Billede
René Christensen, finansordfører for Dansk Folkeparti, vil ikke acceptere Claus Hjort Frederiksens grønthøster-model, men udelukker ikke, at hans parti alligevel kommer til at støtte omprioriteringsbidraget. Foto: Thomas Borgberg / Polfoto.

DF væver i spørgsmålet om omprioritering

Regeringen skal i finanslovsforhandlingerne finde flertal for at sænke kommunernes udgiftsloft med én procent årlig frem til 2019. Dansk Folkeparti vil have garantier, hvis de skal stemme for, mens KL undrer sig over partiets velfærdsløfter.

nedskæringer

Af Morten Munkholm | [email protected]

Du ved, hvad de står for, men ved du også, hvor du har dem?

Som en del af finanslovsforhandlingerne skal Folketinget stemme om de næste fire års udgiftsloft i kommunerne. Og ifølge regeringens forslag skal der her indarbejdes en automatisk nedtrapning på én procent årlig, så kommunerne hvert år får færre penge at forhandle om. Med andre ord skal regeringen nu finde flertal for det omprioriteringsbidrag, de har lovet i regeringsgrundlaget.

[intense_hr title=""] [intense_row padding_top="0"] [intense_column size="4" medium_size="4" small_size="12" extra_small_size="12" nogutter="1"] [intense_chart type="doughnut" width="200" height="200" text="7,5" animation_steps="60" percentage_inner_cutout="60"] [intense_chart_data fill_color="rgba(220, 220, 220, 0.5)" stroke_color="#dcdcdc" point_color="#dcdcdc" values="100,0" colors="#00799E,#D0E1E7"][/intense_chart_data] [/intense_chart] [/intense_column] [intense_column size="8" medium_size="8" small_size="12" extra_small_size="12" nogutter="1"]

milliarder kroner. Så meget risikerer kommunerne at miste på  omprioriterings-bidraget.

[/intense_column] [/intense_row]

[intense_hr size="large"]

- Hvis Folketinget går ind nu og vedtager en nedtrapning af budgetloftet, så har de de facto trukket pengene ud af kommunerne de kommende år. Det kan være, vi kan få forhandlet nogle af dem tilbage, men vi vil stå med et valg mellem minusvækst eller stor minusvækst, forklarer KL-formand Martin Damm (V), som undrer sig over den politiske udvikling efter valget.

- Når jeg læser alle partiprogrammerne fra før valget, så står det i ingen af dem nævnt, at de vil hive 7,5 milliarder kroner ud af kommunerne, siger han.

DF kan gå med

Da De Konservative og Liberal Alliance forventes at ligge på linje med V-regeringen, står Dansk Folkeparti i den grad med de afgørende mandater for, at omprioriteringsbidraget kan blive indarbejdet i udgiftslofterne frem til 2019. Men partiet vil ikke umiddelbart stemme for.

- Finansministeren har lagt op til, at der hvert år kommer en grønthøster og kører over de kommunale budgetter; så lægger vi pengene på lager og finder senere ud af, hvad de skal bruges til. Den model godtager vi ikke, forklarer finansordfører René Christensen, som dog samtidig åbner op for, at hans parti alligevel kan ende med at stemme for forslaget.

Men det kræver to garantier fra regeringen om, hvordan pengene skal findes i kommunerne, og ikke mindst hvor de skal bruges i den anden ende.

- Hvis man overhovedet skal spare én procent, og det er vi kritiske overfor, så skal vi også gå ind og tage et politisk ansvar for, hvordan det bliver gjort, uddyber René Christensen, der med sin erfaring fra byrådet i Guldborgsund har et bud på, hvor der blandt andet kan hentes penge.

- Vi kan for eksempel se på det kæmpe bureaukrati, der er skabt med indlæggelser og genindlæggelser, og hvor regionerne udskriver regninger til kommunerne, som de så sender tilbage. Hvis vi kunne få det delt bedre op, så kunne vi spare nogle administrative kræfter der, foreslår DF’s finansordfører.

Velfærdsløfter brydes

I KL har formand Martin Damm svært ved at se nogen forskel på, om Dansk Folkeparti har garantier eller ej for kommunernes økonomi.

- Hvis de stemmer for omprioriteringsbidraget i de kommende år, så stemmer de samtidig for beskæringer af kernevelfærden. Længere er den ikke, siger venstremanden og understreger, at Dansk Folkeparti burde stå for et forslag, der hvert år hæver udgiftsloftet for kommunerne, hvis de ikke vil løbe fra deres valgløfter.

- Det er ikke os, der har sagt, at vi skulle have flere penge. Men det er vi blevet lovet i valgkampen, forklarer Martin Damm.

René Christensen ser det dog som en logisk konsekvens, at Dansk Folkeparti ikke kan få sine velfærdsønsker opfyldt.

- Der er dele af regeringens parlamentariske grundlag, der gerne ser minusvækst i det offentlige. Og det er desværre ikke sådan, at Venstre-regeringen kun skal finde støtte hos Dansk Folkeparti for at få flertal, forklarer han.

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet