Det er nemmest i EU - overraskende nok, EU’s natur in mente - og det er sværest i Ringkøbing-Skjern. Også lidt overraskende, da man jo her er vant til at blive kåret som det lykkeligste sted i Danmark eller Europa eller hvilken måling der nu lige er for hånden. Midt imellem ligger Danmark under ét, hvor det ikke er overvældende besværligt at stille et borgerforslag, men heller ikke alt for nemt og derfor på en måde meget, meget dansk.

Folketinget har lige åbnet for digital modtagelse af borgerforslag, og det første fik god presse, men også ringe udsigter for at blive til noget, selv om antalskravet er opfyldt: En omgørelse af den tidligere folketingsbeslutning om uddannelsesloft. Det vil forslagsstillerne gerne af med, men kommer det næppe.

Problemet er her, at de organisationer for elever og studerende, der står bag, vil bruge borgerforslagsprincippet som appelinstans. Et andet forslag, der utaktisk er stillet to gange af forskellige forslagsstillere og som også har fået en vis omtale, gælder et forbud mod omskæring af drenge under 18 år, og det er mere i overensstemmelse med i hvert fald den ideelle del af de intentioner, der lå bag tanken om borgerforslag (idet man ikke helt kan udelukke, at appel-funktionen også kan have spillet en rolle).

Men ideelt set er tanken, at et tilstrækkeligt antal borgere skal kunne tvinge Folketinget til at tage stilling til spørgsmål, som ligger borgerne på sinde, og som politikerne ikke af sig selv har taget op. Hvad det angår, rammer omskæringsforslagene lige i plet med en sag, som politikerne netop har gjort deres bedste for at undgå.

De nævnte er ikke de eneste, omend nok de eneste der har en chance for at passere minimumskravet på 50.000 støtter. Blandt andre borgerforslag er grøn mad i alle offentlige køkkener, ophævelse af begrænsning på 45-knallerter, automatisk tildeling af førtidspension til alle ofre for sex-overgreb under opvæksten, lempeligere regler for statsborgerskab i visse tilfælde og høringsret til plejefamilier i visse børnesager.

Vel nærmest en slags parlamentarisk udgave af Ekstra Bladets Nationen, også lejlighedsvis i argumentationens kvalitet, som fx når stillerne af uddannelsesloft-forslaget kalder det ‘arrogant’, at der ikke er mindst 90 mandater der vil love at rette ind efter underskrifter svarende til stemmer nok til to og et halvt mandater.

I EU-regi er der endnu længere vej hjem, her er kravet en million underskrifter svarende til stemmer nok til fire og et halvt mandater ud af de 751 i Europa-Parlamentet. Desuden skal man for overhovedet at stille et forslag registrere en borgerkomité med medlemmer fra mindst syv forskellige lande, og underskrifterne skal også komme fra mindst syv lande og desuden fordele sig nogenlunde ligeligt mellem dem.

Ordningen blev indført for seks år siden, og netop i sidste måned nåede det første forslag stillet på den måde frem til at blive et bud på konkret EU-politik, nemlig et forslag til revision til drikkevandsdirektivet. 66 forslag er der kommet i alt, og selv om en million underskrifter umiddelbart kan lyde af meget, så svarer det kun til 0,6 pct. af stemmerne ved EP15, mens de 50.000 krævede underskrifter til et borgerforslag til Folketinget svarer til 1,4 pct. af stemmerne ved FV15.

Også enkelte kommuner har lignende ordninger, og i Ringkøbing-Skjern er et borgerforslags-koncept netop trådt i kraft, som allerede efter en uges tid har resulteret i to fuldførte underskriftindsamlinger. I Ringkøbing-Skjern er minimumsgrænsen 1.148 underskrifter svarende til stemmer nok til et enkelt mandat af de 29 i byrådet. Og skønt antallet åbenbart er overkommeligt, så svarer det dog til 3,4 pct. af stemmerne ved KV13* og dermed relativt flest i sammenligning med kravene fra Europa-Parlamentet og fra Folketinget.

Til gengæld er ekspeditionstiden hurtig. Allerede inden de to borgerforslag er nået frem til formel behandling i byrådet, er der politisk vilje til at rette ind efter mindst det ene af dem, et krav om udvidelse af parkeringstiden fra en halv time til tre timer på Skjerns to hovedstrøg, Østergade og Bredgade. Det andet forslag, genåbning af borgerservice i Videbæk, har ikke kunnet opnå lignende tilsagn.

Endnu et eksempel på, at borgerforslag ikke er en appelinstans overfor beslutninger, man ikke er enig i. Det har man valgene til.

* Når det er KV13-stemmetallet og ikke det fra KV17 der er lagt til grund, skyldes det at ordningen blev besluttet sidste år, skønt den først er trådt i kraft nu. KV17-antallet ville have været 1.138 stemmer, men procenten den samme.