Frontlinjepersonale må undvære coronaerstatning
Frontlinjepersonale må undvære coronaerstatning
Mens hjemmearbejde blev hverdag for mange under coronapandemien, var sundhedspersonalet tvunget til at møde op på arbejdspladsen for at passe landets syge borgere.
Det betød, at for eksempel læger og sygeplejersker selv blev smittet med corona. Flere af dem endte derfor også som sengeliggende.
Sammen med mange andre har de siden søgt erstatning for, at covid-19-senfølger har haft arbejdsmæssige konsekvenser, men kun ganske få er blevet kompenseret for det.
Det viser tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), der træffer afgørelse i disse sager.
Ud af 4.121 afgjorte sager om covid-19-senfølger, der er anerkendt som arbejdsskade, har cirka syv pct. modtaget økonomisk kompensation.
Kræver flere ressourcer
Det har fået en række fagforeninger til at rejse kritik af AES. Myndigheden beskyldes for, at der er for få, som tilkendes erstatning, samt at være for langsom til at behandle sagerne.
En af kritikerne er Grete Christensen, formand for fagforeningen Dansk Sygeplejeråd, som siger, at få af hendes medlemmer har fået afklaring.
- Derfor mener vi, at arbejdet bør effektiviseres ved at tilføre området flere ressourcer, siger hun.
Heike Duus Damkjær, afdelingschef i AES, forklarer, at den lange behandlingstid primært skyldes, at covid-19 var en ny sygdom, og at senfølgeproblemet var ukendt i begyndelsen af epidemien.
Det er en legitim forklaring, mener Grete Christensen.
- Men problemet kan jo ikke blive ved med at være ukendt, siger hun.
- De mennesker, vi har med at gøre, har kastet sig ind i at passe syge mennesker, og nu er de selv blevet ramt. Derfor har vi et særligt ansvar for at sørge for, at de får en afklaring hurtigst muligt.
Vil kalde mininster i samråd
Hos SF bakker man op om kritikken og støtter derfor også forslaget om at tilføre AES flere midler.
- Læger, lærere og pædagoger har stået forrest, mens vi blev ramt af en pandemi, siger partiets sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen.
- De er blevet syge af deres arbejde og flere har ikke kunnet genoptage deres det. Vi kan ikke tillade os at efterlade disse medarbejdere på perronen.
Selv om AES kritiseres for, at der er for få, som ender med at modtage erstatning for tabt arbejdsevne, kan man sagtens stole på konklusionerne i sagsbehandlingen, mener ordføreren.
- Men når der er tale om en ekstraordinær situation, synes jeg også, at der er behov for ekstraordinære vurderinger.
- Frontpersonalet skal kunne stole på, at samfundet bakker dem op, når de har stået forrest for at passe vores syge borgere under en pandemi, lyder det.
SF overvejer at kalde sundhedsminister Sophie Løhde (V) i samråd om sagen.
Hver tiende har langvarige coronasymptomer
Man anslår, at cirka 10 procent af dem, som er blevet smittet med covid-19, har oplevet langvarige symptomer, som varer i over fire uger efter sygdomsstart.
Senfølger defineres ved symptomer, der er fortsat i mindst 12 uger fra sygdomsstart.
Det er uvist, hvor mange i befolkningen der har oplevet egentlige senfølger.
Senfølger kan forekomme hos personer i alle aldersgrupper, og de kan både ses efter alvorlige og lette sygdomsforløb.
Det er ofte symptomer som åndenød, hoste, træthed, kvalme og hovedpine, som viser sig som senfølger.
Kilde: Sundhed.dk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.
