Overskriften er ikke en fejl – men et forsøg på at bruge samme metode, som kan findes blandt kreative, private aktører på sundheds- og plejeområdet . Skriv et navn bagfra og læg et nemt gennemskueligt lille røgslør over, hvad det hele går ud på.

Det handler om skatteunddragelse – sådan som den er blevet blotlagt i DR’s serie om ’Danmark sælger ud’, hvor blandt andet den svenske aktør Aleris, der i dag ejer Hamlet Privathospitaler, spiller en væsentlig rolle.

Programmet – nummer tre i serien – viser nådesløst, hvordan den danske afdeling optog et milliard-stort lån indenfor koncernen, som gjorde det muligt at reducere skattebetalingen til det absolut minimale ved såkaldt ’fremførbare’ underskud. De årlige overskud på driften skulle jo bruges til at betale lånet tilbage – til bemærkelsesværdigt høje renter – og dermed havde man sikret sig – et fuldt ud lovligt – skattefradrag.

Et sted i koncern-opbygningen optræder et firma med navnet ’Sirela’ – læs det bagfra – der var med til realisere ’Luxembourg-finten’. Finten, der i den helt store stil har været med til at give mini-staten mega-indtægter fra det finansielle område, som i denne tid er blevet hot stuff på EU-topplan.

Læst bogstav for bogstav kunne ’skatteunddragelse’ læst bagfra forstås, som om det gælder om at gardere sin tax, beskytte sin skat. Men det er nu engang det modsatte, der var på tapetet for Aleris, nemlig helt lidenskabsløst at undgå at betale skat. Skatten betragtes ganske enkelt som en omkostning, som det er fuldstændigt legitimt at minimere mest muligt.

Fingeret uafhængighed

Ja, et stort revisionsfirma som PricewaterhouseCoopers lægger gerne navn til den trafik, der nu er blevet kendt som Luxembourg-finten: Ved en sindrig selskabskonstruktion og nøje gennemførte transaktioner dels at opretholde en illusion om, at skuffeselskaber med mystiske navne skulle være uafhængige parter, mens de i realiteten var dele af samme koncern; dels at kunne nøjes med en minimal skat til Luxemburg – vi taler om skat af rentemarginalen på 0,125 procent – når lånet, der gav så gode fradrag i Sverige, skulle afdrages til ejerne via storhertugdømmet.

Siden 2011 har den luxemburgske lånefinansiering været afløst af en svensk lånefinansiering, og de bagvedliggende lån begrunder fortsat skattefradrag i et omfang, der ifølge DR’s kilder gør det muligt  at slippe for dansk skat.

I Gribskov Kommune, der er blevet præmieret for at have gennemført landets største udbud på et blødt velfærdsområde, deler svenske Aleris nu driften af blandt andet plejecentre, sociale bosteder og hjemmehjælp med en anden svensk velfærdskoncern, Attendo, som heller ikke har ry for at betale skat, men derimod er under beskydning for at have benyttet sig af transfer-mispricing – at handle med kunstige priser mellem selskaberne i koncernen.

Helt personligt

Og  fra Gribskov kommenterede borgmester Kim Valentin (V) de kreative metoder til at undgå skat med, at hvad han personligt mener er én ting, mens hvad han mener som borgmester jo i høj grad følger lovgivningen. Den lader vi stå et øjeblik.

Imens skal det hilses velkommen, at det er lykkedes at få sat leverandørernes skattebetaling eller mangel på samme på den kommunalpolitiske dagsorden. I forvejen beskæftiger offentlige instanser sig daglig med at få borgere og firmaer til at holde sig på dydens smalle sti, svare enhver sit, bidrage til fællesskabet, tage del og tage ansvar.

I forvejen skal masser af leverandører til det offentlige leve op til sociale klausuler og kædeansvar – men hvorfor ikke også til den ret fundamentale betingelse for, at der overhovedet eksisterer en offentlig sektor, der kan hyre en leverandør: At firmaerne med hang til kreativ skatteteknik opfører sig ligesom de mange konkurrenter, der ganske enkelt ikke bryder sig om skattespekulation – og faktisk betaler deres skat med glæde.

Knud Abildtrup er redaktør på dknyt