Kommunen.dk
MENU

Grønne investeringer er truet af pengemangel

Energistyrelsens nye beregninger viser, at det vil koste mellem 90 og 150 mia. kr. at få Danmark til udelukkende at anvende grøn energi

Grønne investeringer er truet af pengemangel

Energistyrelsens nye beregninger viser, at det vil koste mellem 90 og 150 mia. kr. at få Danmark til udelukkende at anvende grøn energi

Det er dyrt at være grøn, i hvert fald hvis man skal tro Energistyrelsens nye beregninger, der viser at Danmark skal investere mellem 90 og 150 mia. kr. frem mod 2020, hvis vi skal have 100 pct. vedvarende energi.

Det er udgifter til eksempelvis nye elforbindelser og ombygninger af kraftværker, der kommer til at koste, specielt for energibranchen selv, der vurderes at skulle betale 50 mia. kr.

- Det er svimlende summer, og det kan ikke længere være energiselskabernes balancer, der alene skal bære disse investeringer, siger Anders Stouge, vicedirektør i DE, til epn.dk.

I stedet peger man på, at pensionsselskaberne kunne sende nogen af de mange millioner fra kistebunden ud at arbejde. Og det er en idé, PensionDanmark ikke vil afvise. Ifølge adm. direktør Torben Möger Pedersen er man klar på at investere op mod 10 mia. i den grønne omstilling.

tsp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

Til toppen
GDPR