Der var engang, hvor det var forældrenes opgave at få deres børn til at lave lektier, men nu er det blevet skolens ansvar. Ikke nok med det, så er de danske forældre åbenbart ikke kloge nok til at sørge for, at deres børn er aktive og ikke bare ligger på sofaen. Det er også blevet statens opgave med den seneste folkeskolereform, og her har man skudt fuldstændig ved siden af.

Næste skridt er venstrefløjen allerede i gang med at tage, når de foreslår, at staten også skal sørge for mad til eleverne i skolen. Det er helt forkert, for vi skal turde at stille flere krav til forældrene. Det er intet ekstremt krav at stille, at man sørger for, at ens børn kommer afsted med en madpakke i skolen.

Det er en aktiv handling at vælge at få børn, og så er det også ens eget ansvar at tage sig af og opdrage dem. Det er ikke statens opgave. Staten skal kun gribe ind, når det er, at man ikke er i stand til at leve op til sit ansvar som forælder.

Derfor skal det heller ikke gå ud over alle forældre, som det gør i dag, når børnene bliver tvunget til at være i skole til sent på eftermiddagen. Skoledagene skal være kortere, og de tvungne lektiecaféer skal væk, så vi kan give ansvaret tilbage til familierne.

Den beslutning med at tage ansvaret væk fra forældrene bliver i dag foretaget af politikerne inde på Christiansborg. Det gør det ud fra en devise om, at alle børn i Danmark skal behandles ens med den samme skoledag. Problemer er bare, at det skal de ikke. Der er milevid til forskel på at være barn i Lyngby-Taarbæk Kommune og i Norddjurs Kommune.

Derfor bør de enkelte kommuner i højere grad også få ansvaret for at kunne tilpasse deres folkeskoler til deres elever, som de selv kender bedst. I Lyngby-Taarbæk er der behov for at give vores børn nogle andre rammer, end der f.eks. er i Norddjurs Kommune. Kommunerne bør have friheden til at kunne løse problemerne lokalt.

Det er ikke politikerne inde på Christiansborg eller de ansatte i Undervisningsministeriet, som nødvendigvis ved, hvad der er bedst for børnene i de enkelte kommuner. Rigtig mange af de beslutninger træffes bedst lokalt, hvor man bedre kan vurdere, om der er behov for kortere skoledage med færre undervisningslektioner, mere bevægelse i skoletiden eller noget helt tredje.