Forsker vil have styr på styringsværktøjerne

Det offentlige laver målinger for målingers skyld og glemmer det vigtige: Virker indsatsen? Det mener evalueringsforsker Hanne Kathrine Krogstrup, der taler til KL’s ledertræf på torsdag.

ledelse

Af Emil Ellesøe Ditzel | [email protected]

Hanne Kathrine Krogstrup har et ekstremt eksempel, hun sjældent bruger offentligt. Selvom sammenligningen er langt ude, illustrerer det nerven i hendes pointe.
Sociologen Zygmunt Bauman, hvis forældre omkom i koncentrationslejre, har studeret folkedrabets organisering. En af konklusionerne er, at holocaust som system var en bureaukratisk genistreg. Man fragmenterede hele kæden utrolig meget, og belønnede enkeltopgaver som at sætte jøderne på et tog, fragte dem fra et sted til et andet og sætte dem i lejre.
Som tysk officer var man altså så fokuseret på sin lille del af kæden, at man glemte sit moralske ansvar i den større operation.
Hanne Kathrine mener ikke, at vores situation på nogen måde kan sammenlignes med holocaust, men hun mener, at man skal passe på at styre i blindhed for den overordnede indsats. 
”Men det er et problem, at vores systemer bygger på en procedurerationalitet. Når man som embedsmand, politiker eller leder kun lægger vægt på præstationsmål, risikere man, at glemme det større demokratiske og moralske ansvar, man også har, som ikke er en del af mekanismen,” fortæller Hanne Kathrine Krogstrup, der udover selv at forske i evaluering også er leder af Forskningscenter for Evaluering på Aalborg Universitet.
Når kommuner og andre store organisationer i stadigt stigende grad måler alting, er det forståeligt. Vi vil gerne have mest muligt for pengene. I 60’ernes USA var man de første til at sætte effektmålingerne i system. Hvis man kunne sende en mand til månen, kunne man også løse sociale problemer med videnskaben, hed ambitionen.
Derfor gik man i gang med store kontrollerede randomiserede forsøg, som man kender dem fra medicinsk forskning, med en indsatsgruppe, og en kontrolgruppe. Men den viden blev ikke rigtig brugt, fordi politiske processer handler om meget andet end viden.

New Public Management

I stedet begyndte man på præstations- og effektmålinger. Det spredte sig og bruges nu som styringsværktøj i hele den offentlige sektor godt båret frem af den populære New Public Management filosofi.
”Men ingen ved, om styringsværktøjet virker, for ingen kræver paradoksalt nok effektevalueringer af styringsværktøjet,” fortæller Hanne Kathrine Krogstrup.
Hun siger at målinger som styringsværktøj ofte står i vejen for det politikerne egentlig gerne vil have gjort. Hun bruger et billede af en fodboldspiller, som skal score mål. Træneren kunne sætte et mål op om, at spilleren skal have mange boldbesiddelse, fordi det øger chancen for scoringer.
Men han kan stadig have bolden 300 gange i løbet af en kamp uden at score.
”Hvis man kun måler kvantiteten af hans boldberøringer, og hvor mange gange han scorer, så kommer man ingen vegne. Målinger kan ikke vise noget om sammenhæng mellem indsats og effekt. Ligesom vi ikke aner, om det virker, at skulle skrive så og så mange jobansøgninger om ugen som arbejdsløs. Udfordringen består i at finde viden om sammenhængen mellem intervention og effekten i forhold til slutbrugeren,” siger Hanne Kathrine Krogstrup.

Evidensbaseret praktik

I stedet er hun fortaler for evidensbaseret praktik. Det betyder, at man skal evaluere og finde sammenhængen mellem indsatsen og effekten ved hjælp af flere metoder.
”Hvis man lavede kvalitative interviews med fodboldspilleren, kunne det være, at man fandt ud at, at han fik bolden for langt nede på banen. Hvis man lavede en medicinsk undersøgelse, fandt man måske ud det var et fysisk problem. Hvis man bruger relevante evalueringer, så er chancen for at sætte ind med den rette indsats større,” siger Hanne Kathrine Krogstrup.
Man taler om den evidensorienterede evalueringsbølge til forskel fra målingsbølgen, og selvom sidstnævne stadig er den mest herskende, så ser Hanne Kathrine Krogstrup tegn på nye forsøg på styringstiltag.
”Man taler mere og mere om en ’evidensbaseret indsats’ i det offentlige. Ingen ved dog rigtigt hvad evidensbaseret er, og man farer vild i alle de målinger. Medarbejderne har sat spørgsmålstegn ved dem i mange år, men nu begynder politikerne også at gøre det. De kalder det bare ’afbureaukratisering’ og fra ’kolde til varme hænder’, men politikerne har desværre selv en tendens til  at lægge nye kontrollag på,” siger Hanne Kathrine Krogstrup.

 

blå bog
Hanne Kathrine Krogstrup

  • Leder af Forskningscenter for Evaluering på Aalborg Universitet.
  • Hendes temasession ’Hvordan navigerer lederen mellem styring og udvikling’ er et af de mest efterspurgte på KL’s ledertræf.
  • Forfatter til bøgerne ’Evalueringsmodeller ’ og  ’Nye Veje i Evalueringen’
  • Hun er tidligere prorektor, dekan og institutleder på Aalborg Universitet.

Organisation & ledelse

Tilmeld dig nyhedsbrevet