Politik fra rødderne
Affaldskuberne på Langenæs i Aarhus blev tirsdag omgivet af blomsteroaser.
Foto: Aarhus Kommune

Græs og blomster skal ændre en dårlig vane

Adfærdsdesign og nudging afhjælper dårlige vaner, for eksempel når borgere stiller storskrald ved siden af genbrugsbeholderne.

 nudging

Af Jan Daggry | [email protected]

Lige nu er der fri adgang til kommunen.dks artikler, blogs og kronikker i forbindelse med sommerferien.
God fornøjelse, vi håber, du sætter pris på det :)

Små grønne oaser med blomster er et nyt tiltag, som Aarhus afprøver for at ændre folks vaner med at stille deres affald, cykler og andet storskrald oven på byens affaldskuber.

- Det klæder ikke vores by med skrald på gaden, og vores servicebiler kan ikke komme til at tømme nedgravede affaldscontainere, når folk placerer deres storskrald på og omkring affaldskuberne i byen. Det er ellers muligt at bestille afhentning af storskrald på hjemmeadressen, men flere borgere har haft for vane at placere deres storskrald ved kuberne i stedet. Det har vi gerne villet ændre på, siger Lene van der Raad, genbrug- og energichef hos AffaldVarme Aarhus.

I første omgang er de grønne oaser opstillet i et boligkvarter i Aarhus centrum, og efter sommerferien udvides forsøget til andre kvarterer.

Ideen er inspireret af den hollandske by Rotterdams brug af 'nudging' inden for håndtering af affald i byzoner. I den første måned fandt Rotterdam kommune 75 procent mindre affald omkring de oasepåklædte beholdere. Omkring tre måneder senere var mængden faldet med 85 procent.

Mange beboere reagerede samtidig smilende positivt på de kunstneriske dekorerede containere som et løft fra de ellers kedeligt udseende affaldskuber.

Stor interesse for nudging
Adfærdsdesign er allerede en stor del af bybilledet i lufthavne, på skoler, plejehjem, biblioteker m.m. i Danmark, fortæller Mettelene Jellinggaard, der uddanner konsulenter og har 10 års erfaring med nudging:

- Der kommer flere og flere nudgingkonsulenter til, og jeg oplever en større og større efterspørgsel på kurser, siger hun.

Eksemplerne på nudging er mange:

På plejehjem har man eksempelvis haft udfordringer med demente, der ikke kan finde deres værelsesdør. Her har man forsøgt sig med at fotografere beboerens gamle hoveddør for herefter at tapetsere billedet af denne på beboerens værelsesdør med god effekt.

Frederiksberg Kommune har også forsøgt sig med nudging til at løse et problem med, at mange elever syntes, at skoletoilettterne var ulækre. Nyt design, musik og redskaber til, at eleverne selv kan gøre rent, skal afhjælpe problemet.

Andre kommuner har afprøvet talende skraldespande for at friste folk til faktisk at bruge skraldespandene i byen.

Hospitaler i Region Hovedstaden havde udfordringer med, at personale og patienter ikke vaskede hænder efter toiletbesøg. Her hang man sæbedispensere op, der kunne høre, om vandet blev brugt efter toiletbesøg, hvorefter en blinkende lampe skulle sikre en reminder om, at man vaskede hænder.

Også Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i øjeblikket ansat folk, der bevidst arbejder med nudging og med, hvordan vanebrydning kan bruges til at implementere politikker på mange forskellige områder, fortæller Mettelene Jellinggaard.

Kommunikation

Teknik & miljø


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57