Efter kåring som Danmarks dårligste til bybevaring: Nu bruger Aarhus rekordbeløb på at passe på gamle huse
Efter kåring som Danmarks dårligste til bybevaring: Nu bruger Aarhus rekordbeløb på at passe på gamle huse
Aarhusianerne er godt og grundigt trætte af bulldozere, der destruerer byens historiske bygninger. Næsten dagligt fylder diskussioner om byudvikling i de lokale medier, og emnet var et af de hyppigst debatterede i kommunalvalgkampen.
Modstanden kulminerede i marts sidste år. Her blev Aarhus kåret til Danmarks værste kommune til bybevaring af foreningen Arkitekturoprøret. Det gav tilsyneladende byrådet røde ører.
Ved budgetforhandlingerne sidste år afsatte politikerne 6,9 mio. kr. til at få styr på de gamle huse. Pengene skal bruges til at opdatere save-registret, som er kommunens oversigt over, hvilke bygninger der er værd at bevare for fremtiden.
- Det er virkelig vildt og bestemt en rigtig god nyhed, at de har afsat så mange penge, fortæller Simon Ostenfeld Pedersen, der er lektor i kulturarv på Arkitektskolen i Aarhus og sidder i Aarhus Kulturmiljøråd.
Hvornår er et hus bevaringsværdigt?
- Kommuner vurderer og registrerer bygningers bevaringsværdi med save-metoden.
- Save står for Survey of Architectural Values in the Environment og kigger på de fem forhold: arkitektonisk værdi, kulturhistorisk værdi, miljømæssig værdi, originalitet og tilstand.
- En bygning får tildelt en save-værdi mellem 1 og 9
- 1-4 har høj bevaringsværdi, mens 4-6 er middel og 7-9 har lav værdi.
- En save-registrering er ikke nok til at sikre en bygning mod nedrivning eller skadende renovering eller tilbygning. Huset skal også optages som bevaringsværdig i en kommuneplan, eller den skal omfattes af et forbud mod nedrivning i en lokalplan eller en byplanvedtægt. Den kan også udpeges som bevaringsværdig af kulturministeren, men det sker sjældent.
Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen
De 6,9 mio. kr. skal bruges over perioden 2022-2025. Herefter vil kommunen opdatere registret hvert femte år, hvilket kommer til at koste én mio. kr. pr. gang.
- Beløbet har en sådan størrelse, så man kan komme et betragteligt stykke af vejen. Man får måske ikke alle bygninger med, men jeg vil sige, at det er en stor og positiv satsning og viser, at området har fået noget politisk opbakning, siger Simon Ostenfeld Pedersen.
Falder på et tørt sted
Helt konkret vil Aarhus vurdere, hvor bevaringsværdige alle bygningerne opført før 1970 er. Husene får en såkaldt save-registrering på en skala fra 1 til 9 på. Tallene 1-4 er bygninger med høj bevaringsværdi, mens 4-6 er middel, og 7-9 er lav bevaringsværdi.
Hverken Simon Ostenfeld Pedersen eller Kommunen.dk kan finde andre kommuner, der har afsat et tilsvarende beløb de seneste 15 år. Dermed er Aarhus’ investering sandsynligvis den største af sin slags siden kommunalreformen.
Men pengene falder også på et tørt sted. Sidste Aarhus foretog save-registrering af hele byen, var i 1997, og siden da er registret ikke blevet vedligeholdt.
Mange af vurderingerne kan derfor være forkerte og mangelfulde i forhold til nutidens standard.
Indtil nu har Aarhus kun save-registreret bygninger opført før 1940. Der er dermed en risiko for, at mange historiske bygninger fra velfærdssamfundets etablering i 1950’er og 1960’erne går tabt.
Aarhus viser virkelig vejen for andre kommuner her. Der er mange vigtige bygninger fra den tid, som vi bør bevare for fremtiden.
- Aarhus viser virkelig vejen for andre kommuner her. Der er mange vigtige bygninger fra den tid, som vi bør bevare for fremtiden, siger Simon Ostenfeld Pedersen.
En rapport fra Realdania konkluderede i 2020, at der mangler et samlet overblik over de bevaringsværdige bygninger i Danmark. Kommunerne registrerer vidt forskelligt, og kun omkring halvdelen af dem har opdateret deres save-register siden strukturreformen i 2007.
Politikernes ansvar
I Aarhus bliver et hus med en save-værdi på 1-4 automatisk registreret som bevaringsværdig i kommuneplanen. Derefter må man ikke længere rive huset ned uden tilladelse fra byrådet.
Hvad er forskellen på fredet og bevaringsværdig?
Kommuner har ansvaret for bevaringsværdige bygninger, mens Slots- og Kulturstyrelsen har ansvar for de fredede. Bevaringsværdige bygninger fortæller om lokal eller regional historie, mens fredede bygninger fortæller national historie.
En fredet bygning skal holdes i sin originale form udvendigt og indvendigt. Der er omkring 9.000 fredede bygninger, og ejeren af et hus kan søge om støtte til renoveringer hos staten og flere fonde.
Ved bevaringsværdige bygninger er det kun det udvendige, man kan se fra vejen, der er beskyttet. Det er ting som facaden, skorsten, vinduer og kviste. Bygningen må som udgangspunkt ikke rives ned eller ændres væsentligt udenfor.
Kulturstyrelsens kort over Fredede og Bevaringsværdige bygninger hedder FBB og viser samtlige fredede bygninger, men ikke alle bevaringsværdige. Det er frivilligt om kommuner vil indberette til FBB, men Kulturstyrelsen anbefaler, at man gør det.
Der er omkring 350.000 registrerede bevaringsværdige huse i FBB. Heraf har omkring 124.000 en save-værdi mellem 1 og 4.
- Save-registret er et godt kommunalt værktøj, men det er ingen garanti, for, at politikerne ikke alligevel tillader nedrivning af husene, siger Simon Ostenfeld Pedersen.
Aarhus har ifølge Jyllands-Posten tilladt nedrivning af 56 huse med høj bevaringsværdi de seneste fem år.
- Vi har desværre set, at Aarhus har tilsidesat save-registreringerne. Nogle gange kan det give mening at rive bevaringsværdige bygninger ned, men man skal være meget opmærksom på, hvad det gør ved miljø, bygningen er en del af, siger Simon Ostenfeld Pedersen.
Her er Aarhus’ plan for registrering
- På nuværende tidspunkt indeholder kommunens save-register kun bevaringsværdige bygninger fra før 1940. Det betyder, at store dele af industri- og velfærdssamfundets bebyggelser ikke er sikret eller varetages som værende af særlig bevaringsinteresse.
- Forligspartierne er enige om, at SAVE-registreringen i løbet af budgetperioden skal opdateres med alle bygninger opført mellem 1940 og 1970, samt en genregistrering af bygninger opført før 1940.
- Den samlede udgift hertil er anslået til 6,9 millioner kroner fordelt over årene 2022-2025, som finansieres indenfor det samlede budgetløft til plan- og byggesagsområdet.
- Herefter foretages en opdatering hvert femte år, hvor der tages yderligere fem år med i registreringen. Udgiften hertil er anslået til 1 mio. kr. hvert 5. år.
- Den nærmere proces for opdateringen udvikles i samarbejde med Lokalt Kulturmiljøråd, og der gennemføres i den sammenhæng en analyse og efterfølgende revision af rådets sammensætning, forretningsorden og betydning for byens udvikling og bevarelsen af de kulturhistoriske kvaliteter.
Kilde: Aarhus Kommune
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.
