Jacob Bjerregaard (S) var som borgmester dominerende og svær at samarbejde med, Annemarie Zacho-Broe blev netop ansat som kommunaldirektør, fordi hun kunne samarbejde med ham, men manglede gennemslagskraft i en grad, der meget vel kunne berettige hendes afskedigelse, men ikke bortvisning.

Sådan lyder det blandt andet i opmandens vurdering i Fredericia-affæren, hvor borgmesteren selv valgte at gå, og kommunaldirektøren blev bortvist. En voldgift i Arbejdsretten har nu kendt bortvisningen uberettiget, og afgørelsens præmisser afslører nye detaljer i den langstrakte sag, som handlingslammede Fredericia Kommune i  en lang periode, og som trak overskrifter i mere end et år.

Et væsentligt element i sagen har været, om der var intim eller meget nær personlig relation mellem de to, og det er blevet grundigt behandlet med forklaringer fra 21 politikere og embedsfolk. 

Tidligere har politiet efter afhøring af 35 vidner samt granskning af mails og sms’er ikke fundet sikre beviser på en intim relation. 

Ok at afskedige

Forklaringerne har efterladt et indtryk hos opmanden - forhenværende højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen - af, ”at den daværende borgmester var en meget dynamisk og dominerende person, som det kunne være svært at samarbejde med, samt at det skyldtes A’s ( Annemarie Zacho-Broes, red.) evner til at samarbejde med ham, at hun i 2018 blev udnævnt i stillingen“.

Men opmanden skriver også, at den bortviste topleder ”i tilspidsede situationer kunne have svært ved at fremstå som en stærk kommunaldirektør med gennemslagskraft, men der er ikke ført bevis for, at det har ført til, at hun forsætligt eller uagtsomt har medvirket til, at gældende regler ikke er blevet overholdt.”

Slutteligt fremgår det, at ”det forhold, at hun på grund af manglende pondus muligt ikke var den rette profil til at varetage stillingen som kommunaldirektør, kan vel være en rimelig og saglig afskedigelsesgrund, men kan ikke begrunde, at hun pålægges en disciplinær sanktion for tjenesteforseelse.”

Hun vurderer, at der udelukkende er ført bevis for tjenesteforseelse i to sager. Dels at hun ikke havde vist økonomiudvalget en anonym mail med rygter om de to topfolks angivelige intime relation. Dels at hun heller ikke orienterede økonomiudvalget, da Ekstra Bladet begyndte at interessere sig for de samme rygter.

Kommunen er således blevet pålagt at honorere Annemarie Zacho-Broe med fratrædelsesgodtgørelse på 18 måneders løn. Og Djøf har bebudet en civil retssag mod kommunen med krav om en tort-godtgørelse på 100.000 kr.

Slut med at kramme og køre i bil sammen

Begge implicerede har afvist, at de skulle have haft en intim forbindelse. Og opmanden finder, at tæt dans, som foregår i festligt lag i arbejdsrelateret sammenhæng og efter indtagelse af spiritus, ikke i sig selv udgør et tilstrækkeligt bevis for, at der består en intim eller meget nær personlig relation.

Et kys på kinden i den forbindelse behøver heller ikke at være udtryk for, at der består en sådan relation, fremgår det af hendes vurdering.

Men at kys og tæt dans gav anledning til snak og rygter er uomtvisteligt - og lige så tydeligt er det, at flere, der havde overværet det, selv fandt det højst upassende. 

En politiker, der havde overværet de to danse tæt ved en fest efter et KL-arrangement, reagerede på det over for en kommunal chef, der dog ikke ønskede at blande sig.

En anden chef opfattede Annemarie  Zacho-Broe optræde flirtende over for Jacob Bjerregaard og valgte at gå til politiet med andenhåndsoplysninger fra en politiker, der havde set de to kysse.

En kommunaldirektør fra en anden kommune har forklaret, hvordan han oplevede, at de to til et socialt arrangement holdt hinanden i hånden - og at han opfattede det ”i sagens natur som noget helt usædvanligt” - og i øvrigt videregav oplysningen til en daværende koncerndirektør i Fredericia.

Selv har Annemarie Zacho-Broe afvist, at de to skulle have holdt hinanden i hånden ved nogen lejlighed.

Forholdsregler

Annemarie Zachoe-Broe har forklaret, at hun og borgmesteren, efter at rygterne dukkede op, aftalte ikke at sidde ved siden af hinanden til møder, ikke ankomme sammen og ikke køre i bil sammen.

De aftalte også at stoppe med at kramme eller lignende, når de mødtes til møder, hvilket ellers var en del af den sædvanlige kultur.

Adspurgt til, om der set i bakspejlet var hændelser, som kunne have givet anledning til rygter eller misforståelser om relationen, henviste hun selv til den tætte dans ved to lejligheder - og afviser, at de to har kysset.

Alt i alt fremgår det, at det er ”ubestridt, at A og den tidligere borgmester havde en nær samarbejdsrelation, men det må i almindelighed også anses for ønskeligt, at der er et godt samarbejde mellem borgmesteren og kommunaldirektøren.”

“Borgmesterens tøjte”

Et af Annemarie Zacho-Broes klagepunkter i sagen, som Djøf førte for hende, var, at bortvisningen hviler på rygtedannelse, der de facto ikke var ført bevis for. Og det fulgte opmanden.

Afgørelsen rummer mange udsagn fra ansatte og folkevalgte, der enten selv forklarer, at de lagde øre til rygter uden at foretage sig mere, ikke ønskede at viderebringe sladder, faktisk konfronterede en af de to hovedpersoner eller netop besluttede sig for ikke at gøre det.

En koncernchef forklarede, at et byrådsmedlem fra DF især havde været meget direkte og over for hende omtalt Annemarie Zacho-Broe som borgmesterens tøjte, ”hvilket hun godt måtte sige videre”.

Annemarie Zacho-Broe forklarede selv, at hun aldrig selv blev kontaktet af byrådspolitikere om rygterne - men derimod fra folk på chefniveau. Hun havde dog fra politikere hørt sin person omtalt som borgmesterens kæledægge, borgmesterens lille godte eller borgmesterens PA (personlige assistent, red.), ”hvilket hun oplevede som ubehageligt”.

Flere i systemet - blandt andet en partifælle til Jacob Bjerregaard - kan berette, at S-politikerne tog rygterne op på et gruppemøde og stillede sig tilfredse med, at borgmesteren afviste rygterne. 

En ansat i kommunikationsafdelingen forklarer, at hun oplevede en usund kultur med megen snak, hvor der var mange, som fandt borgmesteren ”træls”, og som kunne finde på at sprede rygter for at ramme ham. 

En S-politiker anså det for sandsynligt, at nogen ville lave et karaktermord på Jacob Bjerregaard, og han og borgmesteren drøftede, hvem der mon kunne finde på at sprede rygter. De havde især mistanke til visse politikere i bestemte partier. 

En DF-politiker havde under en KL-fest overværet de to topfolk danse tæt og kindkysse og forsøgte at få en økonomichef, der siden blev fyret, til at reagere, for ”hvad havde de gang i?” Chefen havde undveget, og en politikerkollega havde sagt, ”at de jo var voksne mennesker, så det skulle vi ikke blande os i.”

Samme politiker havde ikke selv lyst til at konfrontere Annemarie Zacho-Broe med rygterne, ”da det kunne blive opfattet som en heksejagt, hvis en politiker tog en sådan sag op med en ansat”.

Slettede sin mailkonto

At blande sig synes en tidligere personalekonsulent derimod var nødvendigt, efter at han havde fået en tilrettevisning fra sin chef om ikke at lytte til rygter. Så han formulerede en skarp, anonym mail til kommunaldirektøren med opfordring til at gå af på baggrund af, at kommunen ikke forholdt sig til rygtedannelsen.

Konsulenten slettede sin mailkonto for ikke selv at blive opdaget. Annemarie Zacho-Broe opfattede mailens indhold som chikane og trusler og ønskede at tage mailen op i økonomiudvalget, men gjorde det ikke, da Bjerregaard var lodret imod.

Økonomichefen opfordrede også flere gange Jacob Bjerregaard til at tage den anonyme mail op i økonomiudvalget, fordi den kunne få alvorlige konsekvenser for kommunen, og begrundede det over for Arbejdsretten med, at han ville tro, han blev fyret, hvis han var gået imod borgmesteren.