Kommunerne har vænnet sig til at skulle være taknemmelige for lidt, når det kommer til økonomi. Regeringens melding om en ekstra milliard til kommuner og regioner i 2024 blev af KL-formand Martin Damm (V) ligefrem kaldt "livgivende", selv om det reelt kun øger kommunernes samlede serviceramme med 0,2 pct. i forhold hvad der i forvejen var aftalt. 

"En økonomisk håndsrækning" kaldte statsminister Mette Frederiksen (S) det, og det var så det, KL i første omgang glædede sig over, selvom de ekstra penge "ikke løser alle problemer", som statsministeren også sagde. Sådan ser KL også på det:

- Vi står i hele landet midt i nogle stramme budgetforhandlinger, og mange steder er det rigtig svært at få enderne til at mødes. Det vil det stadig være, lød KL-formandens replik, før han igen slog den taknemmelige tone an og kaldte det "meget positivt, at regeringen har valgt at prioritere flere penge til velfærden".

Økonomiaftalen tidligere i år mellem KL og regeringen gav kommunernes samlede serviceramme et løft på 2,4 mia. kr., og af det beløb udgør de 650 mio. kr. ekstra 27 pct.

Men af det samlede aftalt beløb på 304,8 mia. kr. til kommunernes samlede serviceramme udgør de 650 mio. kr. ekstra kun de nævnte 0,2 pct. Med de oprindelige 2,4 mia. kr. når det samlede løft i 2024 i forhold til i år op på en hel procent.

Regionernes økonomiaftale gav et løft til de samlede nettodriftsudgifter på sundhed på 1,35 mia kr., og heraf udgør de 350 mio. kr. ekstra 26 pct., næsten det samme som for kommunerne. Men med 135,4 mia kr. i alt til de samlede nettodriftsudgifter på sundhed udgør 350 mio. kr. kun 0,26 pct. og sammen med de oprindelige 1,35 mia. kr. bliver det til et samlet løft i 2024 på 1,27 pct.

Lidt nemmere budgetforhandlinger

Formelt er den ekstra milliard en del af den finanslov, der endnu ikke er hverken forhandlet på plads eller vedtaget. Regeringen venter at fremsætte et finanslovforslag i næste uge, og der vil pengene indgå, så de igangværende budgetforhandlinger alt andet lige kan blive lidt nemmere for kommunerne og regionerne. Pengene skal "imødegå nogle af de besparelser, der ellers er på bordet", sagde statsminister Mette Frederiksen da hun præsenterede beslutningen.

"Et udtryk for et nødvendigt kursskifte i retning af at prioritere velfærden", lød det tilsvarende fra KL, hvor formand Martin Damm ikke kunne modstå fristelsen til at trække en gammel krikke af stalden, nemlig at "vi stadig skal leve op til den aftale, vi har med regeringen, hvor vi blandt andet skal finde administrative besparelser, samtidig med at regeringen leverer de nødvendige regelforenklinger".

Førstnævnte, besparelserne, en af kommunernes yndlingsaversioner, fordi de mener at de forlængst har sparet hvad de kan på det område, og sidstnævnte, regelforenklingen, en modydelse som kommunerne godt vil se, før de tror på den.

På den regionale side slog de fem regionsrådsformænd så sent som onsdag i en fælles kronik i Jyllands-Posten alarm i forhold til stigende medicinudgifter, som "budgetterne i år og næste år ikke kan rumme" - med mindre der gøres noget. De ekstra finanslovspenge er om ikke et svar på dette, så dog en adressering af problemet.