Godt og vel to ud af fem byrådsmedlemmer var helt nye, da de nye byråd for første gang skulle sætte sig sammen i januar. I 11 kommuner er de nyvalgte ligefrem i flertal. Foruden interne kurser og introduktioner har størstedelen af de nyvalgte valgt at deltage i det såkaldte Kattegatkursus, hvor de bliver klædt på til deres kommende arbejde som byrådspolitiker. 

Kommunen.dk har talt med fem af deltagerne på Kattegatkurset om deres første tid i kommunalpolitik, hvad de håber på at opnå som folkevalgte, og hvad de har fået med fra Kattegatkurset. 

’Vi har brug for mere næstekærlighed’

Ved et lokalvalg er der altid kamp om det bedste slogan. I jagten på det bedste kommer flere dog til at vælge ét, som til forveksling ligner sidemandens. Det kan man ikke sige om Simon Tang (S) fra Holstebro, som gik på valg på at gøre Holstebro til “Danmarks kærligste kommune”.

- Ja, nogen synes måske, at det lyder lidt poppet eller pjattet, men mit mål er, at Holstebro skal være Danmarks kærligste kommune, fortæller Simon Tang. 

- Vi skal i bund og grund være meget bedre til at udrette ting sammen og være meget bedre til at være gode ved hinanden. Vi skal have mere næstekærlighed, frivilligt arbejde, og vi skal tage bedre hånd om udsatte og sårbare børn, unge og ældre, fortæller Simon Tang. 

Simon Tang er uddannet pædagog og til daglig leder af kommunens største daginstitution med næsten 350 børn. Han har ofte fulgt de politiske processer, men ser nu frem til at  befinde sig  på den anden side af bordet og være en del af det politiske maskinrum. 

Han vil tænke ud af boksen og motivere til forandring, uden at det koster noget. Det er Simon Tang næppe den første politiker, der er gået på valg på, men Simon Tang fremhæver en række eksempler med muligheder for at nå frem til bemærkelsesværdige resultater ved kreativ nytænkning. 

Simon Tang var med til at skabe et forsøgsprojekt, hvor 12 institutionsbørn skulle passes på et plejehjem i selskab med 12 plejehjemsbeboere. Det blev ligeledes til en TV2-dokumentar, “Børnechok på plejehjemmet”, som fulgte forsøget. 

- Der var mange gode effekter af, at børnene gik sammen med de ældre. Helt konkret  spiste de ældre meget mere, både fordi børnene mindede plejehjemsbeboerne om at spise, og også fordi der kom en større livsglæde, fortæller Simon Tang. 

Der er altså masser af fordele, og Simon Tang har derfor været fortaler for at anlægge en børnehave op ad et plejehjem. 

- Vi har et stort behov for at gentænke vores udfordringer og måden, vi plejer at gøre tingene. Vi ved, at vi i fremtiden bliver flere ældre, flere med diagnoser, flere udsatte, alt imens der er færre hænder til at hjælpe, siger han. 

Den største udfordring bliver derfor at få  idéer til at flugte med økonomien. 

- Det er i princippet utroligt fattigt og kedeligt, at man altid skal tale økonomi og ressourcer. Udfordringen er at turde, med de penge, der er til rådighed, at udfordre politiske vaner og tænke på nye måder. 

’Jeg vil gerne være lidt irriterende’

Gitte Corell (SF) tøver i telefonen, bange for, at det kommer til at lyde forkert. 

- Jeg vil gerne være sådan en, hvor nogen måske tænker ‘årh, hold nu kaje’. Jeg vil gerne være den lidt irriterende, som bliver ved med at stille spørgsmål ved den måde, som vi plejer at gøre tingene på. 

Gitte Corell har altid været en, der siger tingene lige ud, siger hun. Det vil hun fortsætte med at være som folkevalgt i Vordingborg Kommune. Gitte Corell arbejder allerede i kommunen som ungerådgiver i Center for Rusmidler. Hun er uddannet socialpædagog med en efteruddannelse i kognitiv adfærdsterapi, og hun brænder for at gøre en forskel for udsatte og sårbare unge. 

Et er at have viljen til at skabe forandring, et andet er at skabe forandringer i et bureaukratisk og komplekst system. 

- Jeg har da nok her i starten været overrasket over, hvor stor en del af arbejdet, som indtil videre har bestået af at godkende orienteringer fra administrationen, fortæller Gitte Corell. 

Hun beskriver sig selv som en utålmodig type, og det er da også tydeligt, at Gitte Corell brænder efter at komme i gang med sine nye tiltag for sårbare unge i kommunen. Hun er dog blevet opmærksom på, at der er længere fra tanke til politisk handling, end hun måske først havde troet og håbet på, da hun stillede op til kommunalbestyrelsen. 

- Hvor meget kan vi egentligt ændre som kommunalbestyrelse? Eller hvor lidt kan vi i virkeligheden lave om? Jeg var selvfølgelig godt klar over, at bare fordi jeg nu er valgt ind, kan jeg ikke bare revolutionere hele socialområdet. Så naiv er jeg heller ikke. 

- Men jeg tror, Kattegatkurset gjorde mig mere opmærksom på, hvor svært det egentlig er. Der er nogle kommuner, som ikke har mange penge at gøre godt med, og når jeg giver noget til de unge, så skal jeg tage fra nogle andre, fortæller Gitte Corell. 

Det har været en tidlig erkendelse af, at arbejdet i kommunen er mere komplekst, end hvad man tror, når man står ude på den anden side som borger. Det er dog ikke noget, der har taget gnisten fra Gitte Corell. 

- Det er nok sværere, end jeg havde troet. Det betyder dog ikke, at jeg har mistet modet, snarere tværtimod. Det er også derfor, jeg bliver lidt utålmodig og spørger, om vi ikke snart skal i gang med nogle politiske forslag. Der har dog nok været et nødvendigt realitycheck. 

’Det er nemt, hvis man bare flyder med’

Susanne Borggaard (NB) var netop blevet valgt ind, da hun blev en del af en af valgets mere dramatiske og udstrakte kampe om borgmesterposten. Først lå flertallet hos Socialdemokratiet, men efter et partiskifte flyttede flertallet over til Konservative, hvormed borgmester Gert Jørgensen (K) kunne tage endnu en tørn. 

- Selvom jeg holdt mig lidt i baggrunden, var det jo enormt spændende. Der var et forløb, som jeg gerne ville have været foruden, men det var helt bestemt også spændende, og pulsen var da også høj undervejs, fortæller Susanne Borggard. 

Man har før hørt om, hvordan en hård konstituering har slået sprækker i det efterfølgende samarbejde i byrådet, men Susanne Borggaard er positivt overrasket. Mens magtkampen om borgmesterposten måske viste en af skyggesiderne ved politik og “udstillede den menneskelige natur”, som hun selv beskriver det, så har den efterfølgende forsoning vist de gode sider. 

- Det har været en positiv overraskelse, at man har lagt stridighederne bag sig så hurtigt, som man har, og at man har valgt at se fremad med fokus på samarbejde. 

Der er dog særligt en ting, der overraskede Susanne Borggaard under konstitueringen. 

- Det undrer mig, at de skriftlige aftaler, man laver på valgaftenen, overhovedet ikke er gældende. Altså hvis vi to laver en skriftlig aftale med vores underskrift på, så kan vi gå i retten for at holde hinanden op på det, siger Susanne Borggaard. 

Man kan derfor tale om lidt af en ilddåb fra, at Susanne Borggaard stillede op, fordi hun mente, at det var en borgerpligt at engagere sig politisk i stedet for at sidde på sidelinjen og brokke sig over politikernes arbejde. 

- Politik er for alle, og alle kan melde sig ind i et parti og være med til at påvirke tingene, siger hun, men tilføjer: 

- Det kan også være hårdt at stå ved sine overbevisninger og uenigheder. Jeg vil sige, at alle kan være med, men politik kræver, at man har hår på brystet. Hvis man vil gøre sig gældende, kræver det en vis psyke. 

- Det er nemt, hvis man er enig og flyder med, men hvis man har en anden overbevisning, så skal man stå ved den, selvom det kan være hårdt, og man kan føle en form for gruppepres. Der har allerede været en enkelt nat, hvor jeg ikke kunne sove, hvis jeg skal være ærlig. 

Susanne Borggaard understreger dog, at hun overordnet set har været meget positiv over, hvor venlige og imødekommende folk har været i forhold til at samarbejde på tværs.  

’Jeg er vant til at tage beslutninger’

Bygmesteren fra Aabenraa, Kjeld Hansen (K), tænkte, da han stillede op til KV21, at han kunne bruge sin erfaring som virksomhedsejer til at skabe positiv forandring i kommunen. 

- Jeg vil gerne ind og præge tingene. Jeg interesserer mig for alt, bare ikke så meget det sociale, fortæller han med et grin og en syngende sønderjysk dialekt. 

- Men det har været noget anderledes, end hvad jeg havde forestillet mig. Kompleksiteten i arbejdet har overrasket mig, siger Kjeld Hansen. 

Kjeld Hansen har i 32 år stået i spidsen for sin virksomhed, Søgård Byg. Han havde derfor erfaring med en mere direkte form for ledelse. 

- Jeg er vant til at tage beslutninger, og der er ikke langt fra tanke til handling, men sådan fungerer det slet ikke i det kommunale system. Her er enormt mange hensyn at tage, parter, der skal høres, og ting, der skal undersøges. Det er et komplekst system at arbejde i, og det har overrasket mig, at det er så komplekst, siger Kjeld Hansen. 

Hverdagen har så at sige ramt det nyvalgte byrådsmedlem: 

- Jeg havde forestillet mig, at man kunne gå ind og præge nogle ting på en lettere måde. Men sådan er verden bare ikke i virkeligheden. Du kan ikke bare gå ind til direktøren for et eller andet og sige, ‘kan vi ikke gøre så’en og så’en’. Nej, det skal først i grupper, så i udvalg og så i byrådet. Og så kan man begynde at arbejde med det. Det er nogle lange processer. 

Derfor er Kjeld Hansen glad for, at han har fået en god introduktion til den kommunale verden ved Kattegatkurset. Det har givet en masse viden, inspiration og et netværk på tværs af partier og kommuner, som, Kjeld Hansen tror, kommer til gode i løbet af de kommende fire år. 

Kurset gav også gode forklaringer på, hvorfor arbejdet som lokalpolitiker er mere komplekst, end hvad man måske havde troet var nødvendigt som udefrakommende.

- Alting har en forklaring, hvis man stiller de rigtige spørgsmål, bemærker Kjeld Hansen. 

Derudover var det en velkommen påmindelse om, at lokalpolitikerne alle er “helt almindelige mennesker”, som Kjeld Hansen formulerer det. 

- Der er ikke nogen, der er hævet over andre. Når man bliver valgt ind, bliver man behandlet rigtig godt af forvaltningen og kommunaldirektøren. Man skal ikke være nervøs for at stille op. Der er mange, der er klar til at hjælpe dig.  

’Min generation manglede en stemme’

Jacqueline Hersig (V) griner i telefonen. 

- Jeg er en meget driftig kvinde. Jeg elsker at kaste en hel masse idéer op i luften og skabe resultater. Men jeg kan godt mærke, at jeg lige skal træde et skridt tilbage og være lidt mere tålmodig. Jeg vil gerne skabe forandringer lige nu, men den politiske process er bare mere kompleks. 

Modsat en del andre unge politikere, kommer Jacqueline Hersig med en naturvidenskabelig fremfor end samfundsfaglig baggrund. Hun er derfor glad for, at Kattegatkurset har givet de rette byggesten til at etablere et fundament i lokalpolitik. 

Fra den platform vil hun særligt rette fokus på at udvikle Kalundborg som studieby. Jacqueline Hersig tog selv en del af sin uddannelse på henholdsvis SDU i Odense og KU i København, men er vendt tilbage til sin hjemby, hvor hun blev ansat på den nyoprettede professionsskole Absalon.

- Jeg kunne se, at der manglede noget for min generation, der enten vender tilbage til Kalundborg, eller som studerer her. Og der har måske manglet en stemme i byrådet til at repræsentere de unges ønsker. Der har været et hul i kommunalbestyrelsen, men alle borgere bør være repræsenteret, siger Jacqueline Hersig. 

Allerede før hun blev valgt, satte Jacqueline Hersig sit præg på byen. Hun oprettede et studenterhus og fået et kollegie til byen. Det lokalpolitiske arbejde i byrådet var derfor et naturligt skridt. 

- Først og fremmest tror jeg, at det er lang tid siden, at en så ung kvinde er valgt ind i kommunalbestyrelsen. Dermed er vi allerede godt i gang med at skabe en forandring, hvor mangfoldigheden er bedre repræsenteret. Jeg er blevet valgt, fordi jeg repræsenterer en ny generation. 

Jacqueline Hersig ser sig selv som først og fremmest en repræsentant for en befolknings- og vælgergruppe. I stedet for borgerinddragelse vil hun tale om ungeinddragelse ved at være til stede på uddannelsesstederne og i ungdomsmiljøerne. 

- Det skal være de unge, der ønsker at skabe og drive forandring, og så skal kommunen understøtte dem i det. 

Et er dog at have mærkesager, et andet er få det gennemført med støtte fra sin egen partigruppe. 

- Selvfølgelig kan der være en potentiel konflikt, men jeg tror, at alle er enige om, at vi skal gøre Kalundborg til en studieby – uanset hvilken partifarve man har, siger Jaqcueline Hersig. 

- Jeg taler både Venstres og de unges sag. Det er vores borgmestermester Martin Damms egen satsning, og når man laver sådan en, følger hele pakken med.