Der er forskel på at bo i Ballerup og Vesthimmerland. Udover at Ballerup ligger placeret tæt på 400 km fra det nordjyske, så har alle kommunale vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner en frokostordning. Det har ingen af institutionerne i Vesthimmerland. Her er det derimod mor og far, der skal smøre madpakken til børnene.

Det viser en rundspørge, kommunen.dk har foretaget blandt kommunerne. De 57 svar viser stor forskel på antallet af frokostordninger fra landsdel til landsdel.

I Haderslev og Sønderborg er det samlet fem pct. af de 0-6 årige, der får serveret frokost i deres institution. På den anden side af bælterne er alle børnene i Frederiksberg og Albertslund dækket af en frokostordning.

Det skyldes ifølge Bent Egberg Mikkelsen, der er professor ved Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet, at mange forældre, der er bosat i eller lige udenfor storbyer, er blevet optaget af fødevarer og bæredygtighed.  

- Det er et typisk fænomen omkring København og Aarhus. Sociodemografisk bor der nogle borgere med andre familiemønstre og arbejdsformer. De får en høj løn, er godt uddannet og interesserede i gastronomi og bæredygtighed. De ønsker, at det offentlige varetager den interesse ved at servere spændende og sund mad for deres børn, siger Bent Egberg Mikkelsen, der i over syv år har undersøgt frokostordningers indvirkning på børn i dagtilbud.

Potentiale i frokostordninger
En FOA-undersøgelse fra 2016 pegede også på store regionale forskelle på frokostordninger. Den viste, at 69 pct. af børnene i Region Hovedstaden fik serveret varm mad, hvor tallet lå på 31 pct. i region Sjælland.

De procenter burde efter Bent Egberg Mikkelsens mening ligge højere. Han ser kollektive frokostordninger i daginstitutioner som fremtiden. Det vil sikre sunde måltider til alle børn, uanset hvilket socialt lag børnene kommer fra. Pædagoger kan også bruge måltiderne aktivt  til eksempelvis at lære de små om madlavning og fødevarer.

- Hvis måltidet gøres til mere end bespisning, så rummer det en masse potentiale for læring og pædagogik. Min klare opfattelse er, at der over de sidste ti år er sket en stigning i udbredelsen af frokostordninger ude i kommunerne. Det er noget, som er på vej frem. Ikke med stormskridt, men det kommer, siger Bent Egberg Mikkelsen.

I Kommunernes Landsforening er man også tilhængere af, at børn skal have sunde måltider midt på dagen. Men organisationen mener ikke, at kommuner behøver lave kollektive frokostordninger for alle institutioner.  

- Det er også helt oplagt, at det er forældrene, som bestemmer, hvordan man vil indrette sig lige netop i deres institution, skriver formand for KL's Børne- og Undervisningsudvalg Thomas Gyldal (S) i en mail til kommunen.dk.     

Madpolitik har betydning
Gladsaxe har haft frokostordninger for alle børn siden 2009. Derudover har alle daginstitutioner det økologiske spisemærke, ligesom kommunen har udarbejdet en politik for måltider og bevægelse, der skal lære børnene om at leve sundt.

Det er dog ikke alle kommuner, der gør som i Gladsaxe. I kommunen.dk’s undersøgelse svarer 30 pct. af kommunerne, at de ikke har en madpolitik, som omfatter alle daginstitutioner.

Bent Egberg Mikkelsen mener, at madpolitik kan have betydning for børn og unges sundhed. Det er et sted, hvor der kan stilles minimumskrav til den mad, børnene må spise i institutionerne. Det kan være med til at forebygge problemer med overvægt og livsstilssygdomme. Derfor ser han nogle kommuners mangel på madpolitik som et levn fra en tid, hvor man så anderledes på mad.

- For 20 år siden handlede det om at gøre det så billigt som muligt. Da kørte kommunerne maden ind fra industrikøkkener i Tyskland. Kommunerne kan være med til at tage ansvar for børnene på en anden måde ved at arbejde med madpolitik, siger han.

Med det ansvar følger der for politikerne muligheden for at vinde stemmer. På Aalborg Universitet har forskere fulgt udviklingen i borgeres interesse for fødevarer. Blandt andet den såkaldte urbane fødevare-dagsorden med madtrends som økologi, køkkenhaver, streetfood og bistader på tage.

De tendenser ses primært i storbyerne, men flere landkommuner er begyndt at interessere sig mere for gastronomi og bæredygtighed. Ifølge Bent Egberg Mikkelsen har kommunalpolitikere fået øjnene op for, at der kan vindes stemmer og opbakning på at lægge ressourcer i fødevarer.   

- Nogle byer og kommuner er begyndt at profilerer sig på fødevarer. Om det handler om Michelin-restauranter eller prioritering af lokale, økologiske råvarer, så ser vi flere politikere bruge det aktivt, når de laver politik. Fordi der i byerne rent faktisk er vælgere, som vil sætte pris på det, siger Bent Egberg Mikkelsen.