En fjerdedel færre får førtidspension
Regeringens reform af førtidspensionen har fået antallet af påbegyndte forløb til at falde med 7.179 i 2013. Men i stedet for at ende i de ressourceforløb, reformen havde udtænkt, er folk forsvundet ud af statistikkerne.
Slut med at give unge arbejdsduelige mennesker førtidspension - de skal i ressourceforløb.
Sådan lød udmeldingen fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), da hun i sommeren 2012 lancerede en bred aftale om at reformere førtidspensionssystemet.
Og første del af visionen er i den grad blevet overholdt. Nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser nemlig, at der i 2013 blev påbegyndt 18.560 førtidspensionsforløb, hvilket er 28 procent færre end i 2012.
Men hverken antallet af ressourceforløb eller fleksjob ser ud til tilnærmelsesvis at kunne opveje de cirka 7.000, der før reformen ville have fået tilkendt førtidspension, men som nu ikke får det. Et stort problem, mener Socialrådgiverforeningen.
- Vi ved reelt ikke, hvor de her folk, som før vil have fået tilkendt førtidspension, er endt henne. Der vil formentlig være en stor del af dem, der stadigvæk sidder på kontanthjælp, og det er jo dybt problematisk, når det slet ikke var hensigten med reformen, siger formand Majbrit Berlau.
KL er optimistisk
Hos Enhedslisten, der stod udenfor reformen af førtidspension og fleksjob i 2012, vækker statistikkerne ligeledes bekymring.
- Det ser ud til, at et stort antal mennesker i stedet for at have fået førtidspension og et rimeligt indtægtsgrundlag nu er blevet parkeret på kontanthjælp, ligesom en del af dem jo er under 30 år og derfor bliver ramt ekstra hårdt af kontanthjælpsreformen, siger socialordfører Finn Sørensen.
Forligspartierne bag reformen vil have kommunerne til at komme op i gear. Men på trods af gabet i statistikkerne ser formanden for KL’s arbejdsmarkedsudvalg, Jacob Bundsgaard (S), ikke så sort på indsatsen, som de gør på Christiansborg.
- Jeg ser både tallene for førtidspensioner og ressourceforløb som et udtryk for, at kommunerne simpelthen går grundigere til værks, når de vurderer arbejdsevnen hos den enkelte borger i dag. Har man arbejdsevne, har man også ret og pligt til at bruge den, siger han.
