Da Nationalpartiet blev stiftet af de tre Ahmad-brødre 16. oktober sidste år, havde de allerede i god tid forinden sikret sig en godkendelse af partinavnet fra Økonomi- og Indenrigsministeriets Valgnævn. Det skete den 4. september, og Nationalpartiet var ikke det eneste. Samme dag godkendte Valgnævnet også partinavnene ‘Multi Etnisk Samfunds Parti’, ‘Det Blå Parti’, ‘Valgforbundet De Uafhængige’, ‘Julemanden’, ‘Etisk Stabilitet’, ‘Dit og Mit Parti’, ‘Bazookalisten – Et Nepotistisk Folkeparti’ og ‘Værdigt Danmark’.

En godkendelse fra Valgnævnet er nødvendig for at kunne indsamle vælgererklæringer, så man kan få lov at stille op til Folketinget. Det er den nemme del. Stifte et parti og få et navn godkendt kan enhver. Og mange gør det. I skrivende stund er der 97 godkendte navne på partier, der har ret til at samle underskrifter til opstilling. Den svære del er at få samlet underskrifter nok. Det sker ikke ret tit. Senest skete det for Alternativet. Nationalpartiet er knap halvvejs og langtfra sikker på at nå målet i tide.

Der kom ganske vist et kraftigt ryk i indsendelsen af vælgererklæringer, efter at Nationalpartiet præsenterede digteren Yahya Hassan som folketingskandidat - en selvmodsigende betegnelse, eftersom partiet ikke er opstillingsberettiget og derfor per definition ikke kan have folketingskandidater. Alligevel kaldes han ukritisk sådan i medierne (naturligvis kun i andre medier), selvom ‘folketingskandidat’ hurtigt ville blive en uspecifik massebetegnelse, hvis man skulle bruge ordet om enhver, der erklærer gerne at ville vælges for et af de 97 partier, der er godkendt - ikke til opstilling, men til at gøre et forsøg på at blive det.

Som minimum må man blandt de nævnte antage, at ‘Julemanden’ og ‘Bazookalisten – Et Nepotistisk Folkeparti’ ikke er fuldstændig seriøse partidannelser, og blandt de andre navne på listen springer for eksempel ‘Spudilihutpartiet’, ‘Hampepartiet’ og ‘Pot Partiet‘ i øjnene. Ja, hvis sandheden skal frem, er der faktisk ikke et eneste af de andre navne, der udstråler noget videre potentiale. Heller ikke dem, der engang var etablerede spillere i dansk politik: Fremskridtspartiet og Retsforbundet, som vel i lige så høj grad fornyer deres godkendelse for at forhindre andre i at løbe med navnet.

Forhenværende folketingspartier er automatisk beskyttet mod, at andre kan overtage navnet fem folketingsvalg frem, så Fremskridtspartiet er i forvejen beskyttet ved førstkommende og næste folketingsvalg. Det samme gælder Kristeligt Folkeparti - altså navnet; partiet eksisterer som bekendt stadig under navnet Kristendemokraterne. Centrum-Demokraterne er, skønt partiet er officielt opløst, et beskyttet navn ved førstkommende folketingsvalg og de to efterfølgende, og det er også Minoritetspartiet.

Navnet Borgerligt Centrum er til gengæld ledigt, hvis nogen skulle have lyst. Partiet blev aldrig opstillingsberettiget, men var en kort overgang repræsenteret i Folketinget af Simon Emil Ammitzbøll, før han tilsluttede sig Liberal Alliance. Dettes forgænger Ny Alliance er derimod et beskyttet navn endnu fire folketingsvalg frem, altså førstkommende plus tre valg mere. Efter tilsvarende regler er navnet JuniBevægelsen i øvrigt beskyttet de næste fire europaparlamentsvalg frem, det vil sige til og med EP-valget i 2034. Vi får se i 2039, om nogen står klar til at overtage.

Hvis ikke, eller hvis man ikke vil vente så længe, må man selv finde på et navn. For selv om der er mange, der er taget, er der også mange, som ingen har fundet på endnu. Et navn som Restpartiet ligger lige for, og hvis man ikke har nogen nedre grænse for de dårlige vitser, så behøver man jo ikke holde sig tilbage fra ideer som Agterpartiet, Bækkenpartiet eller Hængepartiet.

Dog: Hvis man vil tages alvorligt, er der ét navn, man skal holde sig langt, langt væk fra: Dukkepartiet.