Finansministeriet letter på bremse for grønne investeringer

Efter mange års venten tyder det på, at Finansministeriet nu er klar til at sænke den såkaldte kalkulationsrente, som kritiseres for at begrænse grønne investeringer

klima

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

Efter nytår vil det formentlig blive lettere at gennemføre grønne investeringer med en langsigtet gevinst for miljø og klima. Hos samtlige regeringspartier udtrykkes der i hvert fald håb om, at regeringsgrundlagets ambition om at sænke den såkaldte kalkulationsrente kan realiseres inden årets udløb.

- Det er, hvad jeg hører, når jeg taler med folk, der arbejder med det her, siger Radikales miljøordfører Lone Loklindt. Hun understreger dog, at hun ikke ved, hvor langt regeringen er med det konkrete arbejde.

En ligenende udmelding kom SF's Steen Gade til et seminar Det Økologiske Råd afholdte mandag om netop kalkulationsrenten.
Også Socialdemokraternes finansordfører sagde sidste uge, at regeringen "er på vej med noget", og at han håber, at en sænkning vil ske inden nytår. Men der er samtidig mange hensyn og forbehold, der skal vurderes inden en endelig beslutning kan træffes.

Renten er aktuelt på fem pct. Men ingen af partiernes ordfører er parate til at sige noget om, hvor langt ned de forventer renten kommer.

Afgørende forhindring
Kalkulationsrenten - eller diskonteringsrente som den også kaldes - er populært sagt den faktor, der i samfundsøkonomiske beregninger afgør, hvor stor vægt fremtidige gevinster tillægges ved en investering i eksempelvis motorveje, vindmøller og naturgenopretning.

Den bliver dermed afgørende, når der i kommuner og stat skal træffes valg mellem forskellige projekter, hvor gevinst og udgifter falder på forskellige tidspunkter.Jo højere en rente, jo lavere værdi tillægges fremtidige gevinster og udgifter, end udgifter og gevinster på kortere sigt.

En høj rente styrker dermed argumentet for investeringer, der har lave omkostninger men store gevinster på kort sigt. Det danske niveau på fem pct. er betydeligt højere end i lande som Tyskland og Sverige samt det niveau EU opererer med.
Det får bla. De Økonomiske Vismænd og Det Økologiske Råd til at anbefale en rente på 3 - 3,5 pct.

- Men det vil stadig være en høj rente, så vi mener ikke, at det vil kunne stå alene, siger Det Økologiske Råds formand Christian Ege.

Omstilling sat i bero
Den høje rente er særligt problematisk for investeringer, der sigter mod at forbedre klimaet eller miljøet, fordi de ofte vil have høje udgifter her og nu, mens gevinsten først kommer på den lange eller meget lange bane. Et konkret eksempel, som Dansk Fjernvarme har fremført ved flere lejligheder, er to projekter med etablering af solvarmeanlæg i Vejby-Tisvilde og Helsinge.

De blev begge bremset af en klage om manglende samfundsøkonomisk rentabilitet. Da Finansministeriet under den tidligere regering besluttede at sænke renten fra fem til seks pct. ændrede det så markant på forudsætningerne, at klagen faldt til jorden. I dag er de to solvarmeanlæg i drift.
Også investeringer i vindmøller kommer let til at fremstå som et dårligere alternativ end løsninger baseret på fossile brændsler med en høj kalkulationsrente.

Ifølge endnu ikke officielt bekræftede kilder arbejder Finansiministeriet nu på at sænke rente til omkring 4,25 pct. Det svarer til en real rente på mellem 3 og 3,5 pct. plus et risikotillæg på 1 pct. Ifølge de Radikales miljøordfører er det en svær balancegang, fordi ønsket om at fremme grønne investeringer skal afvejes overfor Finansministeriets hensyn om at holde igen på de offentlige investeringer.

- Men det er et reelt problem, at der er miljøprojekter, som simpelthen ikke kan gennemføres med den nuværende rente. Derfor er det så vigtigt, at den bliver sænket, siger Lone Loklindt.

Klima

Tilmeld dig nyhedsbrevet