Events kan umiddelbart lyde lidt langt fra kommuners kerneydelser, men det er et faktum, at de foregår i de allerfleste kommuner på større eller mindre plan. Der er dog kæmpe forskel på, hvor bevidst kommunerne bruger events, og hvor professionelt og strategisk de gennemføres – og dermed også hvor stor en gevinst kommunerne kan vente at få af dem.

En af de gevinster, der potentielt ligger i lokale events, er at de kan skabe liv og forretning til værtsbyen. Tilstrømmende gæster er en god forretning, og en række evalueringer viser, hvor mange penge det kan give for en by at beværte en stor festival eller sportsturnering. Spørg bare i Ballerup, Horsens eller Herning.   

Inden for konferencer viser nylige opgørelser faktisk, at værtsbyen får op til 47 gange deres udgifter igen. På sports- og kulturevents ligger return on investment typisk lavere, men så er der til gengæld andre, meget vigtige gevinster forbundet med disse.

Brandingeffekten gør byen attraktiv

Sports- og kulturevents kan skabe positive oplevelser, billeder og følelser, der får folk til at huske det sted, hvor en event afholdes. Det gælder både for dem, der er til stede, men i kraft af medieomtale vil også de, der følger med på tv, i aviser og i de sociale medier få et positivt billede af værtsbyen.

Det er et af hovedincitamenterne til, at København og Rudersdal Kommuner til september har valgt at sætte biltrafikken i bero til fordel for VM i landevejscykling. Ud over en stor forventet turismeomsætning sendes den store sportsbegivenhed nemlig på tv-stationer over hele verden. Og det giver de to kommuner en unik chance for at vise deres herligheder frem i, hvad der kan betegnes som en gratis verdensomspændende turistfilm.

En mindre kommune, Frederikssund, er i gang med at kante sin profil i kraft af byens 60-årige tradition med vikingespil. Her har  man professionaliseret konceptet  og  udviklet en egentlig vikingefestival omkring spillene. Som en særlig forløber har man netop afholdt et stort vikingebryllup, som både har trukket rigtig mange tilskuere og været omtalt og vist i mange medier. Vikingerne i Frederikssund kommer vi helt sikkert til at høre mere til.

Et tredje eksempel er Caroline Wozniackis hjemsted, Furesø Kommune, som har valgt at tage aktivt ejerskab i den internationale WTA turnering, der spilles i Farum Arena i juni. Her bygger kommunen oven på kampene i arenaerne og etablerer for første gang Furesø Tennis Festival som en folkelig platform,  der kan udfolde begivenheden for borgere og besøgende. Det giver et stort oplevelses- og mediepotentiale for såvel det tilstrømmende publikum til kampene og til byens borgere. For det er endnu et plus ved begivenheder.

Tiltrækning og fastholdelse af aktiver

En velgennemført begivenhed skaber samarbejde og stolthed hos de lokale og fastholder nuværende og tiltrækker nye borgere og talenter til en kommune – en problemstilling, som er ganske aktuel for mange mindre danske kommuner.

Potentialet er størst for de events, der formår at aktivere og skabe samarbejde med grupper af borgere og erhvervsliv. Ved store, professionelle events kan sideevents brede eventen fra arenaerne ud i hele bybilledet og blive allemandseje. Med de rette sideevents har en stor enkeltstående event også potentialet til støtte op om særlige politikområder og for eksempel skabe øget idrætsdeltagelse og øget integration. Disse mere langsigtede effekter, der øger borgernes stolthed, sundhed og generelle livskvalitet, bør medregnes i vurderingen af en event.

Lige nu ligger mulighederne åbne, eftersom der aldrig har været så massiv interesse og lydhørhed – og forståelse for behovet - for events. Men gevinsterne kommer ikke af sig selv, for aldrig tidligere har konkurrencen om opmærksomhed været så massiv. 

Aalborg og Aarhus kan mærke forskellen, efter at Horsens og Herning på fokuseret og professionel vis har tilkæmpet sig positionen som de byer i Jylland, man besøger i forbindelse med events.

Derfor opfordrer vi til, at flere kommuner begynder at tage events alvorligt som en del af deres investeringer i fremtiden. Tænk længere, invester i arrangementerne og i de folk, der kan gennemføre dem. For kerneydelse eller ej – hvis det er et spørgsmål om indtægter, investeringer og i sidste ende overlevelse for kommunerne, handler det mest om, hvorvidt man har råd til at lade være.