Årets store budgetbesparelser er ikke kommunernes største budgetproblem. Det er troværdigheden i processen. For så sikkert som amen i kirken, er der luft i budgettet i valgåret, og smalhals det første år i valgperioden. Efter valgflæsk vasker kommunerne op i hele landet. Det bemærkelsesværdige er ikke, at det sker, men at det sker igen hvert fjerde år. Uanset om der er borgmesterskifte eller ej.

Det ved enhver kommunalpolitiker med et par perioder på bagen. Embedsmændene planlægger efter det; og fagforeningerne bruger det i kampagner. Så mon ikke også vælgerne efterhånden har gennemskuet dramaturgien og måske ligefrem afspejler det i den årlige troværdighedsanalyse fra Radius, hvor alt fra bilforhandleres til præsters og politikeres troværdighed bliver målt. Igen ligger politikerne i bunden.

De to budgetpolitiske årstider
Tilbagemeldingerne på kommunalpolitikerne specifikt er bestemt heller ikke prangende. Kun 59 procent synes, kommunalpolitikerne er vigtige for samfundet, kun 13 procent er imponerende over kommunalpolitikernes arbejde, og kun fire procent synes, kommunalpolitikerne er gode til at erkende deres fejl. Ikke ligefrem en anbefaling af det kommunale selvstyre, som for alvor er synligt i kommunernes budgetlægning, hvor retten til at udskrive skatter og prioritere velfærden forskelligt fra kommune til kommune står centralt, samtidig med stadig mere konkrete aftaler med regeringen skal koordineres.

Det fører mig frem til et andet rituelt spilfægteri i budgetprocessen. For så sikkert som kalotten i synagogen ser det rigtig slemt ud med økonomien i foråret, hvor kommunerne råber vagt i gevær op til økonomiforhandlingerne med staten, for så heldigvis at kunne berolige de foruroligede borgere og medarbejdere, når partierne indgår budgetforlig i efteråret.

”Vi har arbejdet hårdt for at sikre kernevelfærden. Vi er lykkedes med at friholde x og y og i stedet spare gennem administrative og strukturelle effektiviseringer… ”

Sådan mere eller mindre ordret lyder de fleste kommuners budgetpressemeddelelser i disse dage.

Tidstyveri i høringsprocesser
Tag bare Århus kommunes budget, som har været omtalt vidt og bredt. Det følger en rituel dramaturgi med store udfordringer i foråret og så en blid landing med færre besparelser på den borgernære service end først annonceret, når partierne indgår forlig i efteråret. Undervejs er en masse borgere og medarbejdere blevet foruroliget og senere beroliget. Og næste forår begynder processen forfra igen i Århus og mange andre af landets kommuner.

Når budgetprocessen kører, kører høringsprocesserne også i kommunerne år efter år. Det store og tunge budgetmateriale sætter høringsprocessen i gang og drukner store og små foreninger og brugerbestyrelser, som forgæves forsøger at forstå op til flere hundrede sider for at kunne komme med et kvalificeret høringssvar, som så havner i en bunke med flere hundrede andre sider. Ofte med stramme deadlines og minimal effekt på processen og dertil hørende frustrationer hos de høringsberettigede. Bevares der er som regel en hilsen i budgetforliget og budgettalerne til de mange, som har brugt tid på deres høringssvar, men det samlede tidsforbrug hos de høringsberettigede står sjældent mål med deres effekt på budgetforliget. Vel ikke ligefrem en troværdig måde at bruge hinandens tid på, mens vi sparer på tiden og effektiviserer.

Troværdigheden sidder fast i halsen
Valgflæsk, tomme trusler og spildte timer svækker kort sagt troværdigheden i budgetprocessen. Det kalder på handling, og udviklingen er i gang:
Flere kommuner indfører to-årige budgetter for at sikre mere langsigtede aftaler og undgå unødigt alarmberedskab hos medarbejdere og borgere med deraf afledt handlingslammelse fra forår til efterår.

Nogle kommuner forsøger sig med tidlig involvering af MED-systemet i budgetudviklingen.

Andre kobler borgerne på tidligere i processen for at få nye modeller og ideer tidligt på banen.

Det er alt sammen godt, men det mest alvorlige troværdighedsproblem er efter min mening valgflæsket. Igen i år bliver det uddelt i små lokale lunser. Det varmer måske kortvarigt, men kommunerne kan meget nemt, ende med at skulle hjælpe med opvasken til næste år, når Folketingsvalget er overstået og en stram økonomiaftale og et endnu et stramt budgetår venter forude.

Ikke underligt, hvis det ligner en parodi.

God anden behandling af budgettet.