Forleden dag deltog jeg i mit første møde i iværksætter- og karrierenetværket Ladies First Business, hvis medlemmer er selvstændige med egen virksomhed. Udover at være et forum for ambitiøse kvindelige iværksættere er Ladies First Business også en af undergrupperne under paraplyorganisationen Ladies First, der findes i blandt andet Aarhus og København. Som nyt medlem af gruppen var jeg blevet spurgt om, jeg ville holde et oplæg for de fremmødte, hvilket jeg selvfølgelig hellere end gerne ville. Jeg valgte at fortælle om at være ung og kvinde i kommunalpolitik. Da oplægget var færdigt, skulle jeg give en udfordring til gruppens medlemmer. Min udfordring til de fremmødte blev følgende spørgsmål: Møder kvindelige iværksættere udfordringer som mandlige iværksættere ikke møder?

Som nyudklækket kvinde i et embede, der er relativt domineret af mænd, faldt dette spørgsmål mig naturligt at stille, også selvom livet som kvindelig iværksætter med al sandsynlighed er væsentlig anderledes end det at være kvindelige politiker. Derfor kom den første reaktion fra en kvinde i gruppen også meget bag på mig. I den tid, Ladies First Business har eksisteret, har medlemmerne kun en enkelt gang før diskuteret det faktum, at alle gruppens medlemmer er kvinder.

I forbindelse med Danmarks Iværksætteruge kåres nogle af landets mest innovative hjerner med IVÆKSTprisen 2014. Der er i alt seks kategorier. I hver kategori er seks iværksættere nomineret. Ud af de i alt 36 nominerede iværksættere er ni kvinder, hvoraf seks igen er nomineret i kategorien "Årets kvindelige iværksætter". Og netop kategorien "Årets kvindelige iværksætter" har været meget omdiskuteret, da kategorien, som dens navn antyder, udelukkende er for kvinder. Læser man om de nominerede kvinder i denne kategori på hjemmesiden for IVÆKSTprisen, er der ikke den mindste tvivl om, hvor kompetente disse kvinder er – og det åbenlyse spørgsmål er da også, hvorfor denne kategori i det hele taget eksisterer. Hvorfor skal kvindelige iværksættere have deres egen særskilte kategori? De mandlige iværksættere har jo ikke deres egen kategori.

I et interview med Trendsonline udtaler flere af de kvinder, som er nomineret til "Årets kvindelige iværksættere", at fokus for prisuddelingen bør være på kompetencer. Den nominerede Tine Thygesen, der har været meget skeptisk overfor denne kategori, skriver i et blogindlæg: "It's not because I don't face additional challenges as a woman in business, I do. But I've believed it's better to try to prove people wrong, than to risk being seen as someone who complains. After all, it's hard to be successful no matter your gender."

Thygesen rammer med sin udtalelse hovedet på sømmet, hvad angår essensen af den heftige debat, der på det sidste har kørt i medierne omkring kvindelige meningsdannere, politikere og erhvervsprofiler, der langt hyppigere end mænd er udsat for seksuelt krænkende verbale overgreb. Det meget omdiskuterede emne udspringer af DR2's dokumentar "Ti stille kvinde", der blev sendt første gang torsdag den 6. november. Op til dokumentarens premiere og ikke mindst efterfølgende var der en større debat på de sociale medier om, hvorvidt kvinder er mere udsatte end mænd, når det drejer sig om verbale overgreb. Mens flere personer argumenterede for, at debatten om grove verbale overgreb burde være uafhængig af køn, var der omvendt også flere, som mente, at kvinder er en gruppe særlig udsat for grove kommentarer, da dokumentaren netop retter fokus mod, at kvinder i højere grad end mænd modtager trusler mod deres køn.

På et tidspunkt i dokumentaren udtaler Johanne Smith Nielsen, en af de medvirkende kvinder i dokumentaren, at hvis man som kvinde ytrer sin kritik overfor de seksuelt krænkende bemærkninger, er det ofte en hårfin balance, før man bliver kaldt for "nærtagende" eller "snerpet". Thygesens opfattelse af, at kvinder ofte kan ende i en kategori som nogle, der brokker sig, hvis de ikke får særbehandling (jf. kategorien "Årets kvindelige iværksætter"), kolliderer i denne sammenhæng med det faktum, at flere kvinder oplever at blive betegnet som "nærtagende", hvis de siger fra over for sexisme – som der jo ikke er nogen tvivl om de grove bemærkninger, de medvirkende kvinder i dokumentaren modtager, er udtryk for.

Kategorien "Årets kvindelige iværksætter" eksisterer af samme årsag som dokumentaren "Ti stille kvinde". Og nej, det er ikke fordi, at kvinder brokker sig mere end mænd, hvis de ikke får særbehandling, fordi de er kvinder. Og ja, der er helt sikkert et generelt problem vedrørende den grove tone i den offentlige debat, og ja, kvinder er som udgangspunkt mere udsat for seksuelt krænkende bemærkninger end mænd – men nej, det er ikke, fordi vi er nærtagende, og nej, vi ønsker så absolut ikke særbehandling, men "Ti stille kvinde" belyser, hvorfor det desværre stadig er nødvendigt i Danmark anno 2014 at sætte fokus på den type respektløse adfærd, nogle af os kvindelige meningsdannere møder.

Prisen som "Årets kvindelige iværksætter" eksisterer, fordi der fortsat er et reelt behov for at tiltrække endnu flere dygtige damer indenfor denne branche. På samme måde eksisterer dokumentaren "Ti stille kvinde", fordi kvinder selv den dag i dag møder krænkende adfærd, der ikke er rettet imod deres meninger, men rettet imod deres køn. Og så længe dette er et faktum, er der stadig noget at kæmpe for at ændre, hvad enten man er kvinde eller mand. Kønsdebatten snævres ofte ind til at handle om ligestilling, men i virkeligheden burde den handle om ligeværd, for koger man prisen ”Årets kvindelige iværksætter” og dokumentaren ”Ti stille kvinde” ind til benet, er det faktisk det, de begge sætter fokus på.