Hvordan vurderer du på nuværende tidspunkt dine chancer?

De er rigtig gode. Der er ingen tvivl om, at jeg er gået efter det ene sikre mandat i Københavns Omegns Storkreds, men noget tyder på, at det bliver Sofie Carsten Nielsen, der løber med det. Det andet mandat i kredsen kæmper jeg om med Marie-Louise Andreassen (viceborgmester i Gentofte, red.) og Trine Nebel Schou (børne- og ungeformand i Lyngby-Taarbæk, red.).

Men jeg får rigtige gode meldinger fra min opstillingskreds. Så jeg har en god følelse, men den er jo ikke hjemme endnu.

Hvordan fejrede du valgaftenen?

Min plan var at tage ud til Christiansborg og valgfesten inde i København. Men jeg valgte at blive hjemme med mit kampagneteam, som har knoklet for mig de sidste tre uger. Det havde jeg mest brug for. Så vi var 30 hjemme hos mig og spiste pizza og drak cola, så det var rigtig, rigtig hyggeligt.

Hvad så med i dag. Hvordan håndterer du den fortsatte spænding. Går du rundt om dig selv derhjemme og bider negle?

De sidste gæster gik klokken fem i morges, så nu slapper jeg lidt af, efter min familie er sendt af sted på arbejde og institution. Men jeg havde egentligt ønsket mig noget helt konkret lige at gå i gang med, for det er ulideligt bare at gå og vente.

I radikale har jo et tæt samarbejde med de Konservative i Høje-Taastrup. Og det er jo noget, som der også er åbnet op for på landsplan under valgkampen. Hvordan er dine erfaringer med det samarbejde?

Det har fungeret godt. Det samarbejde, som Lars Barfoed og Margrethe Vestager nu har italesat, har vi faktisk praktiseret de seneste seks år i ­Høje-Taastrup. Jeg havde mulighed for at pege på en socialdemokratisk borgmester dengang, men så valgte jeg efter 25 års S-styre i stedet at pege på en konservativ borgmester (Michael Ziegler, red.). Det var ud fra en tanke om at få skabt et bredt samarbejde hen over midten. Det gjorde, fordi jeg ret udogmatisk kigger på, hvem der kan levere varen.

Hvad er de vigtigste erfaringer fra det politiske liv i kommunerne, du kan tage med dig?

Noget af det vi kæmper rigtig meget med i kommunerne, er jo den stramme økonomi. Riget fattes jo penge. Og hvis vi lemper den øgede detailstyring og regeltyranniet fra Christiansborg, så tror jeg, at der kan frigives nogle ressourcer. Særligt på arbejdsmarkedsområdet har jeg en liste over en masse absurde ting, som tager sagsbehandlernes tid i jobcentrene, så de ikke kan koncentrere sig om deres hovedopgave – at få folk i arbejde.