Skælder en politiker ud på DR, er vedkommende næsten sikret en tur i medierne. Og da der sjældent svares igen, er der som regel tale om en gratis omgang. Derfor er det også en af politikernes yndlingsdiscipliner at gå og småbrokke sig over DR.

Men på det seneste har brokken forvandlet sig til det, der kan betegnes som et større politisk pres på DR.

Et pres, der må bekymre DR-ledelsen, fordi der ikke længere er tale om vrede læserbreve og statusopdateringer, men omfattende politiske planer for DR’s fremtid. Dansk Folkepartis aktuelle udspil, hvor de foreslår at nedskære DR’s budget med 25 procent, er bare et ud af flere politiske signaler om, at DR går en svær tid i møde.

Reaktioner må bekymre

Og nærstuderer DR-ledelsen reaktionerne på DF’s udspil, må de blive ekstra bekymrede. For eksempel kunne en ellers OL-ramt kulturminister Bertel Haarder med det samme meddele, at han sagtens kunne se regeringen i DF-udspillet. Det ligger da heller ikke langt fra de meldinger, som Haarder tidligere er kommet med. Dagbladet Politiken skrev et par dage efter DF-udspillet en leder, hvor de beskæftigede sig med planerne om at beskære DR med en fjerdedel.

De fleste havde nok troet, at den højpandede kulturradikale avis ville give den gas i forhold til at hælde DF’s spareforslag nedad brættet. Men det skete på ingen måde. En smule afdæmpet kritik af DF’s forslag blev det da til. Men hovedbudskabet i lederen var: DR’s bestyrelsesformands udtalelse om forslaget var mere skadeligt for demokratiet end selve DF’s spareforslag!

En linje, som kunne ses i mange kommentarer og ledere, der kom i kølvandet på DF’s udspil, og reaktioner, der siger noget om DR’s manglende goodwill på den politiske scene. Ikke engang DF’s traditionelle politiske modstandere på den røde fløj kunne svinge sig op til at komme med nævneværdige modangreb mod DF´s udspil. Kun et par Facebook-opdateringer og et par reaktive kommentarer i medierne kunne det blive til.

Politisk pres på flere kanter

Selvom det først er i 2018, at der skal laves nyt forlig om DR, er Statsradiofonien havnet i en politisk ballade, som må ryste ledelsen. Fjenderne er mange og vennerne få! Og det massive politiske pres har været under opsejling længe, hvor særlig de borgerlige partier har været markante i angrebene. Presset kommer fra flere kanter, men er særlig bygget op om fire hovedspor:

Pres mod licensen og for retten til frit at plukke i DR’s produkter. Dette pres står særlig Liberal Alliance for. Men også kulturminister Bertel Haarder har været ude med meldinger om, at licensen i højere grad skal betales efter, hvor meget man bruger mediet.

Pres mod, at et for stort DR skaber ulige konkurrencevilkår for de andre mediehuse. Det pres kommer bredt fra de borgerlige politikere, hvor der er en tro på, at DR’s markedsandele fint kan flyttes over til de private mediehuse og producenter.

Pres med afsæt i en værdikamp mod det røde DR. Dette pres er især DF eksponent for, men også i Venstre er der et syn på DR som en højborg for røde værdier, når det handler om nyheder og underholdning.

Pres mod den redaktionelle linje, som de forskellige nyhedsflader har. Dette pres handler mest om klassisk spin for at stå så stærkt som muligt i medierne, men det er også med til at frame DR som røde lejesvende.

Presset på DR kommer ikke kun fra den politiske kant. Også fra lobbyister bliver der i disse år lagt et massivt tryk på DR. Her er det Danske Medier (som er sammenslutningen af de private medier), der fører an i lobbyarbejdet. Deres ønsker flugter fint med de borgerliges krav og handler kort sagt om et mindre DR. Mindre licens, organisation, distribution, rettigheder, bredde, net-TV, sociale medier, nyheder, underholdning og færre kanaler.

Lytter man til de politiske vandrør, kan man også høre, at der er et godt samarbejde mellem de borgerlige partier og Danske Medier. Med dette dobbeltpres sat på skinner er det svært at forestille sig, at DR kan undgå at blive ramt af nogle større og grundlæggende forandringer i de kommende år.