“Giv los med robotterne - men tænk dig om!”

Sådan lød opfordringen til medarbejderne på Aarhus Kommunes intranet sidst i maj ledsaget af et link til OpenAI’s ChatGPT og formaninger om ikke at indtaste personoplysninger eller forretningshemmeligheder.

Få måneder senere står det klart, at der i stor udstrækning er blevet eksperimenteret med kunstig intelligens-værktøjer rundt om i kommunen.

Udviklere på tværs af organisationen bruger værktøjerne til at dokumentere kode og finde og udbedre fejl i den. Billedgenereringsværktøjer bliver brugt til at producere billeder og illustrationer til sociale medier og interne præsentationer, mens andre typer sprogmodeller bliver brugt til tekstgenerering og -bearbejdning; eksempelvis udkast til talepapirer, strategioplæg, notater og præsentationer og som hjælp til at strukturere eller forbedre tekster eller til at generere inspiration til stillingsopslag.

Man har også forsøgt sig med at bruge teknologien til at gennemlæse offentlige høringssvar og sammenfatte dem i notatudkast, fortæller it- og digitaliseringschef Lone Juric Sørensen, der er sat i spidsen for en taskforce, som skal afdække, hvilke muligheder og risici der er ved at bruge af værktøjerne. 

- Når vi frem til at få trænet en model til gennemlæsning af høringssvar, som kan lave høringsreferat og udkast til notater, er vi godt på vej, siger hun.

Udviklingen og udbuddet af såkaldte generativ AI-værktøjer som ChatGPT, der kan strukturere og skabe nyt indhold, er i hastig vækst, og spørger man professor ved Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet Jan Pries-Heje, kan kommunerne ikke komme i gang med at øve sig for tidligt.

Men hvordan kommer man bedst i gang med den nye teknologi?

Man skaber tryghed, succesoplevelser og vælger leverandør med omtanke, lyder rådene fra professoren, der forsker i organisatoriske og ledelsesmæssige aspekter af it-udvikling og -anvendelse.

Skab tryghed

Det kan være en udmærket tilgang til den nye teknologi at lade medarbejderne prøve værktøjerne af. Men fordi generativ AI udmærker sig ved at kunne løse opgaver, som kun mennesker indtil for nylig har kunnet udføre, må man regne med, at nogle bliver bange for at blive overflødige, mener Jan Pries-Heje. 

Derfor er det først og fremmest vigtigt, at man ikke udlægger introduktionen af teknologien som en spareøvelse.

- Så skaber man frygt og stress hos medarbejderne, og så har man næsten spændt ben for sig selv, fordi ingen vil give det en ærlig chance. Så bliver det til en øvelse i at finde fejl, siger han. 

Værktøjerne har da også begrænsninger, ligesom der er opgaver, de er mere eller mindre velegnede til. Indhold, der er produceret af kunstig intelligens, kan indeholde unøjagtigheder og bias, og for eksempel ChatGPT er kendt for også at fabrikere fejlagtige svar og underbygge dem med kilder, der ikke eksisterer - at hallucinere, som det kaldes.

Derfor skal teknologien bruges med omtanke, og den kan ikke erstatte erfarne medarbejdere. Snarere er der brug for erfaring til at vurdere, om det er et godt output, man har fået, påpeger Jan Pries-Heje og understreger behovet for kvalitetssikring.

Til gengæld kan teknologien hjælpe medarbejdere til at blive mere produktive og levere højere kvalitet, mener han. En væsentlig udfordring ved værktøjerne er imidlertid, at man ikke ved, hvordan de kommer frem til resultaterne. 

- Teknologien er lidt af en black box, siger han, og det gør den kompleks at forstå.

Man skal derfor gøre ekstra meget ud af at afmystificere værktøjerne, så medarbejderne bliver trygge ved at bruge dem, selvom de ikke forstår alting. Særligt de mere teknologiskeptiske medarbejdere, som Jan Pries-Heje kalder dem, vil have behov for en grundig introduktion til teknologien og eksempler på, hvordan man træner en robot. 

Balancegang mellem yderpunkter

I Aarhus er arbejdet med den nye teknologi en balancegang mellem to yderpunkter, fortæller it- og digitaliseringschef Lone Juric Sørensen. 

Det ene yderpunkt er de medarbejdere, der af frygt for at gøre noget forkert ikke tør gå i gang, og det andet er de teknologibegejstrede, som både kan og vil.

- Vi skal være i stand til at navigere i de to yderpunkter og skabe tryghed der, hvor der er frygt for at gøre noget forkert, og sikre, at der er rammer for dem, der har mod til at give den gas, siger hun.

Teknologien møder da også en vis modstand sine steder i organisationen. En modstand, der især går på bekymringer i forhold til reglerne i databeskyttelsesforordningen.

- Modstanden kommer fra dele af organisationen, hvor man har mange personfølsomme oplysninger, hvor man vil være sikker på, at vi som medarbejdere har styr på, hvad vi må bruge værktøjerne til. Der er en bekymring for, om vi kan styre det, siger Lone Juric Sørensen.

Derfor bliver GDPR-spørgsmålet et af de første, taskforcen kommer til at tage op. 

KL følger udviklingen tæt og er i gang med at indsamle viden og erfaringer fra kommunerne, oplyser kontorchef i KL Frederik Nordentoft Andersen. 

- Den viden vil vi formidle til kommunerne, så mulighederne med teknologien bruges aktivt og med omtanke, siger han.

- Med den hastige udvikling inden for sprogmodeller og ChatGPT er det vigtigt, at vi er nysgerrige på mulighederne, uden at det sker på bekostning af borgernes tillid, sikkerhed og GDPR.

Skab succesoplevelser

Vellykket implementering af ny teknologi kræver succesoplevelser. Derfor bør man altid starte med et lille område, hvor man er ret sikker på at få én, fortæller Jan Pries-Heje. 

Så kan dem, der har fået en succesoplevelse, blive igangsættere og gå forrest, når teknologien senere skal i brug andre steder i organisationen.

I Norddjurs Kommune er Noor Suleiman godt på vej til at blive igangsætter. På et kursus i maj blev hun klogere på “den ultimative assistent i din kommunale hverdag”, som kursusudbyder Komponent kalder den famøse chatbot.

Hun er konsulent i Erhverv og Virksomhedsservice, og hendes chef, der står i spidsen for Arbejdsmarkedsafdelingen, har bedt hende undersøge, om det kan lade sig gøre at bruge ChatGPT i kommunen. 

- Det overraskede mig, at jeg kunne bruge den til mange flere ting, end jeg havde regnet med, siger Noor Suleiman, der blandt andet koordinerer store erhvervsarrangementer i kommunen.

- Du kan tildele ChatGPT en rolle og få den til at løse opgaver for dig: “Du er min koordinator lige nu, kan du gøre det og det for mig”. Det er virkelig fedt, siger hun med begejstring i stemmen. 

- Det vil være oplagt at bruge ChatGPT til at lave en drejebog for et arrangement.

Hun ser mange anvendelsesmuligheder, der kan gøre hendes arbejde i erhvervsafdelingen nemmere. For eksempel at bruge værktøjet til at opsummere en længere tekst i få hovedpointer, eller til at få inspiration til tekster til invitationer, flyers og sociale medier. 

- Det er bare at bruge sin fantasi, siger hun.

Masser af varm luft

Det er nemt og i mange tilfælde gratis at komme i gang med at eksperimentere med værktøjerne, og det er fint, at kommunerne gør det, mener professor i statskundskab ved Københavns Universitet Rebecca Adler-Nissen, der forsker i digitale teknologier.

Hun advarer dog mod at lade sig rive med - især nu, hvor det myldrer frem med løsninger. 

- Der bliver solgt en masse varm luft, siger hun, og man skal ikke være blind for, hvem det er, der driver hypen. 

Der er mange, der gerne vil tjene penge på generativ AI. 

Mange virksomheder vil eksempelvis gerne lave pilotforsøg. Men inden man indlader sig på sådan et, gør man klogt i at sikre sig, at den pågældende løsning kan skaleres, påpeger Jan Pries-Heje.

I det hele taget skal man tage udgangspunkt i, hvad kommunen rent faktisk har brug for, og spørge sig selv, om der er alternativer, der bedre lever op til de specifikke behov. Det er ikke bare et teknisk spørgsmål, det er også et strategisk og politisk spørgsmål, bemærker Rebecca Adler-Nissen og efterlyser, at den politiske og øverste ledelse af kommunerne forholder sig systematisk til teknologien. For den er ikke neutral. Sprogmodeller kan være trænet på forskellige data og skabt med forskellige formål, fortæller hun.

- Hvis du har en sprogmodel, der er trænet på nogle bestemte data, kan den brugt i andre sammenhænge føre til dårlig eller ulovlig anvendelse, siger hun. 

Stil krav

Er man for hurtig til at vælge et produkt eller en leverandør, risikerer man at komme til at hænge på en dyr løsning, der på sigt ikke kan bruges. Det handler om at se på sine behov og træffe informerede valg og stille klare krav til blandt andet privatliv, rettigheder, datasikkerhed og indbygget revision, betoner Rebecca Adler-Nissen.  

- Ellers risikerer man at acceptere virksomhedernes betingelser, og så er det dem, der kommer til at sætte standarden, siger hun.

Samtidig er der en risiko for, at man i sin iver efter at komme i gang accepterer nogle vilkår, som gør det svært at trække sig ud af aftalen igen. Generelt skal man være påpasselig med at gøre sig for afhængig af en leverandør. Det kan ikke altid undgås, men så skal man sørge for at have en exit-strategi. 

At det er en god ide, har flere kommuner de senere år erfaret på cloud-området.

- For nogle år siden sagde cloud-leverandørerne, at det var nemt at skifte til en anden leverandør, men i praksis viser det sig at være både svært og dyrt, siger Jan Pries-Heje.