Det er sen eftermiddag i maj. Helsingørs byråd er samlet i rådhusets historiske, røde byrådssal. De første punkter på dagsordenen bliver hurtigt gennemgået. 

Efter 11 minutter sker det uventede. 

Brandalarmen går i gang. Der er røg i rådhuset. Et brand-attentat er i gang, og politikerne bliver evakueret. 

Få meter derfra i foyeren ved foden af trappen op til byrådssalen er en sportstaske, proppet med brændbar væsker. Den står i flammer. Røgen breder sig og får det gamle rådhus til at “stinke som en kemikaliefabrik”. 

En 62-årig lokal mand har udnyttet, at der er åbne døre ved byrådsmøder, og antændt tasken. En rådhusbetjent er dog hurtig og får fjernet tasken og slukket ilden. En “heroisk” handling, der reddede rådhuset, lød det senere fra borgmesteren. 

Brandstifteren forklarede i retten, at han havde overvejet attentatet i en måned. Trods tvivl og en hensigt om ikke at gøre nogen skade valgte han en dag, hvor hele byrådet var samlet, skrev lokalmediet sn.dk fra retten. 

“I retten forklarede den 62-årige, hvordan en grundlæggende utilfredshed med kommunens sagsbehandling i et boligspørgsmål havde udviklet sig til en dyb vrede, som han besluttede sig for at rette mod beslutningstagerne i byrådet”, skrev mediet efter retssagen, hvor manden erkendte brandstiftelsen og blev idømt et års fængsel. 

Flere politikere beskrev attentatet som rystende og et angreb på demokratiet. 

Mens brandattentater mod et helt rådhus og byråd hører til sjældenhederne, så er chikane og trusler mod lokalpolitikere det langtfra. Og det kan i yderste konsekvens slå gnister i nærdemokratiet.

PET: Et trusselsbillede i forandring

Helsingør er ikke alene om at overveje opjusteringer af sikkerheden for lokalpolitikere. Lokalpolitikere bliver i stigende grad udsat for chikane, lyder det fra blandt andre KL. 

Så sent som i oktober gik KL sammen med Indenrigsministeriet, Danske Regioner, Rigspolitiet og PET om at opdatere en vejledning om chikane, trusler, hærværk og vold. 

Bagtæppet for den nye vejledning er PET’s trusselsvurdering fra marts, som konkluderer, at trusselsbilledet mod kommunalpolitikere er i “forandring”.

Vejledningen råder blandt andet lokalpolitikere om sikkerhed i form af brug af god belysning og sensorer ved hjemmet, nødnumre og en logbog til beviser om trusler og chikane. 

KL’s egne undersøgelser viser, at fem ud af ti kommunalpolitikere har oplevet chikane i 2023, mens det var fire ud af ti i 2017. 

En undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder viser desuden, at 45 pct. af kandidaterne til kommunalvalget 2021 har oplevet chikane eller trusler. 

Og Vive udgav i 2021 en undersøgelse, der viste, at hver fjerde politiker havde været udsat for mindst én trussel. 

Ulrik Kjær, kommunalpolitisk ekspert og professor på SDU, mener også, at trusler og chikane i yderste konsekvens kan få betydning for den politiske debat. Men ifølge ham er det svært at sige, om debatten er blevet mere rå og omfanget af trusler større, eller om vi som samfund blot har større fokus på det og italesætter det mere.

- Politiske uenigheder er ikke bare velkomne, de er decideret nødvendige for et demokrati. Man må gerne være oppe at toppes med argumenter og politiske holdninger. Men det øjeblik, at det bliver fysisk, rammer det langt forbi den demokratiske skive. Så er det et problem, siger han. 

Han mener, at truslerne, chikanen og tilfælde med hærværk og vold på den korte bane kan afskrække nogle lokalpolitikere fra at deltage i debatten og nærdemokratiet. 

- Og hvem sidder vi så tilbage med, hvis det sker? Hvis de følsomme, humane typer forlader politik, er det så de ‘hårde hunde’, der skal styre vores ældre- og socialpolitik? Uanset om det går den ene eller anden vej med antallet af trusler, så er én trussel én for meget, siger han.

Kanonslag og på kant med borgerne

Borgmester Jesper Greth (V) i Rebild Kommune ligger i sengen og læser avis. Det er en aften i december sidste år. En aften ligesom så mange andre.

Men pludselig lyder et “voldsomt” brag.

Jesper Greth løber med det samme ud mod garagen og kan se, at den er fyldt med røg.  Fra garagen kan han høre lyden fra en knallert, der kører derfra. Naboer, der hørte braget, er allerede ude på vejen og har set knallerten forsvinde op mod stisystemerne, fortæller Jesper Greth. 

Et kanonslag er affyret i hans carport. Mens røgen forsvandt efter nogle få minutter, så hænger følelsen af ubehag fast. 

- Jeg blev forskrækket. Også børnene. Det er ubehageligt, at det skal rykke ind derhjemme, hvor familien gerne skulle kunne finde tryghed. En ting er, at jeg skal tåle at blive udsat for chikane, noget andet er, at min familie bliver draget ind i det. Så bliver det for voldsomt. Det er ikke rimeligt. Man går jo i frygt for, at det sker igen, siger han.

Op til episoden havde Jesper Greth som borgmester lige afsluttet et “svært” budgetforlig, hvor der både blev lukket skoler og ældrecentre. En aftale, der kunne mærkes i form af chikane på sociale medier. Men også mod hans børn. 

Hans datter blev konfronteret med nogle af hans beslutninger i skolen, og hans søn oplevede som tøjekspedient, at en kunde nægtede at blive betjent af ham, da han genkendte ham som borgmesterens søn. 

- Kanonslaget var endnu en episode i rækken for familien. Det er selvfølgelig noget, vi drøfter derhjemme. Hvad mor og far laver, skal børnene ikke lægge ører til eller stilles til ansvar for, siger han.

Skoleskift

Begge hans børn går i skole i Aalborg i dag. En beslutning, som Jesper Greth ser i forlængelse af, at de er mere anonyme nordpå, end de ville være i lokalområdet. 

Gerningsmændene blev ikke fanget, og det var dermed ikke muligt at fastslå et motiv for hærværket. Jesper Greth vurderede kort efter episoden, at det var politisk motiveret. Han medgiver, at det ikke kan siges med sikkerhed, men mener, at det er påfaldende, at lige hans hus blev ramt.

Her et år efter episoden er Jesper Greth fast besluttet på at stille op til næste valg. Men beslutningen kom ikke uden at overveje mængden af chikane, som han og hans familie bliver udsat for. 

- Der er ikke tvivl om, at hvis jeg spurgte min familie, så havde de sagt nej tak af den simple årsag, at de synes, det er træls at blive udsat for sådan noget, siger han. 

Mens budgetforliget måske var grunden til eksplosionen i Jesper Greths carport, så resulterede det seneste budgetforlig også i chikane mod flere af Jesper Greths byrådskollegaer. Her blev fire politikere hængt ud på sociale medier med billeder, hvor der var skrevet ‘Judas’ henover. 

- Den største trussel, jeg ser, er, at jeg oplever flere mulige kandidater, der holder sig fra at stille op på grund af risikoen for trusler og chikane. Selvom man har noget på hjerte, holder man sig fra det. Fordi man ikke ønsker at være en del af det eller udsætte sin familie for det.

Jesper Greth mener dog, at byrådene selv kan gøre mere for at komme truslerne og chikanen til livs. For jo mere enighed, der er i byrådet omkring de svære beslutninger, og jo mindre voldsom den politiske diskussion mellem politikerne er, jo mere mindsker man risikoen for chikane, mener han. 

- Det kan være forebyggende, hvis man signalerer, at byrådet er enigt og står sammen. Jeg oplever, at jo færre der er om at træffe svære beslutninger, jo mere eskalerer det på Facebook. 

- Jeg kan godt forstå, at man ikke vil være med til at lukke noget, men hvis ikke vi som byråd er villige til at træffe de beslutninger, der er indgribende for nogle, men bedst for kommunen som helhed, kan det hele jo ikke nytte noget, siger han. 

Voldsmandens veto

Ulrik Kjær mener, at der kan være en mere subtil og mere skadelig konsekvens af udviklingen. Truslerne, chikanen, hærværket og volden kan også ende med at påvirke politikken. 

For hvad er hensigten egentlig med truslerne?

Ulrik Kjær nævner, at det kan være alt fra en utilfredshed med, hvilke ydelser eller hvilken hjælp kommunen giver, til utilfredshed med en skolelukning. Men med truslerne forsøger de at påvirke politikerne og deres beslutninger. 

- Nogle vil måske sige, at det er at se spøgelser. Men man kan godt frygte, at det kommer til at ske. Det kan handle om småting og ske ubevidst, at politikere træffer beslutninger efter, hvad der skaber mindst ballade. Det kan true de demokratiske processer, siger han. 

- Hvis deres børn og ægtefæller bliver udsat for trusler, så kan det jo være et valg om at sætte principperne over deres egen families sikkerhed, siger han. 

Ulrik Kjær nævner, at kommunalpolitik er unik i forhold til afstanden til borgerne. At støde på borgmesteren eller byrødderne i brugsen kan dog ende med at være et særsyn, hvis konsekvensen er, at politikerne trækker sig fra den offentlige debat eller det offentlige rum på grund af chikane eller trusler. 

- Der vil nok være nogle, der er ligeglade med truslerne, men andre vil måske tænke over, om det virkelig giver mening at tage runden i gågaden eller i brugsen, hvis man ved, man får ukvemsord i hovedet. 

- Det er jo menneskeligt at tænke sådan. Men det er uheldigt, fordi en af styrkerne ved nærdemokratiet er den korte afstand til beslutningstagerne. Det er unikt. De få, der misbruger det, kan ende med at ødelægge det for de mange. Vi er ikke tjent med, at politikerne begynder at gemme sig bag rådhusets tykke og sikre mure. 

Benzin, børn og borgmesterkontor i stueplan

Pernille Beckmann (V), borgmester i Greve, tror først, at braget kommer fra et ulovligt kanonslag. Måske har nogle unge affyret noget fyrværkeri. Det er en helt normal mandag i november sidste år. 

Hun finder først et par vandballoner smidt ind i haven. Men senere på dagen, da hun når hjem efter en tur i skoven med sin hund, opdager hun, at braget hverken stammer fra fyrværkeri eller de to vandballoner. 

I haven foran huset ser hun en cocioflaske med papirklud i, der formentlig er blevet smidt mod et af vinduerne i hendes hus. Flasken lugter af benzin. Og er forsøgt antændt.

Pernille Beckmann havde allerede tidligere på dagen fortalt politiet om braget og ballonerne. Men efter at politiet fik analyseret flasken, blev situationen en helt anden. 

- Det var lidt som en film, hvor det hele går voldsomt stærkt. Der var en helt anden alvor. Et par timer efter prøvesvaret var der allerede politi, der installerede sikkerhed i mit hus, siger Pernille Beckmann.

- I dag ser jeg jo på det som vanvittigt krænkende. At nogen har lyst til at gøre sådan noget mod en folkevalgt, er en kæmpe trussel for vores demokrati. Også selvom det bare er drengestreger. 

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser til Kommunen.dk, at man har gennemført en omfattende efterforskning af sagen, men at det “desværre ikke er lykkedes os at identificere en gerningsmand”. 

Pernille Beckmann mener, at der ofte er desperate mennesker, der er utilfredse med kommunens sagsbehandling eller beslutninger, bag chikanen og truslerne. Ifølge hende kan chikanen dog betyde, at politikere får vanskeligere ved at træffe svære beslutninger eller begynder at isolere sig. 

- Man kan godt sidde med en angst og tænke, om det nu er en klog beslutning. Den risiko er klart til stede. Jeg har ikke været bange for at møde borgerne, men jeg har en oplevelse af, at der kan være byrådskollegaer, hvor det godt kan være en tendens. 

Ifølge Pernille Beckmann er det derfor også vigtigt, at vi ligesom med den opdaterede vejledning om sikkerhed sætter mere fokus på beskyttelse mod chikane og trusler på rådhusene. For det er også velfærd at skabe tryghed og forhindre vold og trusler.

- Borgmesterkontoret burde jo ligge i stueplan. Men sådan er det ikke, og der er både overfalds-alarm og lås på døren hos mig. Det er en trist udvikling, at vi kigger ind i et samfund, hvor presset bare bliver større, og hvor det er nødvendigt med mere sikkerhed. 

Men sagen om flasken med brandbar væske er ikke den eneste konkrete trussel mod en politiker fra Greve. 

Blot en uge inden interviewet med Pernille Beckmann blev en af hendes kollegaer, Mehmet Zeki Dogru (EL), overfaldet uden for rådhuset efter et byrådsmøde af en mand, der tog fat i hans arm og sagde: “Du skal lukke mig ind i kommunen, jeg skal smadre det hele”. 

Derefter tog han greb om Mehmet Zeki Dogrus hals, men blev skubbet væk. En forbigående råbte om hjælp, og det fik gerningsmanden til at slå på rådhusets døre, hvorefter han løb væk. 

En oplevelse, der også fik Mehmet Zeki Dogru til at overveje, om politik og den chikane, der kan følge med, går ud over hans børn. 

- Jeg synes, at jeg betaler en høj pris, når jeg prøver at gøre noget godt for vores Greve-borgere.

- Nu er mine børn også ved at blive ældre. Jeg blev råbt ad på en tur i 2021, hvor min datter var fem-seks år. Hvad hvis det sker nu, hvor hun er mere bevidst? Hvordan vil hun så have det med det? sagde han til Jyllands-Posten efter episoden. 

Pernille Beckmann havde selv lignende overvejelser om, hvorvidt en toppost i politik er det hele værd efter episoden sidste år. 

- Mine børn har på mange fronter betalt en høj pris for, at jeg er folkevalgt. Men på den anden side er jeg skruet sammen sådan, at jeg tænker, at vi ikke skal bukke under for det. Det går simpelthen ikke, siger hun.