Kommunen.dk
MENU

Dobbelt erfaring har polstret borgmesterfødselar

Hillerøds borgmester, Kirsten Jensen (S), fylder 60 år på torsdag.

Dobbelt erfaring har polstret borgmesterfødselar

Hillerøds borgmester, Kirsten Jensen (S), fylder 60 år på torsdag.
Kirsten Jensen fylder 60 år 11. marts, og til november søger hun genvalg til sin tredje periode som socialdemokratisk borgmester i Hillerød Kommune.
Kirsten Jensen fylder 60 år 11. marts, og til november søger hun genvalg til sin tredje periode som socialdemokratisk borgmester i Hillerød Kommune.
Foto: Bjarke Maccarthy, Ritzau Scanpix

Kirsten Jensen er flasket op med socialdemokratiske værdier, og allerede som 14-årig var hun med til at starte en DSU-afdeling tæt ved barndomshjemmet i Gilleleje.

Når hun fylder 60 år 11. marts, kan hun bryste sig med erfaring fra folkevalgte poster i både nærdemokrati og international politik, hvor hun har arbejdet for socialdemokratiske værdier.

Faktisk har hun dobbelterfaring som borgmester. Hun bestred posten i Hillerød første gang fra 2007 til ‘13, og efter en valgperiode som viceborgmester, var hun tilbage i stolen fra 2018 - og klar til genvalg, når valget kommer til november - 30. januar blev hun genvalgt som sit partis spidskandidat.

Før borgmesterperionderne hentede hun erfaring i et årti som EU-parlamentariker for sit parti. Uddannelsen som journalist har desuden sendt hende i job på forskellige arbejdspladser i fagbevægelsen, Aids-fondet og Forbrugerrådet.

Fundamentet til den imponerende karriere fik hun med hjemmefra:

- Selvom min far var en ældre mand, havde han i den grad en tro på, at jeg nok skulle kunne klare mig selv. Jeg ved ikke, om man kunne kalde ham for en ‘tidlig feminist’, et prædikat han ikke ville have brudt sig om, men han forventede præcis det samme af mig som af mine brødre. Og det har klart givet mig troen på, at ‘jeg kan godt’,fortalte hun i et interview med Kommunen.dk for et par år siden.

Privat er Kirsten Jensen gift med Poul, og sammen har de to voksne børn.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

Til toppen
GDPR