Af Anders Storgaard
 | Landsformand, Konservativ Ungdom
Billede

Folkeskolereformen gør elever mere skoletrætte

"Når jeg møder folkeskoleelever til debatter og blandt mine egne medlemmer, fortæller de alle om en folkeskole, hvor man bliver demoraliseret, stresset, og hvor ufatteligt meget potentiale går til spilde."



synspunkt

Forestil dig at sidde hver eneste dag til langt ud på eftermiddagen og blive forklaret ting, du enten ikke forstår eller har forstået for længst. Det er den virkelighed, som rigtig mange unge mennesker oplever hver eneste dag i den danske folkeskole. Og det er på tide at sadle om.

Den gode nyhed er, at kommunerne og landets skoler kan vise vejen der, hvor Folketinget har fejlet.


Danmarks lærere gør et fantastisk arbejde, men årtiers forfejlede uddannelsespolitik giver dem en nærmest umulig opgave.

Først og fremmest må vi anerkende, at den seneste folkeskolereform har været en katastrofe.
Hvis nogen troede, at mere undervisning af den slags, der ikke virkede før, var løsningen, og at problemer kunne løses med lidt mere aktivitet i timerne, tvungne lektiecafeer og en længere skoledag, så må de sidde svært skuffede tilbage.

Elever er ikke ens
Når jeg møder folkeskoleelever til debatter og blandt mine egne medlemmer, fortæller de alle om en folkeskole, hvor man bliver demoraliseret, stresset, og hvor ufatteligt meget potentiale går til spilde.

 Det rammer alle over en bred kam; fra elever, der scorer topkarakterer, til alle dem, der i en alt for tidlig alder bliver skoletrætte og derfor ikke kommer ud med de nødvendige kundskaber til at få en god start på livet.

Især den sidste gruppe bliver ramt hårdt, fordi de, der allerede er skoletrætte, kun bliver det mere af at sidde endnu længere tid i en skole, hvor de ikke får noget ud af undervisningen.

Den gode nyhed er, at der findes en kur, og at kommunerne og skolerne allerede nu kan gå forrest og vise vejen.

 En af måderne, hvorpå vi kan skabe en bedre folkeskole både for de dygtigste elever og for dem, der har det svært i nogle fag, er at gøre mere brug af niveau-inddeling. Det er utroligt svært at løfte alle elever i en klasse, når eleverne er på 30 forskellige niveauer. Meget bliver lettere, hvis de, der har det svært, kan få den hjælp, de behøver, mens de, der allerede kan det hele i faget, kan få ekstra udfordring.

Niveaudeling er tabu
Det lyder måske ligetil, men desværre har det i mange år været tabu, fordi vi er så utroligt bange for at indrømme, at elever er forskellige, og at ikke alle lærer det samme i det samme tempo. Eleverne ved udmærket, hvem der er de dygtige i klassen, og hvem der ikke er. Men på grund af de voksnes berøringsangst svigter vi dem.

 Heldigvis er  flere skoler allerede begyndt at niveau-dele.

Det Konservative Folkeparti har for nylig vedtaget, at vi nu kæmper for at udvide de muligheder, så det bliver langt lettere som kommune eller folkeskole at gå forrest i at give folkeskoleeleverne en uddannelse tilpasset netop deres niveau. Hvis vi skal opnå en folkeskole, hvor langt færre i en al for tidlig alder mister lysten til læring, så er det på tide at have modet til at bryde tabuerne og tænke ud af boksen.

Vi skylder ungdommen en bedre folkeskole end vi giver dem i dag.

Blog

Børn & unge

Tema: Morgendagens meningsdannere

Tilmeld dig nyhedsbrevet