Billede
Mikkel Dencker og resten af DF i Hvidovre har brugt deres fem mandater i byrådet til at indgå budgetforlig alene med Socialdemokraterne. Foto: Scanpix

DF er det store kommunale indflydelsesparti

Dansk Folkeparti er med i 82 budgetforlig for næste år. Modstanderne kalder deres mærkesager for populistisk pladder, mens både spareknive og skattelettelser hører til i partiets økonomiske værktøjskasse.

establishment

Af Morten Munkholm | [email protected]

Der vil igen i år stå et juletræ og pryde Hvidovre Torv. Det fik Dansk Folkeparti sikret sig i spillet om borgmesterposten og den konstituering, der efterfølgende gav titlen til Socialdemokraternes Helle Adelborg.

Og til næste år vil borgerne i kommunen også opleve andre DF-mærkesager ført ud i livet, efter at partiet har brugt sine fem mandater i byrådet til at indgå budgetforlig alene med Socialdemokraterne.

- Vi har fået igennem, at kommunen skal lade være med at sælge plejehjemspladser til andre kommuner, at borgerservice skal holde åbent om lørdagen, at der skal ses på behovet for skæve åbningstider i daginstitutionerne, og vi får afviklet noget af kommunens gæld, forklarer partiets frontløber i kommunen, 1. viceborgmester Mikkel Dencker.

Hans parti er nu med i 82 budgetforlig i de 94 kommuner, hvor de er repræsenteret. Et kraftigt signal om, at deres forrygende valg sidste år nu også vil manifæstere sig i den politiske virkelighed.

- Der er som regel konsensus om at få så mange partier som muligt med i de kommunale budgetter. Og man kan sige, at hvis du vil ind og øve indflydelse, som det jo har været Dansk Folkepartis taktik op igennem nullerne, så skal du være med i budgettet og få dine små mærkesager igennem, forklarer professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet.

Men i mange kommuner er Dansk Folkeparti også blevet mere end bare en budgetmedløber. I Halsnæs, Glostrup, Guldborgsund og Hvidovre er partiet i den grad tungen på vægtskålen for borgmesterens flertal.

Derfor er Mikkel Dencker også godt tilfreds med det præg, DF har fået sat på forliget, selvom det også indeholder en kraftig besparelse på skolerne næste år.

Enkeltsager tager teten

To andre partier i Hvidovres konstituering, De Konservative og SF, har dog valgt at stå udenfor budgetforliget.

- For vores vedkommende skyldes det besparelserne på skoleområdet, som vi på ingen måde vil være med til, siger 2. viceborgmester Niels Ulsing (SF).

Han har svært ved at se de politiske sejre i den indflydelse, Dansk Folkeparti har haft på budgettet. Den med åbent i borgerservice om lørdagen er ifølge ham bare det sidste nye skud fra arsenalet af små populistiske mærkesager.

- Det er stort set kun forslag på det niveau, vi snakker om. Jeg føler faktisk, at vi i SF uden at stemme for budgetforliget har fået mere med end DF, siger Niels Ulsing.

På samme måde lyder det i Svendborg, hvor Dansk Folkeparti sidste år stormede frem anført af stemmeslugeren Jens Munk. Med fem mandater kom de stort set op på niveau med Socialdemokraterne og Venstre, der hver fik seks. Konstitueringen blev med Venstres Lars Erik Hornemann som borgmester. Og det er også med de borgerlige partier, at Dansk Folkeparti nu har indgået budgetforlig.

- Jeg synes, at de brede løsninger henover midten er interessante, når de kan lade sig gøre. Men det er langt, langt sværere at få enderne til at passe sammen, når Dansk Folkeparti skal være med. Det er jo ikke de store linjer i økonomien, der ligger ligefor for dem. Det handler mere om enkeltspørgsmål, siger tidligere borgmester Curt Sørensen (S), der med sit parti altså har valgt at stå uden for budgetaftalen.

DF’s sparekniv

I Svendborg er det ligesom i Hvidovre nogle skrappe besparelser, der får de røde til at holde sig udenfor. Næste år skal der i Svendborg Kommune effektiviseres for én procent af kommunens samlede budget i stedet for de 0,33 procent, det var før i tiden. Og det har især Dansk Folkeparti været garant for at få gennemført.

- Der er ikke politisk taget stilling til, hvordan det skal ske. De snakker om digitalisering, lean, lavere sygefravær og mindre administration. Men det er altså politisk ansvarsforflygtigelse, når man siger, at det ikke må gå ud over velfærden, siger Curt Sørensen.

Stemmeslugeren Jens Munk (DF) medgiver, at det er en skrap besparelse at nå op på en procent hvert år. Men han tror på, at der fortsat kan slankes markant.

- Vi har en meget skarp holdning til, at de bløde værdier skal fastholdes. Men vi har også en meget klar holdning til, at vi har en forvaltning, der bruger rigtig mange penge på administrativt -arbejde, siger han og påpeger, at for eksempel kommunens pedel- og servicemedarbejdere på skolerne, der i dag er samlet under ét tag, burde sendes tilbage ud på skolerne, så man kunne spare udgiften til ledelse her.

- Jeg har altid haft den holdning, at vi skal decentralisere fremfor at centralisere. Og jeg mener, at vi sagtens kunne finde flere penge på den måde, forklarer DF’eren.

Borgerligt tilsnit

Jens Munk ser faktisk potentiale til så mange besparelser, at han ikke er på linje med partiets nationale politik om at stå for en offentlig vækst på 0,8 procent efter næste valg.

- Jeg er helt enig i, at begynder vi at skære i velfærden til vores ældre, så er vi nødt til at øge det offentlige forbrug. Men omvendt mener jeg fortsat, vi har områder, hvor vi rent ud sagt smider om os med penge, siger han og nævner som eksempel, at Svendborg Kommune efter hans mening har brugt alt for meget på at forbedre trafiksikkerheden.

- Vi har fået en pulje penge på 17 millioner og så hyret nogle rådgivere, som går ud og plastrer byerne til med chikaner og blomsterkasser. Jeg var ude at fotografere én i går 20 meter nede ad en blind vej, hvor der på den anden side ligger tre huse. Hvad skal det til for?, spørger han.

I mange af de kommunale budgetforlig, Kommunen har gennemgået, bliver Dansk Folkeparti beskyldt for at føre en skrap borgerlig sparepolitik, mens de omvendt har været med til at gennemføre skattelettelser i 28 kommunale budgetter. Sådan er det blandt andet i Halsnæs, hvor socialdemokraten Helge Friis sidste år måtte afgive magten til V og DF efter 16 år på borgmesterposten.

- Her hos os står de for at skære ned på hjemmeplejen og plejecentrene. Det er slet ikke, som man hører Kristian Thulesen Dahl gå og snakke inde på Christiansborg. I Halsnæs er det nærmere Udansk Folkeparti, fortæller Helge Friis, der især klandrer de lokale DF’ere for at være præget af deres fortid i Fremskridtspartiet.

Effektivt tryllegreb

Den lokale DF-formand Ole S. Nielsen mener ellers, at Dansk Folkeparti har stået for netop at frede plejecentrene ved de aftalte besparelser.

- Vi har fået en gæld, som nærmer sig en milliard, og det bliver vi nødt til at gøre noget ved. Det er vi enige med Venstre om. Men vores mærkesag er altså at undgå beskæringer indenfor ældreområdet, siger han og kalder de millionbeløb, der skal hentes på området, for effektiviseringer.

- En effektivisering går jo på, at man administrativt set gør nogle ting nemmere, så man på den måde sparer nogle penge, siger Ole S. Nielsen.

Det er den slags udlægninger, Socialdemokraterne i både Svendborg og Halsnæs kalder et tryllegreb, som slet ikke kan lade sig gøre i det omfang, der er lagt op til. Og når besparelserne samtidig går til at fjerne dækningsafgiften på erhvervsejendomme i Halsnæs fuldstændig, er det nærmest udtryk for ultraliberal politik, mener Helge Friis.

- Nu skal vi jo spare pengene, fordi vi skal finansiere skattelettelsen. Dansk Folkeparti ved udmærket, hvad de laver. Og det er stik imod de valgløfter, de har givet om at bruge flere penge på de ældre, siger han og understreger, at han skam godt kan finde fornuftige DF’ere i andre kommuner:

- Når jeg ser dem i Frederikssund, Køge og Ishøj ligner de mere det parti, vi kender fra Christiansborg. Der ligger vi socialpolitisk ikke så langt fra hinanden. Men sådan er det slet ikke i Halsnæs.

Fra anti til establishment?

Ole S. Nielsen medgiver, at flere af de kommunale DF’ere i Halsnæs har en fortid i Fremskridtspartiet, og at de muligvis har et mere borgerligt tilsnit end andre steder. Men han anser også sit parti for at være et arbejderparti, der nu ved at fjerne dækningsafgiften vil skabe nye arbejdspladser i det gamle Stålvalseværkområde.

- Jeg tror, Socialdemokraterne er skuffede over, at vælgerne ikke ville stemme på dem. Tidligere har de jo siddet enevældigt på magten her i området, siger Ole S. Nielsen.

På landsplan er der ligesom landspolitisk en lidt højere grad af samarbejde med Venstre end med Socialdemokraterne. 76 af DF’s 82 budgetaftaler er indgået med V, mens 69 er indgået med S. Professor Kasper Møller Hansen mener også, at Dansk Folkepartis styrke ligger i at kunne være med i både blå og røde forlig.

- Det er et indflydelsesparti, og det betyder, at de er villige til at gå på kompromis. Det har de også vist på Christiansborg, hvor de op igennem nullerne har søgt indflydelse for at få mærkesager igennem. Det står i modsætning til dengang, det hed Fremskridtspartiet, siger han og fremhæver, at de 82 budgetforlig vidner om en politisk organisation, der efterhånden er blevet godt trænet til at forhandle uden at gå i stykker.

- For år tilbage havde de jo problemer med, at de de fik ind ved lokalvalgene, kunne være rygende uenige. Det virker til, at de efterhånden har fået mere styr på det, siger Kasper Møller Hansen.

DF i Svendborg er dog beviset på det modsatte. Kort efter kanonvalget sidste år gik tre af partiets fem mandater ud af gruppen og blev løsgængere på grund af uenighed med Jens Munk. Og mange steder i landet er der da også tale om en stor fremgang i stemmer, som ikke skyldes de lokale kandidater, men i højere grad en Pia – eller Kristian-effekt, mener Kasper Møller Hansen.

- Man skal huske på, at en stemme på Dansk Folkeparti ofte er en anti-establishment-stemme – altså en stemme i protest mod dem, der sidder i forvejen. Men det ser altså ud til, at de ikke har været bange for at gå med i budgetterne. Så bliver det jo spændende at se, hvordan det vil udfolde sig i virkeligheden.

[intense_content_section size="partial" background_type="image" image="26305" imagesize="medium" margin_top="25" margin_bottom="25" border="5px solid #d0e1e7"][intense_promo_box size="small" color="#f8694d" background_color="#ffffff" background_opacity="80"]Hvem deltog i kommunernes budgetforlig? Få overblikket[/intense_promo_box]
[/intense_content_section]

Kommunikation

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet