Ti minutters gang fra selve Folkemødet havde Slagelse Kommune lavet en lejr, der skulle sætte fokus på udkantens vilkår og forhåbentlig vise, at også yderområderne har masser at byde på. Foto: Kristian Buus
Ti minutters gang fra selve Folkemødet havde Slagelse Kommune lavet en lejr, der skulle sætte fokus på udkantens vilkår og forhåbentlig vise, at også yderområderne har masser at byde på. Foto: Kristian Buus

Funktionelle regioner skaber vækst

De regionale vækstcentre kan trække landdistrikterne med sig, men det kræver øget samarbejde mellem kommunerne og større frihed fra staten.

udkant

Af Jonas Sloth Bach | [email protected]

Mens politikerne skændes om, hvem der har skylden for problemer med skran­tende yderområder og forfejlet integration, fokuserer Folkemødet på løsningerne. Kommunen er taget til Folkemødet på Bornholm for at lede efter løsninger på fire af valgkampens hovedtemaer: beskæftigelse, integration, klima og udkants­danmark. Her er Folkemødets løsningsforslag til dem, der får magten.

Da en lokal virksomhed for nylig henvendte sig til Kalundborgs borgmester og KL’s formand Martin Damm for at høre, hvordan de kunne skaffe 350 forskellige akademikere til nye stillinger, måtte han i første omgang melde pas. På det ark, som hans jobformidling kunne stikke ham i hånden, var der kun 18 ledige akademikere i kommunen. Men i kraft af samarbejdet med resten af de sjællandske kommuner i Greater Copenhagen kunne han hurtigt give virksomheden besked om, at der var omkring 4000 akademikere uden job i hovedstaden, og formidle en kontakt, så det kunne lykkes at finde pendlervillig arbejdskraft. Anekdoten fortalte Martin Damm i KL’s telt på Folkemødet for at understrege betydningen af de nye samarbejdskonstellationer, som han kalder funktionelle regioner. Det er partnerskaber, som opstår i alt fra store business-regioner til mindre, tværkommunale projekter og sætter kommunerne i stand til at se ud over deres egne grænser og iværksætte strategier og indsatser, der ville være umulige for den enkelte kommune.
- Når vi arbejder sammen på tværs, skaber vi den vækst og velstand, der skal til, siger Martin Damm, og det kan kun lykkes, hvis kommunerne holder op med at slås om at dele en stadig mindre kage og i stedet slår større brød op i fællesskab, mener KL’s formand.
Trækker landet med
I Thisted har borgmester Lene Kjelgaard Jensen (V) konstateret, at et øget samarbejde mellem de nordjyske kommuner med udgangspunkt i den viden og energi, der kommer fra Aalborg, ikke bare understøtter udviklingen dér, men også kaster både beboere og arbejdspladser af sig til kommunerne i nærheden.
- Jeg synes ikke, vi skal tænke på udviklingen af landdistrikter for sig. Det hænger sammen med den øvrige udvikling, for vi er hinandens forudsætninger, siger Lene Kjelgaard Jensen.
Sådan ser Københavns overborgmester også på diskussionen om yderområderne, der ofte kommer til at handle om hovedstaden mod yderområderne, men for Frank Jensen handler det ikke om enten-eller, men om både-og.
- Vækst er ikke et nulsumsspil, hvor der forsvinder noget fra nogen, når andre skaber vækst - tværtimod. Men vi er nødt til at samarbejde meget mere intensivt udover kommunegrænserne, hvis det skal lykkes, siger Frank Jensen.
Det er ikke udelukkende kommunerne selv, der skal blive bedre til at søge samarbejdet, mener Martin Damm, også staten har en opgave med at gøre det lettere at indgå partnerskaber på tværs af kommunegrænser på mange forskellige måder.
- Vi slipper ikke denne her dagsorden, men staten skal anerkende de funktionelle regioner i stedet for at tænke i de traditionelle kasser. Så kan vi bedre gøre det, og så kan vi gøre det bedre, siger Martin Damm.

”Det er spøjst, at vi går op i at diskutere udkant i et land, hvor der ikke er nogen områder, der er rigtig langt væk. Jeg synes, man skal gøre det synligt, hvad det koster at prøve at få folk til at blive. Den største fare er, at hele Danmark bliver en udkant.” Martin Ågerup, direktør, CEPOS

Rammerne rammer vandkanten
Et af de store temaer på Folkemødet var, hvordan rammebetingelserne skal se ud for at sikre, at landdistrikterne har lige muligheder for vækst og udvikling.
- Der ligger en udfordring omkring udligningsreformen, og man er også nødt til at kigge på hovedstadsudligningen, hvis man vil sikre, at der er nogenlunde ens rammevilkår for kommunerne, siger Jacob Bundsgaard (S), der er borgmester i Aarhus.
Ifølge Liberal Alliance bør planloven liberaliseres, så det bliver kommunerne selv, der tager stilling til, hvor og hvor stort der må bygges.
- Kommunale planlove ville kunne åbne op for flere eksperimenter. Det skaber dynamik, når noget er decentralt, men det kræver et opgør med planloven, siger Joachim B. Olsen.
Men hverken ændringer af planloven eller andre rammebetingelser er nok til at fastholde bosætningen i yderområderne. Vi må erkende, at bevægelsen mod byerne er global, mener Martin Ågerup, der er direktør i CEPOS.
- Det er spøjst, at vi går op i at diskutere udkant i et land, hvor der ikke er nogen områder, der er rigtig langt væk. Jeg synes, man skal gøre det synligt, hvad det koster at prøve at få folk til at blive. Den største fare er, at hele Danmark bliver en udkant, siger Martin Ågerup.
Bredbånd til alle?
Den mest konkrete udfordring i mange yderområder er den dårlige internetforbindelse, der gør det svært at være iværksætter i en digital tidsalder. Og det må være statens opgave at sørge for lige adgang til en teknologi, der bliver stadig vigtigere, mener Slagelses borgmester Stén Knuth (V).
- Det er en teknologi, som kommer til at fylde helt vildt, og dét bliver en ny regering, uanset hvad farve den får, nødt til at tage fat i, siger han. Borgmesteren opfordrer politikerne på Christiansborg til at kigge på teleforliget fra 1999, som han kalder udslidt.
- Det er vi nødt til at liberalisere, så vi får større frihed i kommunerne, siger Stén Knuth.
For Joachim B. Olsen er det dog ikke nødvendigvis statens opgave at sørge for, at hvert eneste hus har bredbånd.
- Hvis man mener, at ethvert hus i Danmark skal have bredbånd, koste hvad det vil, så er jeg ikke enig. Der er ting, der er dyrere i byerne, og så er der ting, der er dyrere på landet, siger han.
Men når landbruget i stigende grad er computerstyret og digitalt, er det fuldstændig afgørende, at teknologien er i orden, også når det ikke kan svare sig at anlægge den på markedsvilkår, lyder beskeden fra Landbrug & Fødevarer.
- Jeg er lidt rystet over, at man kan blive så liberal, at der ikke er nogen opgaver, der er statens ansvar. Det er en del af vores kultur, at vi gerne vil have vores land til at hænge sammen. Vi bygger heller ikke selv vores veje og trækker vores ledninger, siger formand Martin Merrild.

Gode råd til den kommende regering

1: Bredbånd til hele landet 2: Flyt statslige arbejdspladser ud 3: Giv kommuner magten over planloven 4: Øget samarbejde mellem kommuner

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet