Kun 20 procent af tidligere anbragte unge modtager i dag efterværn efter det fyldte 18. år. Det er trist, for der er evidens for, at efterværn virker blandt andet, hvis vi skal hjemløsheden til livs.

SFI’s hjemløsetælling for 2015 viser, at indsatserne på området ikke er tilstrækkelig effektive i dag. Det siger næsten sig selv, at det er svært at få tilværelsen til at fungere, når man som ung lever på herberg, på venners sofaer eller på gaden.

En stor del af de unge hjemløse har tidligere været anbragt udenfor hjemmet. Ikke nok med at disse unge ofte er præget af omsorgssvigt, traumer og psykiske problemer - de står også alene med at klare overgangen til voksenlivet. Ofte har de ikke et netværk af forældre og venner, når de forlader plejefamilien eller opholdsstedet, og de støttepersoner, de kunne henvende sig til, mens de var anbragt, følger ikke med, når de fylder 18 år.

SF har derfor i længere tid arbejdet for en ret til efterværn for alle unge, det vil sige en mulighed for hjælp efter det fyldte 18. år for alle, der har været anbragt. Udover forlængelse af anbringelsen kan et styrket efterværn bestå i en fast kontaktperson, der som minimum det første år, efter den unge er flyttet ”hjemmefra”, støtter den unge i at komme i gang med uddannelse, boligsøgning eller giver anden social støtte. Derudover kan efterværn være fleksibel og let tilgængelig hjælp, støtte og opbakning, når den unge har brug for det – for eksempel i form af et kontaktsted for tidligere anbragte unge (”Baglande”), sociale viceværter eller ung til ung-mentorer, så man begrænser ensomhed.

En rundspørge lavet af Socialpædagogerne inden valget viste en opbakning til efterværn fra flere partier. Men holder dette løfte efter gennemførelsen af regeringens kommunale omprioriteringsbidrag? Og hvad vil konsekvensen af Venstre og DF’s snævre fokus på ældre- og sundhedsområdet blive i forhold til de udsatte og den øvrige kommunale velfærd? I SF mener vi, at udsatte børn og unges forhold er en helt central del af den danske kernevelfærd. Derfor håber jeg også, at der er flere partier, der vil kæmpe for, at der af satspuljen bliver afsat midler til udbredelsen af efterværn i kommunerne.

Det er dog kun et delelement, hvis vi skal hjemløsheden blandt unge til livs.

Der skal gøres en større indsats for at få flere boliger, der er til at betale. I øjeblikket planlægger regeringen desværre at tilbagerulle de muligheder, den tidligere regering fik lagt ind i planloven, så kommunerne kunne bygge flere billige boliger.

Der skal desuden være flere alternative boligformer, for eksempel ungehuse og bofællesskaber – og vi skal have styrket det tværsektorielle samarbejde mellem boligselskab, bank og kommune, når unge er i huslejerestance, så vi undgår, at de bliver sat ud af deres bolig.

Adgangen til kollegier og studieboliger bør udvides, så også uddannelsesparate unge på uddannelseshjælp kan få adgang til disse billige boliger. Unge på uddannelseshjælp (heriblandt unge i efterværn) bør have adgang til såvel SU som mulighed for at arbejde ved siden af studiet på lige vilkår med andre studerende. De tidligere anbragte unge skal ikke bremses i drømmen om et selvstændigt liv som alle andre – de skal støttes i det.