Den danske folkeskole løb med opmærksomheden, da statsminister Mette Frederiksen (S) talte ved Folketingets åbning tirsdag. Her varslede hun et farvel til folkeskolen, som vi kender den.

Fremover skal der være færre mål i folkeskolen, færre regler og større fokus på praktisk kunnen. Regeringen vil fjerne ni ud af ti bindende og vejledende mål i folkeskolen, så lærerne får en højere frihedsgrad.

I dag er der 1.081 bindende mål og 3.170 vejledende mål fra politisk hold i folkeskolen. Af dem skal flere end 3.800 fjernes, lød det fra statsministeren.

I næste uge vil regeringen præsentere et folkeskoleudspil, der skal sætte folkeskolen fri.

Men hvilken betydning kommer det til at have i praksis, hvis Danmark får en fri folkeskole med langt færre mål end i dag?

Det har forskningschef ved Forskningscenter for Pædagogik og Dannelse ved professionshøjskolen VIA Andreas Rasch-Christensen et bud på.

- Ideelt set betyder det, at vi måske kan få løftet nogle af de grupper, som folkeskolen har haft svært ved at løfte, siger Andreas Rasch-Christensen.

- At luge ud i lærerplanerne vil give lærerne mere frihed. Der vil stadig være krav om, at eleverne skal lære at læse og regne, men det vil give et større spillerum for lærere og pædagoger på skolerne.

Gode takter, men mangler sammenhæng

Mathilde Nyvang Hostrup er områdeleder og lektor ved professionshøjskolen UCN. Hun mener, at regeringens målsætninger viser gode takter. Men hun savner sammenhæng i statsministerens udspil.

- Mange af de tiltag, Mette Frederiksen taler om, er der mange skoler, der allerede er i gang med at prøve, siger hun.

- Det er ikke nok, at vi fjerner ni ud af ti mål, hvis man så bibeholder nogle af de ting, der fastholder den præstationsorienterede og mere boglige kultur.

Hun havde derfor forventet, at statsministeren ville nævne folkeskolens prøver, for "sammenlignet med vores nabolande, så er der mange afgangsprøver i Danmark".

Formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, pointerer ligeledes, at en mere fri undervisning skal gå hånd i hånd med færre afgangsprøver i 9. klasse.

- Eleverne skal igennem 12 eksamener på tre uger. Det betyder, at helt ned til 6. klasse begynder vi at gøre klar til eksamener. Så når statsministeren ønsker mere praksiserfaring, nytter det ikke noget, hvis vi har den her meget akademiske afslutning på skoletiden, siger han.

Selv om forskningschef Andreas Rasch-Christensen er positivt stemt ved en reform af folkeskolen, peger han på, at det ikke bliver lutter lagkage at gennemføre så store ændringer.

- Når man vil lave så store forandringer, som det her signalerer, så kommer det til at tage lang tid. Derfor kræver det politisk tålmodighed, siger Rasch-Christensen.

- Og jeg tror, det bliver svært at få det til at lykkes i en situation, hvor man ude på skolerne mangler ressourcer.

Intet ord om specialområdet

Både Skole og Forældre, Skolelederforeningen, Danmarks Lærerforening og Danske Skoleelever er positive over for mere praksiserfaring i undervisningen og færre læringsmål.

Lektor Mathilde Nyvang Hostrup undrer sig dog over, at statsministeren undlod at kommentere folkeskolens udfordringer på specialområdet i talen.

- Der er en meget voldsom stigning i diagnoser og den højeste grad nogensinde i Danmark af børn og unge, som faktisk ikke kan være i den almene folkeskole. Det undrer mig rigtig meget, at det ikke fylder mere, siger Mathilde Nyvang Hostrup.

Blandt statsministerens kolleger i Folketinget var der heller ikke lutter roser til åbningstalen.

Især venstrefløjspartierne efterlyste klimahandling i kølvandet på talen, mens både Enhedslisten og Dansk Folkeparti mente, at der var for lidt fokus på velfærd.