En ny type lokallister er på fremmarch i Europa

Særlig i de vesteuropæiske lande skyder lokallister frem båret af enkeltsager og voksende partilede, fortæller tysk politolog. 

internationalt

Af Sine Riis Lund | [email protected]

Mens danske lokallister stadig slikker sårene oven på kommunalreformen, så har lokallister fået fornyet medvind i mange af de øvrige vestlige lande.

Fremgangen viser sig særligt i lande, der ligesom Danmark har en lang historisk fortid med lokallister. Det gælder for eksempel Tyskland, Norge, Sverige, Belgien og Holland.

- Inden for de sidste to årtier har vi set en ’ny’ type af lokallister, der er blevet oprettet, og mens vi tidligere primært så lokallister i de mindre samfund, så ser vi dem nu også i større samfund og byer. Derfor mener jeg, at vi ser en trend, hvor lokallister får stigende betydning i Europa, forklarer Dr. Marion Reiser, lektor ved Hamburg Universität, som i 2008 var med til at udgive en bog om lokallister i Europa.

Den ’nye’ type lokallister er protest- og enkeltsagslister, der kæmper for en enkelt eller få sager. Dermed adskiller de sig fra de traditionelle lokallister, der har en bred interesse i og program for et lokalsamfund.

Partilede og lufthavnsstøj

Marion Reiser deler den europæiske udvikling op i tre typer. Foruden de vestlige lande med tradition for lokallister er der en gruppe lande, hvor lokallister så småt spirer frem og opnår succes. Det er lande som Storbritannien og Portugal, hvor de politiske partier ellers har siddet tungt på posterne også lokalt.

Udviklingen i de to første grupper af lande hænger sammen med den stigende politikerlede og fremmedgørelse over for de nationale, etablerede partier, mener Marion Reiser.

De østeuropæiske lande udgør den tredje gruppe lande, og her er udviklingen mere broget.

For selvom lokallisterne i lande som Polen nogenlunde fastholder deres stærke position og i andre lande bliver styrket, så mister lokallisterne indflydelse i flere af østlandene. Det skyldes dog i høj grad en række kommunal-
reformer, som vi tidligere har set i de vestlige lande, og enkelte lande har ligefrem opstillet barrierer, der gør det sværere for lokale lister at blive valgt ind. Det har man blandt andet set i Estland.

- Så i Østeuropa følger de ikke denne generelle trend, men jeg vil hævde, at det har noget at gøre med en periode med en række transformationer, så måske bør vi der kigge på udviklingen igen om et par år, siger Marion Reiser.

De lokale lister har vist sig at variere enormt hen over lande- og kommunegrænser. Både når det kommer til program, politiske overbevisninger, organisationsgrad og tidsmæssig holdbarhed. Men populære emner hos enkeltsagspartierne er miljøspørgsmål og lokale byggeplaner, ofte af industriel karakter. For eksempel opnåede en liste i Frankfurt valg i både 2001, 2006 og 2011 på modstand mod at udvide byens lufthavn. De mente, at det ville ødelægge livskvalitet og sundhed for byens borgere. Blandt andet på grund af støjen.

Forklædte ekstremister

Lokallisternes fremgang har imidlertid en slagside, mener Marion Reiser. Særligt i Østtyskland og i nogle østeuropæiske lande har der været situationer, hvor lokallister efter valget har vist sig at være højreekstreme grupperinger.

- Først tænkte man ellers, at det her er en god liste, som jeg kunne stemme for, fordi de vil engagere sig i lokalområdet, men så viser det sig, at det er en forklædt gruppe, der i virkeligheden er meget højreorienteret, siger Marion Reiser.

Problemet opstår ved protest- og enkeltsagslister, der fører sig frem på meget få emner.

- Jeg synes, det er problematisk, for ofte har de her lokallister et meget positivt omdømme som konsekvens af de politiske partiers dårlige omdømme, og det kan give dem fremgang, men i virkeligheden ved du ikke, hvad de ellers står for, siger hun.

Marion Reiser ser dog lokallisternes fremgang som en gennemgående positiv udvikling. Et omfattende studie i Tyskland har vist, at de fleste bag lokallisterne ikke tidligere har været aktive i de traditionelle politiske partier, og de får nogle gange sat fokus på lokale emner, som de traditionelle partier ikke har villet tage op.                                 

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet