De er umulige at overse og er meget synlige resultater af en fælles indsats af mange aktører fra kommune over erhvervsliv til fagforeninger.

Vi kigger ud fra erhvervsdirektør Niels Bay Christensens kontor på 1.sal i Kattegatsiloen på havnen direkte ud på to store boreplatforme, som er sejlet ind til Frederikshavn for at blive skilt ad og genbrugt: Tyra Øst rager 50 meter op og vejer sammen med Tyra Vest 14.000 ton. 

Frederikshavn skal være Recycling City, et sted, hvor skrot bliver til nye ressourcer. 

- Vi siger "fra affald til råvarer", forklarer Niels Bay Christensen.

Firmaet Modern American Recycling Services, Mars, står for at skille de gigantiske konstruktioner ad og har oplyst, at næsten det hele kan bruges igen.

Niels Bay Christensen forklarer, at meget kan genbruges direkte. Det kan for eksempel være borde, stole og senge fra beboelsesplatformen, det kan være sikkerheds- og redningsudstyr, brandudstyr og generatorer. Selve stålet fra konstruktionen kan smeltes om og blive til nyt stål.

Boretårne, computere og arbejdstøj

Genbrug af boreplatforme fra Nordsøen er et  eksempel på cirkulær økonomi og en understregning af Frederikshavns ambition om at etablere sig som "recycling city".

For 20 år siden overtog kommunen havnen fra staten. Prisen var tæt på 300 mio. kr. Siden er der investeret næsten en mia. kr. i udvidelse af havnen. For mange er kendskabet til Frederikshavn Havn sandsynligvis knyttet til ferie- og weekendture med færge til og fra Sverige og Norge, men fremover vil det i lige så høj grad være skrot, som vil tegne billedet.

Meget af det vil være skrot fra olieudvindingen i Nordsøen. Eksperter i den britiske brancheorganisation Oil and Gas Industry Association vurderer, at der de næste år skal fjernes 1,2 mio. ton materialer fra havoverfladen og 660.000 under.

I det lys er de første skrottede boretårne på samlet 14.000 ton, som allerede står på havnen, småting. Men de giver arbejde til 150 personer i et halvt år, og erhvervsdirektør Niels Bay Christensen slår fast, at der vil være mange flere arbejdspladser i ophugning af skrot fra Nordsøen i årene fremover. 

Der er mere i begrebet recycling city. I kommunen findes også virksomheden Easy Recycle, som for nylig har fået opgaven med at genanvende al it-udstyr fra Region Midtjylland og virksomheden Toil ‘n’ moil, som fremstiller arbejdsbeklædning med genbrugsmaterialer.

Erhvervsdirektøren peger på, at der måske kan skabes flere genbrugsvirksomheder og nævner konkret kommunernes brugte it-udstyr, fiskernes trawl og landmændenes plastik, som bruges til at pakke halmballer ind i.

Træls baggrund

Det tog fem år at få den amerikanske skrotvirksomhed Mars til at etablere sig i Frederikshavn, og det krævede en samlet indsats af flere parter.

I Frederikshavn har kommunen indgået en kontrakt med erhvervslivets organisationer. Tre lokale foreninger er samlet i erhvervsrådet, som driver erhvervskontoret, hvor Niels Bay Christensen er direktør. Kommunen betaler 4,5  mio. kr. årligt til erhvervskontoret. 

Fagforeningerne indgår som en tredje part i samarbejdet om erhvervsudviklingen, og deres fælles indsats kom i gang på en træls baggrund, nemlig lukningen af  Danyard værftet i 1999. Det var byens og kommunens stolthed og helt store arbejdsplads, der var begyndt som Frederikshavn Værft i 1870.

Borgmester Birgit Hansen (S) fortæller, at parterne blev enige om at definere fire vækst-spor:

Det maritime. Der er ti havne og en stor statshavn i kommunen.

Fødevarer. Der er 24 forarbejdningsvirksomheder inden for fiskeri og et stort svineslagteri i kommunen.

Turisme. Det siger sig selv med Skagen, som en del af kommunen, men der er meget andet at byde på i landets nordligste kommune.

Energi. Der er tæt til havet og motorvejsnettet ned gennem Europa, og mange af dem, der havde arbejdet på værftet, kan også arbejde med store energianlæg.

- De fire vækstspor arbejder vi sammen med erhvervshuset og fagbvægelsen på. Vi har bevidst arbejdet med at udvide havnen i Frederikshavn for næsten en mia. kr. Vi har plads til ophugning og skrot, siger Birgit Hansen.

Borgmesteren slår fast, at udviklingen ikke kom af lyst, men af nød:

- Det har været nødvendigt, fordi vi fik de der tærsk, da værftet lukkede. Vi skal ikke være kendt for at være dem, der går i træsko og kører med trailer, vi er nødt til at være nogen, der er med på vognen.

Frederikshavn er landets nordligste kommune og rent geografisk kvalificeret til betegnelsen "udkantskommune", men det vil Birgit Hansen ikke høre tale om:

- Vi trækker aldrig udkantskortet, det gider vi ikke. Vi siger: “kig den her vej, vi har plads, vi har masser af kompetencer, vi er tæt på lufthavn i Aalborg”. Det andet giver kæmpe bagslag.

Hun slår også fast, at medarbejderne i kommunen gør sig store anstrengelser for at hjælpe nye virksomheder ind:

- Vi har aldrig råd til at sige nej til en erhvervsmand.

Hun fortæller om en virksomhed, som laver lakseopdræt på land, og som netop er etableret i Skagen:

- De har 20 arbejdspladser med, så vi starter med at sige: “Det lyder godt nok spændende”.

Hvad kan andre lære af Frederikshavn?

- Det der med at rykke sammen i bussen. Vi bruger meget mere energi på at stå sammen om at skabe flere arbejdspladser. Vi er holdt op med at bruge alle vores møder på at fortælle hinanden, hvor tossede vi hver især er, men bruger energi på at rykke ud over rampen.

- Pas på med ikke at hakke jeres område ned, for så kigger investorer ikke jeres vej, lyder rådet fra Frederikshavns borgmester.

Tro, håb og erhvervsudvikling

På erhvervskontoret i Kattegatsiloen taler Niels Bay Christensen som en direkte forlængelse af borgmesteren:

- Vi ønsker i Frederikshavn Kommune at gøre alt, hvad vi kan for at skabe vores egen udvikling frem for at sætte os som offer for et samfunds strukturudvikling. 

Han har fundet et par slides frem og viser et, hvor der står, at hvis befolkningstallet ændrer sig med 4.000 borgere, så ændrer økonomien sig med mindst en mia. kr.

- Og det er både op og ned, og det går direkte i jobskabelsen. Så man kan ikke lave en erhvervsudviklingsstrategi uden at have en  samfundsudviklingsstrategi, tilføjer han.

Niels Bay Christensen fortsætter med at forklare, at kommunen laver "paraplyen", som har afsæt i den samfundsøkonomiske vækst. Og den hviler på tre pæle:

1. Befolkningsudvikling. Den er kernen i økonomien, for når flere flytter til kommunen, skal der bygges flere huse, og det sætter gang i investeringerne, og huspriserne stiger.
2. Uddannelse. Der er en direkte sammenhæng mellem tilstedeværelse af uddannelse og økonomisk vækst. Uddannelse er den største mobilitetsfaktor, især blandt unge.
3. Jobskabelse. Når man i voksenalderen flytter, er jobbet ikke den eneste årsag, men den udløsende faktor.

- Og de hænger sammen. For skaber vi job, skal vi også have befolkning til dem, og de skal også have den rigtige kompetence. Og uddannelser kan tiltrække befolkning, men de er også forudsætning for job.

Niels Bay Christensen forklarer videre, at ovenstående ikke er opgaver, som erhvervslivet skal løse. 

- Men det er vigtigt, at erhvervet ved, hvad der spiller ind i.

Og derfor satser man i Frederikshavn på at udvikle uddannelser, som passer til området. Det har blandt andet ført til en et-årig uddannelse målrettet fødevareindustrien inden for fiskeriet. Uddannelsen kaldes "fishtec". 

Niels Bay Christensen fortæller, at man i Frederikshavn toner eksisterende uddannelser, fordi konkurrencen med Aalborg som uddannelsesby er for hård, når det gælder traditionelle uddannelser. Eksempelvis bliver en elektrikeruddannelse til en uddannelse til maritim-elektriker, et område med over 600 job i lokalområdet. Og det betyder, at Frederikshavn kan tiltrække unge fra hele landet.

På samme måde har det det lokale gymnasium og maskinmesterskolen sammen udbudt en maritim student, som er en studentereksamen med maritimt indhold med unge fra hele landet.

I det hele taget gør kommunen og erhvervslivet en dyd ud af nødvendigheden og satser på sin unikke placering  ved havet og vender det til en fordel.

Erhvervsdirektør Niels Bay Christensen siger det således: 

-Vi er stoppet med tro, håb og erhvervsudvikling. Nøglen til succes er at bygge på fakta, viden og analyse.