Få kommuner vinder på vækstforslag

For Billund, Ballerup og Gladsaxe er der penge at hente i regeringens nye vækstpakke, der vil hæve kommunernes andel af selskabsskatten. Flere udkantskommuner vil tabe på forslaget.

incitamenter

Af Morten Munkholm | [email protected]

Står det til regeringen, skal kommuner med virksomheder, der betaler meget i selskabsskat, have en større del af gevinsten. Det fremgår af vækstudspillet ’Danmark helt ud af krisen’, som i øjeblikket bliver forhandlet på Christiansborg.

Forslaget er et af tre, der blev regnet på tidligere i år i Økonomi- og Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg. Kommunen har fået tallene.

De viser, at hvis ordningen blev indført i år, ville 76 kommuner skulle aflevere penge til de 22 andre. Især Billund, Ballerup og Gladsaxe vil vinde på ordningen, da de har store skattetunge virksomheder. Flere borgmestre kalder det unfair.

- Der er meget, meget stor forskel på, hvor god mulighed de enkelte kommuner har for at tiltrække nye velindtjenende store virksomheder. De lægger sig oftest i de store byer, langs motorvejene og tæt på internationale lufthavne, siger Claus Wistoft (V), borgmester i Syddjurs, som frygter mere urbanisering af væksten. Hans kollega Carsten Rasmussen (S) fra Næstved er enig.

- Jeg tror ikke på, at forslaget vil virke, for det er mange andre ting end kommunale forhold, der spiller ind for virksomhederne. Vi har Howdens udviklingsafdeling liggende i Næstved, men det er historisk betinget. Desuden har de problemer med at skaffe gode ingeniører, fordi de ikke vil køre fra storbyen til Næstved, siger han.

DF er positiv

Carsten Rasmussen må i forvejen høre for, at Næstved har en dækningsafgift for erhvervsejendomme på fem promille. Men han tror ikke, at det kan betale sig at fjerne den.

- Væksten er i storbyen, for det er der, infrastrukturen er god og de veluddannede er. Uanset om dækningsafgiften blev fjernet, eller selskabsskatten var lavere her, ville de velindtjenende virksomheder ikke flytte til Næstved, siger borgmesteren, der samtidig påpeger, at dækningsafgiften i nogle erhvervstunge kommuner er på 10 promille.

På Christiansborg skal Guldborgsunds viceborgmester, René Christensen (DF), være med til at forhandle vækstaftalen. Han kan godt se problemet i at tænke incitamenter sammen med selskabsskatten.

- Der er kommuner, som gør det godt og leverer på sagsbehandlingstiderne, men som ikke kan levere på selskabsskatten på grund af ting, som ikke er en kommunal opgave. Og de skal selvfølgelig ikke straffes for, at universiteterne og motorvejene nu engang ligger, hvor de gør, siger DF’eren, hvis kommune står til at miste 2,5 millioner kroner årlig på forslaget.

Alligevel mener han, at det er vigtigt at belønne kommuner med meget erhvervsliv.

- Vi går forholdsvis positivt til forhandling om det her forslag, men vi ser også nogle udfordringer i det. Dem må vi så få udredt, siger René Christensen.

Ræs mod bunden

Billunds borgmester Ib Kristensen er positiv overfor flere incitamenter til erhvervsvenlighed.

- Lige nu snakker vi om at blive en afgiftsfri zone. Vi har ikke nogen dækningsafgift, og vi vil også til at fjerne vores byggesagsgebyr for at gøre det mere attraktivt for virksomhederne, siger han.

Alligevel er han i tvivl om, hvorvidt det ville være sundt med en decideret kommunal selskabsskat på 3,4 procent – et andet forslag, Finansieringsudvalget har regnet på.

- Jeg kunne godt se fordelen i det på mange områder, men jeg kunne også se store ulemper. Det nemmeste vil være, hvis vi bibeholder det system, vi har i dag. Så er det heller ikke os i lokalområdet, der skal står til regnskab for, hvor meget virksomhederne betaler i skat, siger han. 

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet