Fælles kommunale indkøb vinder frem

På bare fem år er næsten alle kommuner blevet del af et indkøbsfællesskab. Et af de nyeste samarbejder forventer besparelser på ti procent.

tema: indkøb

Af Emil Ellesøe Ditzel | [email protected]

For fem år siden var der ingen kommunale fællesindkøb. I dag er der ti, og udviklingen stopper ikke foreløbig.

”Det er en klar tendens, at kommunerne finder sammen i indkøbsfællesskaber og lægger stadig flere udbud over i dem. Min overbevisning er, at vi vil se en større del af udbuddene i det regi,” siger Tom Wienke, der er formand for foreningen af offentlige indkøbere (IKA) og indkøbschef i Tønder Kommune.  

Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen står indkøbsfællesskaberne for en halv milliard af kommunernes indkøb. Det er stadig beskedent i forhold til, at kommunernes samlede indkøb er på 69 milliarder, og kommunernes indkøb gennem Statens og Kommunernes Indkøbscentral (SKI) er på fire milliarder. 

Men indkøbsfællesskaberne vinder frem, og ifølge KL er det et af eksemplerne på, at kommunalreformen er slået igennem. 

”Indkøbsfællesskaberne er virkelig sat op i højt gear nu. Og grunden til, at det sker, er kommunalreformen. Indkøbsområdet er et af de områder, hvor man klart kan se den største effekt. Tidligere var det svært at finde økonomi til en enkelt indkøbsmedarbejder. Nu kan man helt klart se, at mange kommuner har oprustet og går mere strategisk til værks,” fortæller Jakob Scharff, chef for offentlig-privat i KL. 

Han mener, at når kommunerne har fået de første gevinster ved at centralisere indkøb, så vil man gerne udbrede til flere aftaleområder, og derfor bliver man nødt til at finde sammen i indkøbsfællesskaberne.

Forsker i kommunale effektiviseringer Kurt Houlberg fra Anvendt Kommunalforskning fortæller, at der ikke er lavet systematiske undersøgelser af, om kommunerne overhovedet sparer penge:

”Men der burde være effektiviseringsgevinster at hente, og det er derfor, man ser flere og flere indkøbsfællesskaber,” siger Kurt Houlberg.

Sparer ti procent

Et af de nyeste indkøbsfællesskaber er Fællesudbud Sjælland, der så småt startede op for et par år siden. Indkøbs- og udbudskonsulent i Greve, Tomas Tomasson, sidder i formandskabet, og han er sikker på, at fællesudbuddene har sparet Greve penge.

”Vi var meget kraftigt inspireret af de jyske og fynske fællesskaber og de erfaringer, vi hørte fra dem. Vi har derfor en meget løs tommelfingerregel om, at vi kan spare cirka ti procent ved at pulje varekøbene i kommunerne,” fortæller Tomas Tomasson, der understreger, at de ti procent er meget uvidenskabelige. 

Fællesudbud Sjælland bliver for det meste kaldt K17. Det skyldes, at fællesskabet opstod ud af foreningen for kommunaldirektører i Region Sjælland, hvilket ses tydeligt på kortet over de forskellige indkøbsfællesskaber.

De fleste andre fællesskaber er ikke organiseret lige så geografisk rent som Fællesudbud Sjælland. Ifølge Tom Wienke fra IKA skyldes det, at fællesskaberne ofte opstår på forskellige grundlag:

”Nogle er opstået via personlige relationer, mens andre har kigget sig om og set, hvem der var ledige i nærheden - det sidste gælder de sidst opstartede indkøbsfællesskaber. Det vil sige, at man ikke altid er geografisk samlet,” siger Tom Wienke.

Udbud halter stadig

Det første fællesskab, 12-by-gruppen, er spredt over Jylland og Fyn. De satte standarden for andre fællesskaber, og ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen står de for 0,3 af de 0,5 mia, der omsættes for i de kommunale indkøbsfællesskaber.

”Det startede egentligt som et erfaringssamarbejde, hvor man mødtes et par gange om året, og så var der nogle, der fik nogle ideer, og så udviklede det sig langsomt,” fortæller Steffan Petersen, der er indkøbskoordinator i Sønderborg og med i forretningsudvalget i 12-by-gruppen.

På trods af at kommunerne med indkøbsfællesskaberne har lettere ved at konkurrenceudsætte områder, så halter det stadig. I en Rambøll-rapport om udviklingspotentialet i de kommunale indkøbsfællesskaber, som KL offentliggjorde tidligere i år, står der, at kommunerne mangler at udbyde en del:

”Der er (…) fortsat en række områder, som ikke er konkurrenceudsat – og hvor kommunerne derfor ikke afløfter deres udbudspligt gennem indkøbsfællesskaberne i det omfang, de kan og bør for at opnå gevinst, som må forventes opnået gennem konkurrenceudsættelse.” 

Steffan Petersen kan genkende billedet:

”Du kan tage sådan noget som KMD, som kommunerne glemte at udbyde. Inden for de komplicerede områder som it finder man stadig nogle kontrakter, som skal lovliggørelses. I dag er indkøbsfællesskaberne baseret meget på almindelige vareudbud. På sigt håber jeg, at vi kan gå ind og kigge på de komplicerede varegrupper,” siger Steffan Petersen.

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet