Ekspert diskvalificerer Cepos-analyse

I en ny analyse kritiserer Cepos de kommuner, der hæver skatten, for at have en ’aversion’ mod at holde igen på udgifterne. Ekspert giver ikke meget for konklusionerne

forskning

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

De 14 kommuner, som har fået Indenrigsministeriets tilladelse til at hæve skatterne i 2013, svigter det kommunale fællesskab. Kommunerne er præget af en faldende befolkning, og i stedet for at kompensere ved at hæve skatterne kunne de have sænket udgifterne og på den måde give plads til, at vækstkommuner kunne øge deres udgifter.

Ræsonnementet kommer fra Cepos’ forskningschef Henrik Christoffersen i en ny analyse af, hvad der karakteriserer de kommuner, som næste år kan hæve skatten med samlet 250 mio. kr. Af analysen fremgår det, at kommunerne er kendetegnet ved at have en lav skatteprocent, befolkningstilbagegang og en presset likviditet, men samtidig har de høje serviceudgifter.

Ifølge Henrik Christoffersen er det altså ikke et lavt serviceniveau, der kan forklare, hvorfor de 14 kommuner mener, at de har behov for at hæve skatterne. Det handler i højere grad om, at de stagnerende kommuner ikke har foretaget de nødvendige tilpasninger af deres udgifter.

- I stedet for at tilpasse udgifterne til befolkningen, holder de således liv i en række institutioner møntet på den større befolkning, som tidligere levede i kommunen. Når kommunesektorens samlede økonomiske ramme er fast, betyder det derfor, at andre kommuner med befolkningsvækst får svært ved at kunne investere i faciliteter til de nye indbyggere, siger Henrik Christoffersen.

I analysen udtrykkes det med, at ’kommuner præget af befolkningsstagnation har en aversion mod at foretage de nødvendige tilpasninger af udgifterne.’

Langt fra videnskab
Cepos har tidligere lavet lignende 'notater' og 'arbejdspapirer' med analyser, der retter kritik mod kommunernes økonomistyring. Heller ikke denne gang gør analysens udformning og Cepos’ fortolkning af resultaterne stort indtryk på Kurt Houlberg, programchef ved Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA).

Han mener ikke, at analysen viser meget andet end, at det er økonomisk udfordrede kommuner, der har fået lov til at hæve skatten. Kommuner, som kan være særligt udfordret, fordi de siden skattestoppets indførelse er blevet låst fast på et skatteniveau, der ikke modsvarer deres udgifter.
Kombineret befolkningstilbagegang og den lave likviditet er kommunerne svært strukturelt udfordret.

- På den måde viser den her analyse, at de kriterier, der ligger til grund for skatteforhøjelserne, ser ud til at have ramt ’værdigt’ trængende kommuner, hvis man skal bruge et lidt gammeldags udtryk, siger Kurt Houlberg.

Han mener heller ikke, at det giver sig selv, at udgifterne nødvendigvis falder i takt med et fald i befolkningen. Når befolkningen bliver mindre vil det let få den konsekvens, at de gennemsnitlige udgifter per borger stiger.

- Servicen er ikke nødvendigvis høj i en kommune, blot fordi man har høje udgift per indbygger.  Blandt andet fordi der også for den kommunale service er nogle stordriftsfordele, siger Kurt Houlberg.

Stordriftsfordele forsvinder
Hvis en lille udkantskommune bliver mindre og mindre, så vil den eksempelvis stadig have grundudgifter til byråd, forvaltning og drift af bygninger.

- Hvis de der flytter så oven i købet er de unge erhvervsaktive, så er det ikke så let at reducere udgifterne til børnepasning, folkeskole og ældreområdet.

Ifølge Cepos’ forskningschef Henrik Christoffersen viser udviklingen i de kommunale skatter også, at det lokale selvstyre er under et meget stort pres. Skatteniveauerne nærmere sig stadig mere hinanden på tværs af kommunegrænserne, og skattestoppet betyder, at de lokale politikere er frataget muligheden for at tilpasse det lokale serviceniveau til de lokale præferencer.

Pointen er ikke knyttet direkte til resultaterne i Cepos' aktuelle analyse, men Kurt Houlberg er enig. Han mener, at skattestoppe og statens stramme styring af kommunerne har mindsket fleksibiliteten i det kommunale selvstyre, og at analysen udmærket kan tolkes som, at nogle kommuner netop forsøger at tilpasse udgifterne til borgernes behov og ønsker ved at hæve skatten.

- Det er der jo ikke noget forkert i ud fra en kommunal selvstyre-tanke. Men nogle kommuner står med ryggen mod muren og har problemer med at fastholde det serviceniveau borgerne gerne vil have, siger Kurt Houlberg.

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet