Selv om finansminister Nicolai Wammen (S) mandag kaldte finansloven for næste år "stram", er der alligevel fundet penge til et gevaldigt løft af folkeskolen med fokus på både elever og lærere.

Mest opsigtsvækkende er en sænkelse af klasseloftet, der i næsten 30 år har ligget fast på 28 børn, til maksimalt 26 elever for 0. – 2.-klasse.

Dertil styrkes læreruddannelsen med 65 millioner kroner i 2022 og 125 millioner årligt fra 2023 og frem.

Aftalen indeholder også en mulighed for et ekstra år i børnehave, hvis der er behov for at udsætte skolestarten.

SF-formand Pia Olsen Dyhr har haft de nu aftalte ændringer højt på ønskelisten og stiller sig da også tilfreds:

- De børn, der har brug for at blive et år mere i børnehaven, får mulighed for det, før de skal starte i folkeskolen.

- Vi sænker klasseloftet for de allermindste børn. Det er jeg særligt stolt af. Det er næsten 30 år siden, vi sænkede klasseloftet sidst, sagde Pia Olsen Dyhr ved præsentationen af aftalen.

Ubrugte muligheder

Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, er særligt glad for, at der kommer flere midler til læreruddannelsen, som har brug for et "kolossalt løft".

Men han tvivler på effekten af det sænkede klasseloft.

- Nogle få vil få noget ud af det, men mange vil ikke. Mange skoler ligger under 26 elever per klasse.

Han peger på, at det nok havde været mere fordelagtigt at have givet mulighed for eksempelvis flere tolærerordninger.

- Der har været andre muligheder end bare at regulere klasseloftet, siger han.

Andreas Rasch-Christensen, skoleforsker ved professionshøjskolen Via University College, peger på "rigtig mange gode tiltag" i aftalen.

Men han mener også, at Claus Hjortdal har en pointe. Rasch-Christensen efterlyser en mere fleksibel løsning, hvad angår klasseloftet for de små elever.

- Man laver egentlig en standard, der er velmenende, men som ikke nødvendigvis vil have en effekt på alle skoler.

- Det er godt at have et ressourcegrundlag og nogle muligheder for den enkelte skole, i forhold til om man vælger et klasseloft eller at sætte ind med to lærere.

- Men lad det være op til den enkelte skole - eller i hvert fald den enkelte kommune - at beslutte og identificere, hvor udfordringerne ligger, siger Andreas Rasch-Christensen.

Partierne bag aftalen lægger dog op til, at enkelte skoler kan få lov at søge om dispensation til flere elever end de 26.

Fordel for inklusion

Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen mener, at det sænkede klasseloft kan have en effekt.

- Vi står med en kæmpestor inklusionsopgave i skolen. Senere skolestart og sænket klasseloft for de yngste kan medvirke til, at vi kan løse den opgave bedre. Men der skal meget mere til end det, siger han.

Adspurgt om, hvad der præcis skal til, peger Gordon Ørskov Madsen på en udviklingsgruppe for folkeskolen, som netop nu diskuterer mulige tiltag på blandt andet inklusionsområdet.

Der kan komme løsninger op, som kræver yderligere finansiering, siger han.

- Vi er inde i en god udviklingsproces, og det her giver os et lidt bedre afsæt til det. Men vi har ikke fundet alle løsningerne endnu, siger han.