Fire nye år med mænd i toppen af lokalpolitik

Spidskandidaterne er næsten på plads hos Socialdemokraterne og Venstre, og heller ikke i 2014 får kvinderne mange borgmesterposter.

mandeverden

Af Lærke Cecilie Lindegård | [email protected]

Hos Danmarks to største kommunalpolitiske partier er opstillingsmøderne ved at være ovre og partiernes spidskandidater valgt. Og igen i år tegner kvinderne sig for en ganske overkommelig andel. Ifølge Kommunens optælling stiller Socialdemokraterne blot med 18 kvindelige spidskandidater ud af 96 valgte, da Fanø og Ringkøbing-Skjern endnu ikke har deres spids på plads. Det svarer til under en femtedel.

Hos Venstre ligger antallet af kvinder et nøk lavere; her er der kun 13 kvinder blandt de 95 valgte spidskandidater, og uanset om de resterende kommuner – Vallensbæk, Gentofte og Læsø – skulle få en dame i spidsen, vil det ikke rykke voldsomt ved den stærke overrepræsentation af mænd hos Venstre.

Valgforsker ved Syddansk Universitet Ulrik Kjær har i mange år beskæftiget sig med køn og kommunalpolitik, og han modtager Kommunens tal med ‘forventelighed’.

- Kommunalpolitik er i høj grad en mandsdomineret verden, så det er ikke så underligt, at vi så ser en yderligere forstærkning af mænd på den øverste plads. Jo nærmere man kommer på toppen, jo koldere bliver det for kvinderne.

Både Ulrik Kjær og Drude Dahlerup, der er professor ved Stockholms Universitet, peger på, at de politiske partier har nøglen til at give kvinderne en numerisk bedre repræsentation i lokalpolitik.

- Det her handler om mangel på efterspørgsel efter dygtige kvinder, altså mangel på en aktiv rekrutteringspolitik hos partierne, siger Drude Dahlerup.

Varannan damernas

Et tilbageblik på spidskandidaterne ved valget i 2009 viser, at de store partier kun har rykket sig marginalt på kvindefronten. For fire år siden stillede Socialdemokraterne med 15 procent kvindelige spidskandidater, hvilket nu er blevet til cirka 19 procent, mens Venstre har rykket sig fra 10 til 14 procent kvinder. Den udvikling kan ifølge Drude Dahlerup forklares med, at Danmark og Finland som de eneste lande i Norden praktiserer såkaldt skridt for skridt-politik, mens Norge siden slutfirserne og Sverige siden starten af 90’erne har sikret sig en højere andel af kvinder via kvoter.

Ingen af de nordiske lande har kvindekvoterne forankret i lovgivning, men i Sverige benytter Socialdemokraterna en opstillingsregel på stemmesedlerne kaldet ‘varannan damernas’, et udtryk, der stammer fra dengang, man gik til bal, og hvor damerne skulle byde op hver anden gang.

Ifølge Drude Dahlerup vil de borgerlige partier ikke tilslutte sig kvoteringsreglerne, men de praktiserer i høj grad mand-kvinde-opstillingen alligevel. Og effekterne heraf taler da også for sig selv. For mens Danmark har knap 32 procent kvinder i kommunalbestyrelserne, har Sverige 42 procent, Norge 38 procent og Finland 37 procent.

- De to store partier i Danmark er blandt de dårligste til at rekruttere kvinder i kommunalpolitik, og derfor har de virkelig behov for at se på deres rekrutteringsstrategi, siger Drude Dahlerup, der kalder Danmarks historisk lave kvinderepræsentation for ‘trist’.

Ulrik Kjær og Jørgen Elklits nyeste bog, ‘KV09 – Analyser af kommunalvalget 2009’, der i skrivende stund er i trykken, viser, at SF og Radikale Venstre kom ud af sidste valg med den højeste kvindeandel blandt deres kommunalpolitikere, mens Venstre havde færrest.

Køn i konkurrence

Ulrik Kjær peger på, at de to aktører, der rent faktisk kan ændre på forholdene, er vælgerne og partierne, og han vurderer, at der her hersker en stor accept af tingenes tilstand. Hans forskning viser, at køn har meget lav prioritet blandt vælgerne, når de stemmer til kommunalvalg.

- Køn konkurrerer med alder og ikke mindst geografi, altså hvor i kommunen man bor, og så selvfølgelig hvordan vedkommende er som person. Og mange er ikke villige til at sætte de andre ting i parentes for at stemme på en kvinde, bare fordi hun er kvinde, siger han.

Og hos partierne lader kønsaspektet heller ikke til at fylde noget. I Hørsholm stiller både S og V med kvinder i spidsen, men ifølge formanden for Venstres partiforening, Peder Egemose, har kvalifikationerne været den afgørende faktor for, at Annette Wiencken vandt, forklarer han til dknyt.

Heller ikke i Brønderslev Kommune, som ligger blandt de 10 kommunalbestyrelser med den laveste andel kvinder i hele landet, og hvor Lene Hansen er socialdemokratisk borgmester, har der ligget et særligt ønske om at få en kvinde til tops.

- I 2009 var jeg folketingspolitiker, og derfor havde jeg en lidt kendt profil, så derfor blev jeg valgt. Men det havde ikke noget med køn at gøre, fortæller hun.

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet