskole. Da jeg skulle beskrive min barndom på en højskole og mit liv som højskolelærer og politiker, kom jeg frem til, at det jo hverken var undervisningsformen eller lærerne eller forstanderne, der var noget særligt. Det afgørende var det borgersind, som højskolerne skabte hos eleverne. De lærte om deres lands kultur og historie og blev påvirket af indstillingen til, at man skal gå ind i de lokale fællesskaber. Og på den måde har højskolerne bidraget til Danmarks udvikling.

Burde vi alle sammen bare tage på højskole?

Hvis jeg skal svare klart ja eller nej, så bliver det et ja. Hvis man finder den rigtige højskole, så kan det blive en oplevelse og en berigelse for livet.

Bogen handler jo blandt andet om din opvækst på din fars grundtvigianske højskole. Hvordan har det præget dit eget skolesyn?

Min far havde den holdning, at han var imod alt, hvad der kom fra staten, undtagen penge. Og det er jo den samme holdning, der gennemsyrer højskolefolket i dag såvel som friskole- og efterskolefolket. Og den er jeg også præget af. Min vision for uddannelserne har jo været, at de skulle være selvejende. Og jeg råbte hurra, da Anders Bondo for nylig proklamerede, at nu skulle folkeskolerne være sine egne. Yes! Det er jo det, jeg har prædiket hele tiden.

Min egen baggrund i de frie skoler har også ført til, at jeg aldrig har forstået folkeskolers og kommuners aversion mod de frie skoler. Jeg har aldrig kunnet forstå denne tale om ‘os’ og ‘dem’. Da jeg var minister, var jeg da lige så meget minister for de frie skoler som for de andre. Og friskolemodellen er en meget nemmere model end den offentlige. Derfor synes jeg det offentlige bør lære af den frie skolesektor – ikke omvendt.

Hvad er det ved dig, der er interessant at læse om?

Johannes Riis, som er litterær direktør (på Gyldendal, red.), var meget ivrig efter, at jeg skulle skrive bogen, fordi han mente, at jeg kender 1950’ernes dannelsesskole og samtidig stadig kan skrive om den. Det er der ikke mange tilbage, der formår.

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet