I 2014 har der været debat om krænkende kommentarer på nettet vendt mod offentligt ansatte. Ifølge FTF er det et stort problem, der skaber sygefravær og giver dårligt arbejdsmiljø i kommuner og regioner.

FTF beskriver tre eksempler på krænkere: den sørgende slægtning, den forurettede borger og den professionelle kværulant (typisk en blogger). Det er disse krænkere, der på deres blog, Facebook eller Twitter går for langt i deres ytringer.

Der findes også eksempler på, at offentligt ansatte selv optræder i rollen som krænkere på de sociale medier ved at hænge arbejdsplads, kolleger og chefer ud.

Fælles for begge situationer er, at en åbenhjertet nyhed til en lokal blog kan blive en global nyhed på splitsekunder.

De internet-baserede søgemaskinersåsom Google fastholder de krænkende udsagn uden tidsmæssige begrænsninger og stigmatiserer den pågældende virksomhed eller person.

Skadevirkninger af tidligere tiders krænkelser var mindre: En krænkers udsagn var begrænset tidsmæssigt og geografisk, og en avis' krænkende udsagn i det offentlige rum blev hurtigt uaktuelt.

Dette gælder ikke for en Google-søgning. Her fastholdes de krænkende udsagn tidsubegrænset ikke blot hos krænkeren eller i det offentlige rum, men også i forhold til den krænkede virksomheds/persons navn; de krænkende udsagn bliver så at sige ”slået op” på den krænkedes digitale hoveddør for tid og evighed.

Google har hidtil ”vasket hænder” under angivelse af, at Google blot var en ”budbringer”, og henvist til linkets webadresse.

Langvarige injuriesager mod kværulanter er ikke en reel mulighed.  Derfor har mange følt sig retsløse.

Nu har en EU-dom af 13. maj 2014 (sag c-131/12) fastslået, at Google selvstændigt er ansvarlig for sin søgning/behandling af personoplysninger, der findes på websider offentliggjort af tredjemand.

Google skal fjerne oplysninger, hvis de er ukorrekte. Selv hvis oplysningerne er korrekte, har en person ret til at få fjernet et link, hvis oplysninger forekommer utilstrækkelige, irrelevante, omfatter for meget og skal ses i forhold til den tid, der er gået. Hensynet til den berørte person går forud for Googles økonomiske interesser og offentlighedens interesser. Det gælder ikke, såfremt der er særlige grunde, herunder den rolle, den omhandlede person har i det offentlige liv.

Også offentligt ansatte har ret til privatlivets fred. Offentlig ansættelse bør ikke medføre, at en person mister denne beskyttelse. Nu må vi se, om Google følger EU-dommen og om Datatilsynet/de faglige organisationer er sit ansvar voksent.