Gyldal: S glemte at lytte til vælgerne
Lighed er det samme som frihed for alle, mener Herlevs socialdemokratiske borgmester. Thomas Gyldal Petersen kritiserer dele af den socialdemokratiske top for at have et for entydigt fokus på økonomisk politik.
Han har været en af de største kritikere af regeringen - og af Socialdemokraterne, som er hans eget parti. Borgmesteren fra Herlev, Thomas Gyldal Petersen, mener, at regeringen har glemt at høre græsset gro blandt vælgerne og tage deres bekymringer alvorligt. Der mangler konkrete fortællinger til vælgerne om, hvor velfærdssamfundet er på vej hen, og hvad det har af konkret betydning for den enkelte borgers liv. Og her kunne Thorning & Co. godt lære noget af de socialdemokratiske borgmestre ude i landet, mener S-borgmesteren fra Herlev.
Men hvad er det så, at Socialdemokraterne skal fokusere på i forhold til vælgerne?
- Vi skal som politikere - og ikke mindst socialdemokrater - være langt mere konkrete i både vores fortællinger og handlinger overfor borgerne. Regeringen har på flere fronter været meget makroorienteret, økonomisk fokuseret og evidensbaseret. Den har af og til har glemt at lytte til vælgerne, tage dem i hånden og tale ind til deres konkrete hverdagsproblemer.
"Det her er ikke et ’konkurrencesamfund’. Det er et kompetencesamfund. Det er jo kompetencerne i samfundet, der afgør, hvor godt vi alle klarer det."
Hvad mener du, at det vigtigste politiske fokus er?
- Når jeg selv går op i det almene boligområde Hjortegården, hvor man har de største sociale udfordringer, og kigger på de børn, som leger og spiller fodbold samme sted, som jeg voksede op, så kan jeg se, at nogle af de børn ikke får en chance, hvis vi som samfund ikke tager hånd om dem.
Her i Herlev er der børn fra familier, som har mere end svært at få livet til at hænge sammen. Og børnene og deres børn vil stå med præcis de samme udfordringer, hvis vi ikke gør noget for dem. Derfor er fællesskabet afgørende.
Men hvordan skaber man større frihed og lighed?
- Det er relevant at spørge sig selv, hvad frihed er. Er det, at vi sætter alle fri, som ikke har penge, uddannelse og muligheder? For de har jo stort set frihed til ingenting. Det mener jeg ikke. For mig at se er lighed frihed for alle mennesker. Det er helt afgørende i vores velfærdssamfund. Og der er stadig nogle grundlæggende kampe, der skal tages.
”Det er relevant at spørge sig selv, hvad frihed er. Er det, at vi sætter alle fri, som ikke har penge, uddannelse og muligheder?”
Mener du, at man skal se velfærdssamfundet mere som en trampolin mere end et sikkerhedsnet?
- Ja, det er en meget god beskrivelse. For sikkerhedsnettet bruges ofte af Liberal Alliance til at tegne et billede af, at velfærdsstaten er en spændetrøje eller en sovepude - den evige sang fra de liberale om, at når man styrker fællesskabet, så mindsker man skabertrangen. Sandheden er bare, at ulighed ikke sørger for, at endnu flere får en uddannelse. Det vil kun gøre vores samfund fattigere. Det kan godt være, at der vil være nogle få individer, som vil blive meget rige. Men samlet set så bliver vores samfund fattigere. Det her er ikke et ’konkurrencesamfund’. Det er et kompetencesamfund. Det er jo kompetencerne i samfundet, der afgør, hvor godt vi alle klarer det.
Hvordan ser du de konkrete udfordringer for fællesskabet og sammenhængskraften?
- Vi kan risikere, at vi får boligområder i Herlev, hvor beboerne, som vi tidligere så det med Mjølnerparken, sætter hegn op. For ‘vores børn skal ikke være sammen med deres børn’. Risikoen er, at vi får en situation som i de parisiske forstæder, hvor man har et proletariat, der aldrig får en fornemmelse af, at deres liv kan udvikle sig anderledes.
[blocks-anywhere id="b9353c980045d8ac"]
