- Uanset hvor i landet, man bestrider en magtfuld post, skal der være nogen, der bider en i haserne.

Sådan lød det fra kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), da hun torsdag præsenterede regeringens medieudspil. Det skete meget symbolsk i Sjællandske Mediers hovedkvarter i Ringsted. Lokale og regionale medier skal nemlig have en større bid af mediestøtten, hvis det står til regeringen. Og da der ikke er lagt op til at gøre kagen større, vil det i givet fald ske på bekostning af de landsdækkende medier.

Der lader da også til at være noget at give af. I hvert fald hvis man spørger administrerende direktør for JP/Politikens Hus, Stig Ørskov, der står i spidsen for mediekoncernens bedste regnskab i flere år: Et overskud på 287 mio. kr. i 2021. Overskuddet er mere end dobbelt så højt som de knap 121,9 mio. kr., lokale og regionale medier til sammen har fået i redaktionel produktionsstøtte i år. I alt har Medienævnet uddelt 352,9 mio. kr. i redaktionel produktionsstøtte for 2022, heraf har JP/Politikens Hus fået 56,5 mio. kr. 

I en kronik i Berlingske argumenterede han først på året for helt at fjerne mediestøtten.

En hjørnesten i skoen

Hvis ikke Helsingør Dagblad i 2020 var blevet købt af mediekoncernen Jysk Fynske Medier, var den blevet lukket. I stedet giver den fortsat borgerne i Helsingør viden om, hvad der foregår i kommunen. Og det er vigtigt, at lokale og regionale medier sikrer adgang til lokal viden, mener borgmester Benedikte Kiær (K). Ikke mindst i en tid, hvor informationsstrømmen er enorm. Derfor er hun glad for, at regeringen lægger op til, at styrke lokale medier. 

- Hvis de bliver for trængte, er der en risiko for, at de i krampetrækninger lader sig styre af, hvad der giver klik, og hvad der kan give flere annoncer. Det vil være meget ærgerligt, hvis der kan ske sådan nogle kortslutninger, siger hun.

Udover Helsingør Dagblad dækker også Frederiksborg Amts Avis og ugeavisen Lokalavisen Nordsjælland Helsingør, og det er med til at give en større opmærksomhed på, hvad der foregår, mener borgmesteren. Hun mærker det gennem den interesse, der er for, hvad hun og hendes politikerkolleger foretager sig og beslutter.

Støtten til trods, er borgmesteren ikke bleg for at gå i rette med lokalmedierne. Det viser et opslag på Facebook, hvor hun i sidste uge kaldte Helsingør Dagblad for en "gabestok". Det skete, efter chefredaktøren i en leder lørdag kaldte kulturen i kommunen"rådden" i forbindelse med en sag, som avisen har dækket.

I et debatindlæg i avisen onsdag skrev borgmesteren: 

"Selvfølgelig skal dygtige journalister og vores dagblad holde kommunen og politikerne i ørerne. Det er en af hjørnestenene i vores samfund. Men det skal ske efter principper om fairness og ordentlighed."

Ikke for mediernes skyld

De lokale medier skal ikke alene kigge lokalpolitikere, myndigheder og virksomheder i kortene. Ifølge regeringen er de også en forudsætning for den demokratiske samtale og sammenhængskraft, fordi de afspejler de lokale problemer og interesser, der er i hverdagen. Derfor bør man have adgang til nyhedsdækning både lokalt og nationalt, uanset hvem man er, og hvor man bor, lyder det.

- Det er en politisk opgave at sørge for, at den er tilgængelig, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Men hvorfor egentlig ikke fjerne mediestøtten, som Stig Ørskov foreslår. Den er konkurrenceforvridende, og det er sundt for medierne at klare sig uden, mener han.

Fordi mediestøtten er ikke for mediernes skyld, understreger kulturministeren.

- Når vi bruger skattekroner på det, er det, fordi det har samfundsinteresse, siger hun.

Ifølge Slots- og Kulturstyrelsen er formålet med mediestøtten da også ”at fremme et alsidigt og mangfoldigt udbud af nyheder af samfundsmæssig og kulturel karakter med henblik på styrkelse af det danske demokrati og den demokratiske debat.”

Mangfoldigheden er udfordret

Men det kniber med den geografiske mangfoldighed, viser en rapport fra Center for Journalistik ved SDU, som udkom sidste år. Hver fjerde lokale dagbladsredaktion og ugeavis er forsvundet på ti år. Lokale og regionale medier har over en årrække mistet både læsere og annonceindtægter, hvilket har ført til besparelser, lukninger og sammenlægninger.

"Det er et stort tab for både politikerne i kommunen og dens borgere, at der ikke længere er en dagbladsredaktion," udtalte forhenværende borgmester i Skanderborg Jørgen Gaarde (S) i rapporten med henvisning til Århus Stiftstidendes nedlæggelse af avisens Skanderborg-redaktion tilbage i 2017.

Også hans efterfølger på posten, Frands Fischer (S), oplever, at forbindelsen mellem politikerne og borgerne bliver svagere, når journalisterne forsvinder. Tidligere blev kommunen dækket af flere mediehuse.

"De havde en synergi imellem mediehusene. De fulgte med i, hvad de andre skrev, og talte sammen. Det gjorde, at informationsniveauet var ikke bare to plus to, det gav fem," lød det fra ham i rapporten. Nu er der én ugeavis tilbage. 

Udover en omfordeling af mediestøtten, ønsker regeringen også blandt andet at styrke DR digitalt og regionalt. Der skal oprettes en ny public-service-pulje og sikre flere penge til udvikling og produktion af dansk indhold. Der skal fokus på de unge og digital omstilling, fx ved at ændre rammerne for støtte, så flere forskellige formater, kan give adgang til støtte.

Forhandlingerne med Folketingets partier om en endelig medieaftale begynder fredag.