Skønt de facto udnævnt til en slags verbal bannerfører for den danskhed, der bygger på gamle kristne traditioner, så er ordet ‘jul’ af hedensk oprindelse ligesom selve fejringen også er. I den hedenske tid gjaldt den vintersolhvervet, tidspunktet da det livgivende sollys igen ville begynde at blive stærkere, og måden man fejrede det på var, at man drak jul til ære for guderne.

Nutidens julefrokoster er kun en svag afglans, men at de stadig er så urokkelig en del af julen, forklarer hvorfor kristendommen opgav at kæmpe mod traditionen, da den nye gud skulle udkonkurrere de gamle. Man overtog simpelthen festen og gjorde den til Jesu fødselsdag, selv om den rigtige dag for dét vistnok er engang i marts. En administrativ tilpasning i det gode formåls tjeneste.

Navnet lykkedes det derimod ikke at ændre. I andre lande hedder det kristmesse (Christmas), hellignat (Weihnachten) eller noget med -fødsel (Noël, Navidad, Natal) men ikke her. Jul, færdig.

Peter Fabers ‘Sikken voldsom trængsel og alarm’ siger det meget direkte: ‘Rør blot ikke ved min gamle jul’, og derfor er der heller ikke noget at sige til, at forsøg på at rokke ved juletraditionerne kalder på stærke følelser. Følelser der ikke bliver mindre stærke af, at et oplevet angreb på julen viser sig at være indbildt.

Der er ikke nogen, der skal vove at kalde en julemedister for en vintermedister (Aldi), eller en julebolle for en vinterbolle (Føtex), og Ikea skal ikke komme her og kalde julepynt for Vinterfest i stedet for normale Ikea-navne som Snöslask eller Vattenpöl. Mindst to af de nævnte, heraf mindst én dokumenteret, sælger ganske vist stadig det produkt, der hedder noget med jule-, mens det der hedder noget med vinter- bare var et forsøg på at få en vare mere på hylden at tjene penge på.

Dansk Folkepartis Peter Skaarup rodede sig så langt ud i den forfejlede kritik, at han måtte bakke ud af den igen med en afvæbnende selvironisk bemærkning om, at han nu havde fået sat juledæk på bilen. Andre er gået den modsatte vej og har fabrikeret photoshoppede ‘beviser’ på julens afvikling, så Fakta sagesløst og lettere desorienteret har måttet se sig beskyldt for at sælge chokoladejulemænd som ‘vintermænd’.

Endnu har ingen dog taget det så vidt, som det skete i DDR, hvor ateismen som bekendt var statsreligion, og man derfor ikke kunne have sådan noget som en juleengel frit fremme. Men folket ville det alligevel, så i praksis skete der det, at man i stedet kaldte den noget andet, nemlig den bevingede årsafslutningsfigur (geflügelte Jahresendfigur). Jeps, seriøst. Godt de fik lukket det land.

Hvad angår mere normale, flerkulturelle samfund er der dog heller ikke noget nyt i, at man neddrosler den ene eller anden slags religiøse referencer. I USA har man fx i årevis i stedet for julekort kørt med ‘Årstidens hilsner’ eller ‘Glædelig højtid’ (Season’s Greetings, Happy Holidays), men da Obama tog dén tradition med sig ind i det Hvide Hus, varede det ikke længere end til Trump rykkede ind, før julen var tilbage på julekortene.

Forskellen fra USA til Danmark på området for julemæssig politisk korrekthed er dels, at USA i sin fortid har nogle begivenheder, der gør politisk korrekthed i almindelighed til en praktisk måde at håndtere daglige omgangsformer uden at udsætte nogen for unødig ufølsomhed, dels er USA siden sin grundlæggelse en indvandrernation med mange forskellige kulturer, mens vi i Danmark endnu ikke er vant til det - og en hel del heller ikke ønsker at blive vant til det, men vil have monokulturen genoprettet. For dem er indgreb i juletraditionerne tæt på at være det samme som angreb, deraf modreaktionerne.

Selv med opbydelsen af den yderste politiske korrekthed er der dog nogle almene logiske sammenhænge, som man ikke kan se bort fra. Julekort er kort man sender, fordi det er jul, ikke ‘årstid’ og ikke ‘højtid’, men jul. Deraf navnet. Julekort, ikke sandt. Og uanset om man foretrækker Obama for Trump.

Lige præcis julekort har dog et meget lille marked herhjemme, og som postvæsnets performance udvikler sig, kan det snart blive helt ikke-eksisterende. Og ellers er der nok større reelle problemer at forholde sig til end om en medisterpølse fyldt med svinekød skulle være halal-agtig, hvis den hedder noget med vinter i stedet for jul (det er den ikke).

Godt nytår! når vi kommer dertil. Med eller uden bevingelse.