Grønlands råstoffer kan have betydning for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik

Nu blander Danmark sig i den grønlandske ballade om råstofloven

ressourcer

Af Redaktionen | [email protected]

Efter at have holdt lav profil i flere år blander Danmark sig nu i udvindingen af grønlandske råstoffer. Det sker, mens den længe ventede råstoflov, der bl.a. skal fastlægge rammer for udvinding af uran og sjældne jordartsmetaller, splitter det grønlandske selvstyre. Det skriver Ingeniøren.

Udenrigsminister Villy Søvndal er netop vendt hjem efter et tre dages besøg i Nuuk. Han gør opmærksom på, at selv om råstofområdet er Grønlands eget, så er det ikke desto mindre også et ‘rigsanliggende’ fordi det ‘kan det have betydning for Kongeriget Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik’.

- Sjældne jordarter berører potentielt rigets udenrigspolitik, fordi de er strategiske mineraler. Det strategiske består i, at disse jordartsmetaller bl.a. benyttes i efterretnings- og forsvarsteknologi, siger Villy Søvndal til Ingeniøren online.

- Derfor har kontrol med og adgang til de sjældne jordartsmetaller betydning for alle landes udenrigs- og sikkerhedspolitik, altså også Rigsfællesskabets udenrigs- og sikkerhedspolitik, tilføjer udenrigsministeren.

Oprindelig var det meningen, at det grønlandske parlament, Inatsisartut, skulle vedtage råstofloven samt den såkaldte storskalalov, der skal gøre det muligt at ansætte billig, udenlandsk arbejdskraft i anlægsfasen af såkaldte storskalaprojekter som miner og aluminiumssmelteværker om få dage. Men den beslutning blev udskudt i torsdags. 

Kuupik Kleist anerkender, ifølge Sermitsiaq, at Grønlands beslutning kan påvirke hele Danmark.

- Uanset at vi har overtaget hele ansvaret for mineralområdet, kan det påvirke Kongeriget Danmark. Derfor er jeg enig i, at vi har behov for at snakke sammen, i langt højere grad end vi har gjort hidtil.

 

tsp

Teknik & miljø

Tilmeld dig nyhedsbrevet