Daværende borgmester i Aarhus, Nicolai Wammen (S), var en glad mand, da han, omgivet af kampklædte græsrødder modtog byens Fairtrade-certificering. Foto: Cathrine Ertmann / Polfoto
Daværende borgmester i Aarhus, Nicolai Wammen (S), var en glad mand, da han, omgivet af kampklædte græsrødder modtog byens Fairtrade-certificering. Foto: Cathrine Ertmann / Polfoto

Fairtrade-smilet der stivnede

Fire ud af syv kommuner har forladt projekt Fairtrade By, hvor man forpligtes til at indkøbe og informere om Fairtrade. Fair-trade's direktør efterlyser politisk vilje. 

indkøb

Af Jakob Frausig Simonsen | [email protected]

Ifølge projektets hjemmeside findes der i skrivende stund 2254 Fairtrade-byer verden over. I England alene er der næsten 600, og i Sverige har en femtedel af landets 290 kommuner meldt sig under fanerne. I Danmark er der tre.

Da opbakningen toppede i 2012, var antallet af danske byer oppe på syv. Men så forsvandt Aarhus, så Frederiksberg og Haderslev – og senest har Horsens meldt sig ud af fællesskabet, der gennem kommunikation og indkøbspolitik skal arbejde for en fair og bæredygtig udvikling for bønder i den tredje verden.

Erhvervskonsulent i Horsens Kommune, Helle Laursen, forklarer:

- Når vi har pålagt vores institutioner at spare, blandt andet med udgangspunkt i indkøb af fødevarer, så har vi simpelthen vurderet, at det ikke gav mening at påtvinge dem den her ekstraudgift. Det står simpelthen ikke mål med udbyttet.

”Hvis man er lokalpolitiker, kunne man jo godt tage udgangspunkt i samfundstendenser. Og hvis man kigger på forbruger­tendensen, så peger den jo klart i retning af mere økologi og mere bæredygtig handel.”

Begejstringen mangler

Gennem årene har kommunerne dog angivet mange forskellige grunde til at trække sig fra samarbejdet.

I Aarhus blev byens status som Fairtrade By sat i bero, da en borgerklage i 2012 førte til, at Statsforvaltningen Midtjylland erklærede ordningen for ulovlig. Den afgørelse blev senere omstødt af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Aarhus har ikke siden fået genansøgt om medlemskab af ordningen og har derfor ifølge projektets hjemmeside i dag ikke status af Fairtrade By.

Da Frederiksberg i april 2013 forlod det bæredygtige selskab, skete det ifølge formanden for By- og  Miljøudvalget, Jan E. Jørgensen (V), fordi energien kunne bruges bedre andre steder.

- Vi skal jo hele tiden vurdere, hvor vi får mest valuta for pengene. Og i forbindelse med vores deltagelse i Fairtrade-byerne har vi været forpligtet til at afholde en række store offentlige arrangementer, hvor der er blevet brugt mange medarbejdertimer, og effekten af det har ikke været stor nok, siger han.

I stedet har kommunen engageret sig i Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb, som er et samarbejde mellem offentlige organisationer, der ligeledes ønsker at fremme en grøn indkøbspolitik. Det samarbejde har ifølge Jan E. Jørgensen en bedre profil for kommunen, da det udelukkende drejer sig om indkøb og altså ikke afholdelse af arrangementer.

Da Haderslev Kommune året efter fulgte trop, skete det på en ganske anden baggrund. Her hæftede man sig ved, at en rapport havde påvist, at Fairtrade slet ikke havde den effekt på bøndernes liv, som man havde forventet. Rapporten blev dog kraftigt kritiseret for at være forenklet og fejlagtig, men var altså alligevel udslaggivende for Haderslev Kommune.

- Det var en voldsom overreaktion. Rapporten er meget generaliserende i sine konklusioner. Den beskæftiger sig med et begrænset geografisk område med kun tre Fairtrade-kooperativer, hvoraf det ene næsten ikke har solgt noget på Fairtrade-vilkår. Der findes masser af rapporter, som dokumenterer, at Fairtrade fungerer godt, men dem har de valgt ikke at forholde sig til, siger direktøren for Fairtrade Danmark, Jonas Giersing.

Som den sidste kommune fulgte så Horsens. Et udvalg i kommunen havde vurderet, at brandingeffekten ikke var mærkbar, og det blev i sidste ende tungen på vægtskålen.

Jonas Giersing er skuffet over, at kommunerne ikke bakker op om projektet, særlig når undersøgelser har vist, at 62 procent af danskerne er villige til at betale mere for Fairtrade-produkter.

- Hvis man er lokalpolitiker, bør man tage udgangspunkt i samfundstendenser. Og hvis man kigger på forbrugertendensen, så peger den jo klart i retning af mere økologi og mere bæredygtig handel. Der mangler en klar politisk vilje, som jo egentlig ville være ganske berettiget, når man kigger på fakta på området, siger han.

Svensk succes

Men uanset hvad årsagen er, så er det i hvert fald tydeligt, at projektet nyder en ganske anden anseelse på den anden side af Øresund. Det skyldes ifølge generalsekretæren i Fairtrade Sverige, Magdalena Streijjfert, primært to ting: For det første er arbejdet i Sverige primært bygget op om en stor og velfungerende græsrodsbevægelse med 47 medlemsorganisationer og mere end 5000 uddannede frivillige.

- Det er helt essentielt for vores arbejde. Det ville være umuligt for os at have en ansat, som skulle rejse rundt mellem alle 290 kommuner i Sverige og sprede vores budskab. Vores græsrodsbevægelse er helt afgørende, siger hun.

Den anden afgørende forskel er måden, hvorpå Fairtrade bliver brugt i den offentlige debat i henholdsvis Danmark og Sverige.

- I Sverige ser vi ofte, at politikere både på lokalt og nationalt niveau ser Fairtrade som et direkte værktøj til at bekæmpe fattigdom. Fairtrade som begreb bliver altså brugt meget i debatten, og det er selvfølgelig også med til, at folk får øjnene op for det, siger Magdalena Streijjfert.

Den svenske succeshistorie er da også blevet bemærket af Jonas Giersing, som gerne vil lade sig inspirere.

- Noget af det, vi gerne vil arbejde på i fremtiden, er en Fairtrade-bevægelse, så der er flere måder for forbrugerne at engagere sig i Fairtrade på. Det kunne være ved en frivillig indsats som for eksempel græsrod for ad den vej at lægge pres på kommunerne for at gøre det her interessant. Men uden politisk forståelse og vilje kommer vi ikke langt, siger han.

Fairtrade By-regler

  • Fairtrade By i Danmark er blevet til gennem et samarbejde mellem Fairtrade Danmark og Mellemfolkeligt Samvirke. Byerne i projektet får lov til at bære titlen ‘Fairtrade By’ og forpligter sig til at arbejde med nedenstående punkter for at få mere fokus på etisk forbrug. Idag er København, Odense og Bornholm med i Fairtrade By.
  • Kommunen skal tage en politisk beslutning om at fremme offentlige indkøb af Fairtrade-mærkede eller tilsvarende produkter.
  • På rådhuset skal der altid serveres Fairtrade-mærket eller tilsvarende kaffe og te.
  • Der skal findes et bredt udvalg af Fairtrade-mærkede eller tilsvarende produkter i lokale butikker og restauranter/-cafeer i kommunen. Dette dokumenteres årlig.
  • Minimum 10 % af kommunens samlede kaffeindkøb skal være Fairtrade-mærket eller tilsvarende.
  • Et stadig stigende antal lokale arbejdspladser – både offentlige og private – køber kaffe, te eller andre produkter med Fairtrade-mærket eller tilsvarende.
  • Kommunen skal foretage en aktiv informationsindsats om Fairtrade eller tilsvarende over for borgere og erhvervsliv i kommunen.
 

Kilde: Fairtrade-maerket.dk

Bøger

Kommunikation

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet