Fredag præsenterede finansminister Nicolai Wammen (S) årets finanslov, som regeringen indgik med SF og Radikale Venstre. 

Og det var netop SF og Radikale Venstres forslag om at indføre en forsøgsordning med madordning i folkeskolen med det meste af opmærksomheden på dagens pressemøde. 

Der afsættes i alt 104 mio. kr. i 2025 og 250 mio. kr. årligt i 2026-2028, og forsøget kommer til at gælde for godt 20.000 skolebørn. 

Hvilke skoler og kommuner, det omfatter, er endnu uklart, men børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) fortalte på pressemødet, at forsøgsordningen skal tilrettelægges, så der kan samles erfaring på tværs af geografi, alder, sociale og lokale forhold. 

Forsøgsordningen målrettes desuden både folkeskoler og frie grundskoler, ligesom ordningen både kommer til at omfatte fuldt finansieret skolemad og ordninger med delvis forældrebetaling. 

Regeringen, SF og Radikale Venstre skal i 2025 forhandle nærmere om, hvordan forsøgsordningen konkret kommer til at blive udmøntet, fortæller Mattias Tesfaye. 

Skolemad er lidt af en schweizerkniv i folkeskolen ifølge politikerne på pressemøder. Skolemad kan både hjælpe på børnenes koncentrationsevne, udligne sociale skel mellem eleverne og være med til at styrke elevernes kendskab til råvarer, samarbejdsevner og endda matematik, lød det fx fra SF-formand Pia Olsen Dyhr. 

Hos Skolelederforeningen er man enig i, at en madordning kan være en gevinst for eleverne, men påpeger, at man dermed lægger endnu en opgave over til de i forvejen pressede folkeskoler. 

- Vi står overfor store pædagogiske forandringer. Der er rigtig mange opgaver, vi i forvejen skal løse, og vi kommer ikke udenom, at det at indføre en madordning kan være en stor opgave for en skole, der ikke har nogen i forvejen, siger Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen. 

Madpenge kunne være brugt bedre

Godt halvdelen af landets skoler har  i dag i dag et tilbud om mad i skolerne, men der er stor variation af omfang og ordninger. Det kan være alt fra en madbod, hvor eleverne kan købe et stykke frugt eller et pølsehorn til en decideret madordning. 

Ca. 20 pct. af skolebørnene i Danmark, får i dag frokost fra en madordning i løbet af en typisk skoleuge, ifølge en måling fra Madkulturen, mens 9 ud af 10 børn får en madpakke til frokost i løbet af ugen.

Ved skolevalget i 2024 blev gratis frokost elevernes næststørste mærkesag, og i den voksne befolkning er et stort flertal positive overfor at indføre skolemad på landets folkeskoler, viser en måling fra Madkulturen.

41 pct. af den voksne befolkning svarede i målingen, at de går ind for offentligt finansieret skolemad, 37 pct. for brugerbetalt skolemad med tilskud og 8 pct. for skolemad med fuld brugerbetaling. Kun 15 pct. mener ikke, at der skal være skolemad på landets folkeskoler.

For forældrene handler det ikke kun om at slippe for besværet med madpakkerne. De lægger også vægt på, at børnene får varieret, mættende og velsmagende mad, som de spiser sammen.

Gratis skolemad vil give børnefamilier "ro", mener SF's formand, Pia Olsen Dyhr.

- At få et varmt måltid mad er faktisk meget normalt rundt om i Europa. Danmark er et af de få lande, hvor man ikke kan få det. Børn, som får mad i skolen, er glade, mætte, og de lærer bedre, siger hun. 

Men Dorte Andreas ville til gengæld ønske, at de penge, der nu sættes af til madforsøgsordningen, i stedet kunne være rettet mod nogle af de andre presserende opgaver og udfordringer i folkeskolen. 

- Pengene var bedre givet ud til investeringer i folkeskole generelt til at styrke kerneopgaven. Så ville skolerne for eksempel kunne bruge pengene på flere voksne i undervisningen, siger hun. 

Også formand i Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen mener, at politikerne med finanslovsaftalen ikke forholder sig nok til at løse de problemer, man står med på landets folkeskoler.

- Det er rigtig mange penge, vi taler om, og hvem ender med at skulle betale regningen? Det må ikke blive sådan, at pengene skal findes i skolernes budgetter til undervisning, siger Gordon Ørskov Madsen og fortsætter:

- Jeg forstår godt, at det for forældre lyder rart at slippe for at smøre madpakke, men det er måske ikke så vigtigt, hvis man samtidig afleverer sit barn i en skole, hvor der mangler både bøger og lærere.

Flere administrative besparelser droppet

Da regeringen i august præsenterede sit oplæg til en finanslov, kunne Nicolai Wammen blandt andet annoncere, at man nu var klar til at smage egen medicin, når det handlede om sparekravet til kommunernes administration. Dermed var man klar til at skære 1.000 administrative stillinger i staten ved at udpege en række opgaver, som ikke længere skulle varetages i staten. 

Sparekataloget over administrative stillinger skabte dog hurtigt frustration og manglen på forståelse fra en række kanter over, hvorfor regeringen valgte at fjerne støtten til Center for Rusmiddelforskning, samtidig med at regeringen arbejdede på sin nye opioid-strategi. 

I den nye finanslov har man nu nedjusteret nedskæringerne på en række områder. Nu lægger regeringen blandt andet op til, at man kun fjerner halvdelen af støtten til Center for Rusmiddelforskning. 

Regeringen havde også lagt op til at fjerne 10 mio. kr. af støtten til Cabi, der indsamler, udvikler og formidler metoder, viden og værktøjer, for at styrke kommunernes aktive beskæftigelsesindsats. Det svarer til halvdelen af organisationens budget.

Direktør Mette Rønnau har tidligere været meget uforstående overfor den planlagte halvering af institutionens budget i et interview med Kommunen.dk

- Besparelserne kommer jo ikke til at ramme administration, men folk på gulvet eller direkte ind i velfærden. Kommunerne har gang i rigtig mange spændende beskæftigelsesindsatser, hvor vi bidrager med viden og kontakt til små og mellemstore virksomheder, som regeringen jo også gerne vil hjælpe. 

Men med den nye finanslov er støtten til Cabi uændret i forhold til status quo. 

- Det er vi ovenud lykkelige for, og det tror jeg også man er i kommunerne, som vi nu kan fortsætte samarbejdet med. Blandt de 1.300 underskrivere på vores støtteerklæring, var medarbejdere fra 80 kommuner, fortæller Mette Rønnau.

Hun fandt først ud af, at besparelsen var fjernet, da hun så finanslovspressemødet fredag formiddag, og fordøjer stadig meldingen. Hun nåede at opsige ni medarbejdere fra nytår, som hun nu håber at kunne beholde.

- Jeg er meget taknemmelig for oppositionens arbejde (SF, Radikale red.), som har gjort et stort stykke arbejde for os, tilføjer hun.

I alt er 41 af de annoncerede 1.070 besparede administrative årsværker nu fjernet. Dermed lægger regeringen fortsat op til at skære mindst 1.000 årsværk. 

Et andet kritikpunkt har været, at flere af de tidligere annoncerede stillinger har været uden for hovedstadsområdet. På pressemødet understreger Nicolai Wammen, at intentionen fortsat vil være, at “hovedparten” af de årsværk, der skal spares væk, skal være i hovedstadsområdet. 

Yderligere penge til velfærd

Regeringen, SF og Radikale Venstre er enige om at videreføre den statslige pulje til den kommunale borgerrådgivningsfunktion. Dermed kan kommunerne fortsat ansøge om midler til at etablere, videreføre eller opnormere en kommunal borgerrådgivningsfunktion. Der afsættes 35 mio. kr. i 2025.

Regeringen og aftalepartierne er desuden enige om at styrke den regionale demensudredning med ekstra midler, som kan bidrage til at nedbringe ventetiderne på udredningen til demens.

Initiativet indebærer, at kapaciteten på de regionale demensudredningsenheder øges gennem ansættelse af relevant sundhedsfagligt personale. I 2026 kan dele af midlerne desuden gå til indsatser med afsæt i en faglig analyse fra Sundhedsstyrelsen, som forventes at udkomme i løbet af 2025. Der afsættes 15 mio. kr. i 2025 og 20 mio. kr. i 2026.

Derudover afsætter regeringen og aftalerpartierne 30 mio. kr. årligt fra 2025 til at styrke adgangen til psykologbehandling for ofre for vold, voldtægt og røveri, 24 mio. kr. i 2025 til, at drenge født i 2005 kan blive tilbudt vaccination mod HPV, fem mio. kr. i 2025 og 20,9 mio. kr. årligt fra 2026 til bedre barselsvilkår til forældre med indlagte nyfødte børn, samt en udvidelse af retten til dagpenge under sorgorlov, når forældre mister et barn. 

Derudover afsættes 2,5 mio. kr. i 2025 til midlertidig støtte til organisationen SletDet med henblik på at understøtte organisationens arbejde med at hjælpe børn og unge, forældre og pårørende med at håndtere digitale krænkelser og ubehagelige oplevelser på nettet.