Flere ingeniører bruger whistleblower-ordninger

Over de seneste år har flere ingeniører fået mulighed for at sladre anonymt gennem whistleblower-ordninger. Positivt, mener professor.

kommunikation

Af Redaktionen | [email protected]

Stadig flere virksomheder indfører de såkaldte whistleblower-ordninger, hvor medarbejder - ofte anonymt - kan gøre opmærksom på problemer i virksomheden.
Det fremgår af en ny rapport fra IDA, som stiller skarpt på danske virksomheders erfaringer med whistleblower-ordninger, skriver Ingeniøren.

Rapporten rummer erfaringer fra 67 private danske virksomheder, hvor langt de fleste har indført ordningerne i løbet af de seneste år.

Samtidig fremgår det, at mellem 50 og 60 virksomheder har ansøgninger om at indføre whistleblower-ordninger liggende hos Datatilsynet, som skal sikre, at ordningerne overholder persondataloven.

-Antallet af nye ordninger viser, det er et område i en rivende udvikling, hvor der er behov for at gøre ingeniørerne opmærksomme på, at de eksisterer, og hvordan de fungerer, siger Ellen Fænøe, formand for de Ansattes Råd hos IDA, til Ingeniøren.

Fristet til at snyde
Professor ved CBS Caspar Rose mener, at der er to forklaringer på, hvorfor der er kommet flere whistleblower-ordninger i Danmark over de seneste år:

-Dels er det noget man har set i udlandet i mange år, og så har man sagt, det instrument må vi også have i Danmark, så det er kommet med lidt forsinkelse, lige som tendensen plejer at være, siger Caspar Rose og fortsætter:

-For det andet befinder vi os i en økonomisk krise, og det gør, at der alt andet lige vil være flere medarbejdere, som vil være fristet til at snyde på vægten, for lige som at opretholde deres økonomiske formåen. Det sker ikke i en høj konjunktur, for så brager økonomien bare derudaf. Men i krisetider ses det desværre, at nogen tyer til midler, som ikke er lovlige og strider mod etiske principper.

Så der kan være større behov for whistleblower-ordninger i krisetider?

-Ja, der er et meget større behov i krisetider. Men når det er sagt, så er det noget, der skal være permanent, uafhængigt af om man er i krise eller ej. Men det er også vigtigt at signalere og kommunikere til de ansatte, at det ikke er et udtryk for mistillid. Det er utrolig vigtigt for ellers skaber man en mistillidskultur, siger professoren.

Præventiv effekt
Caspar Rose understreger, at formålet med en whistleblowerordning er, at den slet ikke skal bruges, forstået på den måde, at den skal bruges så lidt som muligt og derved have en præventiv effekt.

-Det er klart, at hvis man får en stor mængde anonyme tip, så er der noget, der tyder på, at forretningsgangen og etikken er gal i virksomheden. Men når det er sagt, så er det selvfølgelig et præventivt instrument, som man har set i USA og England i rigtig mange år. Nu er det kommet til Danmark. Og det er kommet for at blive, siger Caspar Rose.

Det positive ved en whistleblower-ordning er, at medarbejderne får mulighed for at henvende sig anonymt uden at frygte repressalier.

-Det er utroligt positivt, for mange af de større så at sige skandaler, de bliver faktisk først opdaget af medarbejdere, ikke nødvendigvis af mellemledere. Så det, at man har en mulighed for at tippe, det vil sige angive, hvis man føler, at der er nogle alvorlige overtrædelser, det er absolut positivt, for det kan blandt andet betyde, at man kan undgå store sager som f.eks. kartelsamarbejde, anvendelse af bestikkelse og så videre, som i sidste ende kan gøre at en virksomhed kan komme til at betale enorme millionbøder, siger Casper Rose.

Fremragende værktøj
Han mener, at det vigtigste i forbindelse med en whistleblower-ordning er, at ledelsens kommunikation omkring det samt et professionelt set up.

Caspar Rose understreger, at det fra ledelsens betragtning også kan være en fordel, at man kan føre hånd i hanke med, hvilke anmeldelser, man får: Hvordan de ser ud, hvilke afdelinger det drejer sig om, og hvordan de udvikler sig over tid:

-Og så kan man jo tage det up front fra ledelsens side. Måske ikke ved at slå ned på den konkrete henvendelse, men ved at sætte ind med tiltag de rigtige steder. Så hvis man anvender det korrekt og fornuftigt og ikke viser mistillid, så kan det være et fremragende værktøj.

Arbejdsmarked

Kommunikation

Tilmeld dig nyhedsbrevet