Midtvejs gennem valgperioden kan landets kommunalpolitikere så småt begynde at forberede sig på rutinernes diktat i den lokalpolitiske kalender: Anden halvdel af valgperioden byder på muligheder for at sætte ekstra politiske fingeraftryk for nyvalgte borgmestre efter to års indskoling. Samtidig kan positioneringen begynde frem til næste afregning ved valgurnen om 24 måneder.

En gammel tommelfingerregel siger, at der går et år eller to af valgperioden, hvor man er bundet af gamle budgetforlig og aftaler, før man for alvor kan begynde at føre sin egen politik.  

Lige nu står kommunerne med vigtige, langsigtede beslutninger på blandt andet klimaområdet med fx placering af energiparker, begrænsninger af trafikken i byerne og meget mere. 

Det kan være upopulære beslutninger, og spørgsmålet er derfor, hvorvidt lokalpolitikerne lader sig bremse af, at vælgernes dom nærmer sig? Kunne det fx være en god idé at give lokalpolitikerne mere luft mellem valgene, så upopulære beslutninger på kort sigt fik mulighed for at modne, før der skulle afregnes med vælgerne?

Nej,  ikke hvis målet alene handler om at give lokalpolitikere mere mod på at træffe svære beslutninger, lyder det korte svar fra valg- og politiske eksperter. 

- Kommunerne er jo vant til at træffe upopulære beslutninger. Det er en del af systemet, når Folketinget har udstukket de ydre rammer, og beslutninger skal eksekveres på lokalt plan. Det vil et år fra eller til ikke lave om på, vurderer forskningslektor og kommunalvalgekspert Roger Buch.

Han henviser til et studie af vælgermønstre, som viste, at vælgerne i stort omfang ikke straffede politikere for upopulære beslutninger som skolelukninger. Det skyldes blandt andet, at de kommunale beslutninger i stort omfang bliver truffet af et bredt flertal. 

Is i maven betyder mest

Valgforsker og professor emeritus i statskundskab på Aarhus Universitet Jørgen Elklit er enig. Når det kommer til fx nødvendige klimabeslutninger, som måske har konsekvenser for en del af et lokalsamfund, vurderer han ikke, at valgperiodens længde spiller nogen større rolle. 

- Det handler snarere om, at politikerne skal have tilstrækkelig is i maven. Vælgerne kan godt se, at nogle beslutninger er nødvendige, selvom de måske bliver ramt på kort sigt, siger han.

Svendborg Kommune var et konkret eksempel på problemstillingen før KV21: Har blev placeringen af lokale vindmøller et for-eller-imod emne i valgkampen, hvor borgmester Bo Hansen (S) stod på mål for en lokal upopulær beslutning:

- Jeg forstår godt, at borgerne bliver vrede. Man er måske flyttet på landet, nyder kornmarkerne, og så kommer sådan et projekt her. Jeg forstår frustrationerne, men jeg mener, at vi har en forpligtigelse. Vi skal alle yde vores indsats i den grønne omstilling, sagde Bo Hansen dengang til Kommunen.dk med tilføjelsen:

- Rent politisk ville det være meget nemmere at lade være. Men hvis man opgiver det, man synes er den rette beslutning, er man så det rette sted?

Vælgerafstraffelsen udeblev på valgdagen, hvor Bo Hansen fik fornyet sit borgmestermandat for endnu en periode – også selvom emnet efterlod et reelt vælgeralternativ, da Venstre udfordrede borgmesteren på netop dette spørgsmål.

Fast konstituering er unikt for Danmark

Den nuværende kommunalvalgperiode på fire år stammer fra 1908, hvor man efter en periode med politisk stabilitet valgte at udvide intervallet mellem valgene fra tre til fire år. 

Det gjorde man for at give politikerne mere ro og tid til at træffe beslutninger. 12 år senere blev folketingsperioden ændret til samme periode.

I Europa repræsenterer fire år normalen i valgperioder. Cirka 80 pct. følger Danmarks tradition, mens de sidste 20 pct. har et år længere mellem hvert valg. Men et særligt punkt skiller Danmark ud, bemærker Jørgen Elklit.

- Det er temmelig unikt, at vi i Danmark har uopsigelige konstitueringsaftaler, som gør det næsten umuligt at afsætte en borgmester i løbet af valgperioden, siger Jørgen Elklit. 

Han er selv bosiddende i Sverige og kan se en tydelig forskel på, hvad det betyder for det lokalpolitiske klima.

- Heroppe har vi en kommune med masser af ballade, hvor de nærmest har skiftet borgmester på månedsbasis. Det er ikke nogen ønskværdig situation, siger han og tilføjer, at der ligesom  i andre spørgsmål kan argumenteres modsat.

- Det kan også vise sig meget besværligt at skille sig af med en borgmester, som har brudt vælgernes tillid, når man som i Danmark nærmest skal stjæle af kassen for at blive afsat, siger han.

Historisk har vi lavet meget om

Både Jørgen Elklit og Roger Buch er enige om, at en diskussion af blandt andet valgperiodernes længde er sund for demokratiet. Ligesom det ikke er givet, at fire år repræsenterer den optimale valgperiode på længere sigt.

Valget mellem fast og åben konstituering, kort og længere valgperiode er en balanceakt mellem at skaffe ro til at få politik gennemført og samtidig sikre vælgerne mulighed for at stille politikerne til regnskab.

- Man vil altid kunne stille argumenter op for og imod. Så vidt jeg ved, er der ikke lavet forskning på internationalt niveau om, hvilken længde der fungerer bedst, og den vil sandsynligvis heller ikke vise det samme i alle lande. Pointen er, at det er svært at finde argumenter for at lave om på den valgperiode, vi nu engang har. Men derfor kan det godt ske engang i fremtiden, siger Jørgen Elklit.

Det samme mener Roger Buch, som fremhæver “stabilitet” som det styrende karakteristika ved det danske valgsystem, herunder valgperiodernes længde. 

Til gengæld er han ikke sikker på, at reglerne forbliver uantastede. Det viser historien nemlig også.

- Kigger man på hele perioden, fra vi fik grundloven, har vi været omkring voldsomme forandringer i måden, vi administrerer vores demokrati på. Grundloven er totalt forældet i dag, og når der kommer en revision, kan meget jo tages op til overvejelse. Der vil helt sikkert komme ændringer, ikke her og nu, men over årtier, vurderer Roger Buch.

Ændringerne over tid afspejler samfundsændringer generelt, derfor kan eksempelvis måden, vi stemmer på, blive ændret over tid, men han afviser ikke, at valgperiodens længde kan komme i spil.

Demokratiet skal plejes

Roger Buch synes, diskussionen er interessant, fordi vi i disse år har særlig brug for at pleje demokratiet, som vi kender det. Han mener ikke, at demokratiet er truet herhjemme, men han skæver til udlandet, hvor den grundlæggende tro på demokrati som den bedste og eneste logiske styreform er udfordret. Det sker både i Europa og USA, hvor populisme har puffet til traditionelle, politiske magtstrukturer og ændret spillereglerne i processerne.

I USA har man pt. politisk kaos i et af kongressens to kamre, Repræsentanternes Hus, hvor medlemmerne er valgt for to år ad gangen og på den måde mere eller mindre er i konstant valgkamp og for det republikanske flertals vedkommende stort set har opgivet at arbejde for konkret politik. 

Omvendt er parlamentet i Storbritannien valgt for fem år ad gangen, hvilket lige nu giver et dysfunktionelt forhold mellem en regering i krise og vælgere, som ønsker nyvalg, men som må vente til 2025, før regeringen er tvunget til at  udskrive det. I Østeuropa har man i flere lande oplevet populistiske regeringer, som har ændret på spillereglerne efter at være kommet til magten.  

- Vi er på mange områder sluppet for de strømninger og problemer, vi ser i Østeuropa og Amerika, men det betyder ikke, at alt står stille, eller at der ikke er faresignaler herhjemme, siger Roger Buch.

Udviklingen demonstrerer, at demokrati er en skrøbelig størrelse, og derfor er det også vigtigt at diskutere, om det er hensigtsmæssigt at lave noget om, siger Roger Buch, som fx sagtens kan forestille sig, at man på et tidspunkt kommer til at stemme digitalt via en version af MitID fremfor at skulle møde op til valgsteder.

- Jeg har interesseret mig for politik i 40 år og har vel 10-15 år tilbage på arbejdsmarkedet, og jeg plejer at sige, at der næppe kommer store ændringer i min tid. Men de skal nok komme, siger Roger Buch.