Mens 43 private virksomheder har anmeldt en whistleblower-ordning til Datatilsynet, har ingen offentlige myndigheder endnu oprettet kanaler, hvor ansatte kan komme af med deres viden om lovbrud og misbrug. Men nu er Frederiksberg som den første danske kommune i færd med at oprette en whistleblower-ordning, hvor kommunens ansatte anonymt kan lette deres hjerter.

Forslaget, der diskuteres i magistraten, kommer fra socialdemokraten Katrine Lester.

”Man hører nogle gange i det offentlige om sager, som ikke nødvendigvis behøver at være kriminelle, men som kan være problematiske. På Frederiksberg har vi for eksempel haft en sag om en daginstitution, hvor konen til institutionens bestyrelsesformand havde rengøringskontrakten. Og det viste sig, at den var meget dyr,” fortæller Katrine Lester:

”I sådan et tilfælde ville man som ansat igennem en whistleblower-ordning kunne fortælle, hvad der foregår, og give politikerne mulighed for at agere på det,” siger hun.

Opbakning fra fagforbund

Whistleblower-ordninger har længe stået på ønskesedlen hos de faglige organisationer FOA og FTF, der organiserer store grupper af offentligt ansatte.

”Når vi ser på nogle af de sager, der har været fremme igennem tiden – for eksempel i Farum med Peter Brixtofte – så har jeg svært ved at forestille mig, at der ikke har været ansatte, som har vidst noget. Der ville det godt nok have gavnet den kommunale sektor, hvis nogen havde sagt fra,” siger formanden for FOA, Dennis Kristensen.

Advarer mod angiveri

Begejstringen deles derimod ikke af formanden for kommunaldirektørerne, Jens Chr. Birch, som mener, at der i forvejen er rigeligt med kontrolforanstaltninger i den kommunale verden.

”Vi har revisionen, tilsyn og pressen. Og de ansatte har rig mulighed for at gå til deres tillidsmand eller deres chef. Whistleblower-ordninger løser ikke problemerne. De giver bare en ubehagelig stemning af angiveri,” siger han.

På Frederiksberg lægger forvaltningen op til, at den nye ordning udelukkende skal omhandle forhold, der er omfattet af straffeloven. Men det er der endnu ikke taget politisk stilling til – ligesom det ikke er besluttet, hvordan man skal håndtere spørgsmål om aktindsigt. 

”Det er klart, at der ikke er meget beskyttelse i det, hvis man bagefter kan søge aktindsigt og finde ud af, hvem der er gået til kommunen med sin viden. Så der er nogle juridiske problemer, vi skal arbejde videre med,” siger Katrine Lester.

Hun understreger, at alle indberetninger skal undersøges grundigt, og at det ikke er meningen at bruge ordningen til at drive klapjagt på hjemmehjælpere, der snyder sig til en rygepause, eller pædagoger der tager en ekstra barnets sygedag.

”Dette skal være en mulighed for de menige medarbejdere for trygt at indrette, hvis der foregår noget på deres arbejdsplads, som går langt over stregen. Grove fejl og decideret misbrug,” siger Katrine Lester.