De politiske kommentatorer siger ofte, at der ikke er de store forskelle i dansk politik. Det er jeg ikke enig i. Et af de områder, hvor forskellene er store, er på energi- og klimaområdet. Valget står her mellem grøn eller sort – vind-vejen eller kulvejen!

Den nuværende regering har styrket den grønne dagsorden på mange områder. Der er etableret en togfond på 27 milliarder, så de danske jernbaner elektrificeres med flere og hurtigere forbindelser i hele landet. Der er indgået en energiaftale, der sikrer, at 50 procent af det danske el-forbrug dækkes af vindenergi i 2020. Og der er lavet en klimalov, som sikrer, at vi udleder 40 procent mindre CO2 i 2020.

I februar 2015 besluttede Apple at investere i et nyt data-center i Viborg, der skal være 100 procent energineutralt, hvilket er en anerkendelse af Danmark som førende på energiområdet. Anerkendelsen af den grønne politik har også resulteret i, at Danmark tre år i træk er blevet placeret øverst på det globale indeks ”Climate Change Performance”, der måler indsatsen for at føre en klimavenlig politik i Danmark og internationalt.

Danmark var det første land i verden, som for 25 år siden fik en energiplan med fokus på klimaet. Det var den daværende radikale energiminister Jens Bilgrav-Nielsen, der sendte landet på energisparekur, og initiativet betaler sig den dag i dag. Der går en lige linje fra denne plan til Radikale Venstres ambitiøse mål om at være fri for fossile brændstoffer som kul og olie i 2050.

Et af initiativerne dengang var at sikre en effektiv energiudnyttelse i offentlige bygninger, hvilket i kommunerne har ført til en række konkrete tiltag for at nedbringe energiforbruget i skoler, sportshaller og kontorer, og kommunerne har alle sat ambitiøse mål for reduktion af CO2-udledningen. Og det har allerede reduceret CO2-udledningen betydeligt.

I starten var industrien svær at overbevise om, at grøn omstilling kan betale sig, men i dag er for eksempel den danske virksomhed Rockwool en del af den succes, vi har skabt i Danmark. Det samme gælder for den danske vindmølleindustri, som i dag beskæftiger mere end 25.000 mennesker i danske kommuner. I 2013 eksporterede Danmark grøn energiteknologi for 38 milliarder kroner - en stigning på næsten 18 procent på bare ét år.

Men hvad vil en borgerlig regering så gøre ved den grønne omstilling? I bedste fald sætter de den grønne omstilling på ”standby”; i værste fald begynder de at rulle udviklingen tilbage. Dansk Folkeparti har direkte udtalt, at de vil bremse den grønne omstilling efter et valg. Liberal Alliance anerkender slet ikke, at den globale opvarmning er menneskeskabt. Venstre har meldt ud, at man ikke længere vil forfølge de mål, som deres egen statsminister Anders Fogh Rasmussen satte i 2008.

Med de tre borgerlige partiers fodslæben på energiområdet står Danmark i fare for at miste den grønne førerposition, hvis vi får en ny regering efter valget. Valget står ikke bare mellem rød og blå blok, men også mellem grøn og sort blok ved næste valg. Danmark har kun sin førerposition, så længe vi slås for den. Det agter Radikale Venstre at blive ved med - også de næste 25 år.