Fra keltisk tigerspring til hestekur
Siden 2008 har irerne gennemført budgetforbedringer for over 20 milliarder euro, og de lokale myndigheder leverer deres del af slæbet.
Irland var fra 90’erne og frem til 2007 Europas svar på de blomstrende asiatiske tigerøkonomier og fik deraf tilnavnet ’Den Keltiske Tiger’. Det irske væksteventyr fik dog en brat afslutning i 2007-2008, og siden har den kun stået på barske hestekure for hele den offentlige sektor i Irland.
Ifølge Udenrigsministeriet har Irland således gennemført budgetforbedringer for mere end 20 milliarder euro siden 2008. I budgettet for 2012 var der indlagt forbedringer for yderligere 3,8 milliarder euro, og intet tyder på, at de barske tider er ovre. Irerne står over for endnu et budget, hvor staten lægger op til besparelser på 3,5 milliarder euro.
”Der er et hårdt statsbudget på vej, der forudsættes at få en effekt på alle aspekter i vores samfund, herunder det lokale niveau. Så jeg forventer ikke, at vores finansiering bliver bedre, men måske endda endnu strammere,” forklarer generalsekretær Noel Bourke fra den irske organisation Local Authority Members Association.
Lokale nedskæringer
I 2010 gennemgik den irske stat de lokale udgifter med en tættekam, og en nedsat arbejdsgruppe fremsatte 106 anbefalinger til effektiviseringer og forslag til indtægtsforbedringer for cirka en halv milliard euro.
De lokale myndigheder har allerede delvist leveret varen. I 2010 og 2011 har de effektiviseret for cirka 200 millioner euro. Halvdelen af disse besparelser er opnået ved færre medarbejdere, mens indkøb alene står for 80 millioner euro. Derudover har de lokale myndigheder blandt andet brugt færre penge på konsulenter, ligesom et fælles HR- og lønsystem har mindsket udgifterne.
Samtidig er der på nationalt plan fundet en del penge ved at sætte offentligt ansatte ned i løn og skære i deres pensioner, hvilket blev gennemført med budgettet for 2010.
Løbske udgifter
Det er særligt de lokale myndigheder, der har skåret i antallet af medarbejdere. Selv om de står for 12 procent af de ansatte i den offentlige sektor, så har de stået for en fjerdedel af nedskæringerne. Som eksempel har Dublin City Council på mindre end tre år fået 1050 eller 16 procent færre ansatte. Dette er i stor grad sket uden at skære i servicen, men med en omorganisering af arbejdet, forklarer kommunaldirektør John
Tierney.
Han mener, at de mange besparelser de sidste år har lært den offentlige sektor i Irland en vigtig lektie.
”Det er en lærestreg for de gode tider, fordi nogle gange tillader vi omkostninger at stige unødigt meget, og hvis vi igen kommer tilbage til velstand og fremgang, så må vi love os selv at være langt mere påpasselige med, hvordan vi bruger vores ressourcer,” siger John Tierney.
Et trængt folk
Ved lønnedgangen i 2010 indgik regeringen en aftale med fagforeningerne om, at lønnen skulle holdes i ave indtil i hvert fald 2014. I september måned luftede regeringen dog tanken, at man måske vil blive tvunget til at bryde denne aftale for at overholde krav fra EU og Den Internationale Valutafond, IMF.
John Tierney lægger da heller ikke skjul på, at springet fra ’Den Keltiske Tiger’ til en blødende økonomi har gjort og til stadighed gør ondt.
”Der er et konstant pres på folk til at overleve i den nye virkelighed, og det kan være svært at se lyset for enden af tunnelen. Og bare fordi, at det irske folk ikke har demonstreret på gaderne, ligesom vi har set grækerne gøre det, så skal man ikke undervurdere de trængsler, som mange mennesker netop nu gennemlever,” siger John Tierney.
